Politik fra rødderne

Af Morten Uhrenholdt
 | 
Journalist, DK Medier

Lønarbejderes medfødte dovenskab

Rygere er langt bedre til innovation end ikke-rygere. Uden kaffe og kage og uproduktiv snak ingen produktivitet, kun rutine.

To udsagn, der – udover at være provokerende for nogle – først og fremmest er paradokser, som mange blot vil ryste på hovedet af. Men de to tilfældigt valgte udsagn er i virkeligheden et meget godt billede på en af tidens store selvmodsigelser.

På dknyt går der ikke lang tid mellem, at vi har historier, der handler om et af store mantraer – innovation. Hvad gør vi, når pengene er færre, mens opgaver og forventninger fra borgerne konstant vokser? Vi må tænke nyt, vi må kaste vanetænkningen af os og finde nye måder at løse opgaverne på, vi må... osv. osv. 

Det ER da besynderligt, at mens tiden skriger på innovation, så hetzes der mod tænke-, ryge-, kaffepausen.  

I Hedensted Kommune har de nedsat en række ’forstyrrelsesgrupper’, hvor ansatte, ledere og politikere arbejder hårdt og intensivt med forskellige emner. Det kommer der nye og anderledes ideer ud af, som de så ’forstyrrer’ byrådet med, og politikerne har endnu ikke sagt nej eller kasseret nogle af ideerne, rapporterer borgmesteren begejstret.

I forstyrrelsesgrupperne arbejdes der altså hårdt og intensivt. Det kræver, at der i hver gruppe er en formand, der holder nøje opsyn med, at medlemmerne passer deres arbejde. Han har et stopur og en dommerfløjte. I løbet af arbejdsdagen afbryder han nogle gange arbejdet med et skingert fløjt. Så rejser medlemmerne sig og iler til en kort pause. Nogle iler udenfor, hvor de med skuldrene oppe om ørerne og sammenbidte kæber ryger en smøg. Andre får sig en hastig kop kaffe, mens de nyder pausen. Ingen snak – så glemmer de bare tiden. X antal minutter senere lyder formandens fløjte, og gruppemedlemmerne ræser tilbage til deres kreative og innovative arbejde. 

Nåe nej, det er jo i Helsingør, hvor borgmesteren vil have en pause-politik, så de ansatte kun ét kvarter om ugen må mødes over kaffe og kage for for eksempel at fejre en kollegas runde fødselsdag. Det skal fremme effektiviteten.

Enhver kan forhåbentlig se, at min beskrivelse af arbejdsdisciplinen i Hedensteds forstyrrelsesgrupper er fuldkommen absurd. Og mange kan – Gudskelov – se det absurde i Helsingørs pausepolitik. Det er en tænkning fra engang, hvor arbejde havde en helt anden karakter. Det krævede krop men ingen tænkning. Hvor uret hang over medarbejdernes hoveder og konstant mindede dem om, hvor lang tid der var til næste pause eller fyraften.

Når jeg skal skrive denne klumme, så holder jeg pauser. Jeg sidder og glor ud i luften. Hvis Helsingør-borgmesteren kom forbi, ville han formodentlig harmfuldt udbryde: Han sidder jo der og laver ikke en skid! Hans måleudstyr fra de fjerne 1950’ere kan jo slet ikke registrere, hvordan tanker og ideer kværner rundt i mit hoved. Men han er langtfra alene. 

Drevet frem af primitive fordomme om lønarbejderes medfødte dovenskab og det offentliges mange og lange pauser, om rygernes uproduktive misbrug…, slås der endnu en gang på tromme for at afskaffe overenskomstens betalte frokostpause, at rygerne skal trækkes i løn for rygepauserne, at der er for meget hyggesnak, der forstyrrer arbejdet.

Når jeg går uden for Christiansborgs tykke mure for at ryge en smøg, så er der ikke stilstand på 1. sal. Så står jeg typisk og tumler videre med at finde en løsning på den opgave, jeg er i gang med, og når jeg vender tilbage til kontoret, vil jeg ofte have fundet en anden og bedre måde at komme videre på. Måske falder jeg i snak med en kollega fra en anden funktion, vi udveksler tanker – om fodbold, om rygning, om vores arbejdsopgaver. Nogen gange har det karakter af brok, andre gange kommer der ny viden og nye ideer ud af det. 

Det er ikke uproduktivt tidsspilde – det er innovation, kære beslutningstagere og arbejdsgivere. 

Jeg har før her i klummen beskæftiget mig med de til tider komiske absurditeter, politikere og embedsmænd præsterer. Og jeg introducerede i respekt for gode gamle Marx Brothers ’Ugens Groucho’.

For at gøre sig fortjent til ’Ugens Groucho’ skal der – ud over det absurde – også være et anstrøg af humor eller galskab. Det er der ikke i Helsingør-borgmesterens tanker – de er bare triste og perspektivløse. :

Morten Uhrenholdt, senior­journalist ved nyhedstjenesten dknyt, skriver hver uge fra sit kontor i Christiansborgs kældre. Klummen er et udtryk for skribentens egne holdninger. 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57