Politik fra rødderne

Af Ronja Pilgaard
 | 
Journalist, Kommunen
2. behandling af lovforslav om flygtninge<br />Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen står overfor svære forhandlinger om, hvordan satspuljemidlerne skal fordeles.
Foto: Jens Dreisling / Polfoto<br />
2. behandling af lovforslav om flygtninge
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen står overfor svære forhandlinger om, hvordan satspuljemidlerne skal fordeles. Foto: Jens Dreisling / Polfoto

Løkkes kommunale efterår

”Med andre ord mener regeringen ikke, at kommuner og regioner bruger pengene ordentligt, og derfor vil de i løbet af 2017 fremsætte et arbejdsprogram til fornyelse af den offentlige sektor.”

Ser man på regeringens tempo siden valget i juni 2015, kan man fristes til at tro, der er blevet set lige lovlig mange af tidens populære madlavningskonkurrencer, hvor kendisser drøner forvirrede rundt i et køkken og forsøger at få en soufflé til at falde sammen på den helt rigtige måde. Her hører man nemlig ofte dommerne i skikkelser af stjernekokke råbe det faste køkkenmantra: “Hvad skal der på? Der skal fart på!”.

Og der har været masser af fart på. I løbet af det forgangne år er størstedelen af Venstres valgløfter blevet indfriet – også de, som ikke klarede turen over i regeringsgrundlaget. Tilbage er et par småting som for eksempel en antiradikaliseringsstrategi, en PSO-afgift, som der skal kigges på, og en lille 2025-plan. Men så er det jo godt, man har et helt efterår til at klare skærene.

Kommunen giver dig her de tre store kommunale emner, der kommer til at fylde på Christiansborg frem til nytår.

2025-planen overskygger alt

Der er ingen tvivl om, at det store emne, både når der tales om finansloven, og når der ikke gør, er regeringens 2025-plan. Mens Dansk Folkeparti fik en luns, da Venstre gik med til, at den offentlige vækst kunne udgøre 0,5 procent – eller 2,5 milliarder om året – blev der også luftet mulighed for at etablere en pulje til sundhed og ældrepleje.

 ”Med andre ord mener regeringen ikke, at kommuner og regioner bruger pengene ordentligt, og derfor vil de i løbet af 2017 fremsætte et arbejdsprogram til fornyelse af den offentlige sektor.”

Men samtidig skal den offentlige sektor ifølge helhedsplanen, som 2025-planen også kaldes, forny sig, ‘så de offentlige midler prioriteres med omhu og anvendes der, hvor de gør størst gavn for borgerne,’ som regeringen skriver i sit udsagn.

Med andre ord mener regeringen ikke, at kommuner og regioner bruger pengene ordentligt, og derfor vil de i løbet af 2017 fremsætte et arbejdsprogram til fornyelse af den offentlige sektor. Det skal forhandles på plads i efteråret, og med mange punkter på efterårets program kan det her blive et af dem, hvor Venstre skal give mest ved dørene for at få sin kernepolitik igennem.

Det er nemlig ikke en mærkesag hos de tre blå partier at få det offentlige til at løbe hurtigere eller smartere – medmindre det er ensbetydende med, at der kan spares stillinger.

Serviceeftersyn af serviceloven

Evidensbaserede metoder har længe været det store buzzword, når det kommer til de allermest udsatte i vores samfund. Derfor har Venstre bebudet, at man nu vil rydde op i serviceloven, som indeholder alt for mange tilbud, som ikke kan måles eller vejes.

I dag har kommunerne pligt til at give de ydelser, som serviceloven dikterer, men fremover skal kommunerne kun have pligt til at ‘foretage en udredning af borgeren og på baggrund heraf udarbejde en handleplan, før der træffes en afgørelse om hjælp til borgeren’. Det viser et dokument, de fleste store medier efterhånden er kommet i besiddelse af.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann er allerede gået til forhandlingsbordet med et samlet udspil, men allerede nu er der knas i krogene. Socialdemokratiet og Enhedslisten har ventelig meldt ud, at det ikke bliver hos dem, stemmerne skal findes til at gennemføre det forslag, som indtil videre ligger på bordet. Men heller ikke hos regeringens egne støtter er der stemmer nok at finde, da Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl tidligere har erklæret sig skeptisk overfor en svækkelse af handicappedes retsstilling.

Dermed kan Karen Ellemann blive tvunget til at skrue ned for forventningerne til en ny servicelov og i værste fald ende som Manu Sareen i februar 2015, hvor han også måtte trække stikket til en ny servicelov.

Kontanthjælpsloft spøger stadig

Ligesom alt i serviceloven bliver hængt på den krog, der hedder ‘evidensbaserede metoder’, bliver alt på beskæftigelsesområdet hængt op på, at det skal kunne betale sig at arbejde.

I weekenden trådte kontanthjælpsloftet og den såkaldte beskæftigelsesreform endegyldigt i kraft. Men allerede for et par uger siden blev der bebudet ændringer på vej, som skal ‘sikre, at langvarigt syge og mennesker med varigt og væsentlig nedsat arbejdsevne ikke bliver stående i kontanthjælpskøen, når loftet bliver sat op’. I stedet skal de tages ud til et såkaldt ressourceforløb, hvor de over en periode får støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

De penge har Neergaard allerede meldt ud skal findes i satspuljemidlerne, og dermed forventes det, at der med satspuljemidlerne bliver hårde forhandlinger om, hvor pengene skal bruges – og især fra hvilket område de skal tages. Står det til regeringen selv, skal der flyttes en milliard over til de socialt udsatte, men det bliver næppe uden kamp fra organisationer og politikere, der kæmper for flere midler til psykisk syge, handicappede eller udsatte børn og unge.

Samtidig kæmper Dansk Folkeparti for lempelser til førtidspensionisterne, og den kamp bliver næppe lagt i graven, bare fordi et nyt folketingsår starter i morgen tirsdag.

Alt afhænger af valg

Det bliver et spændende efterår. Medmindre selvfølgelig skattereformen går i hårdknude og Løkke tvinges til at udskrive valg. Så går det hele i stå, og tilbage står kommunerne med en ufærdig kontanthjælpsreform og en række opgaver, de aldrig har bedt om.

Der er jungletrommer på Christiansborg, der buldrer højere om valg, end de ellers plejer at gøre. Men intet slipper ud fra regeringens eget maskinrum. Der er efterhånden ingen tvivl længere om, at DF og S bejler til hinanden. Løkke står svagt. Det tyder i det hele taget ikke på valg.

Men stålsatte Anders Samuelsen og Liberal Alliance får intet ud af at bukke sig og give køb på skattelettelser. Og derfor skal regeringen ud og finde ny støtte, hvis den vil fortsætte med at være regering.

Arbejdsmarked

Social & sundhed

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57