Politik fra rødderne

Af Jarl Cordua
 | 
Journalist, blogger
Født 1969. Cand.polit. Politisk kommentator. Klummeskribent bl.a. på sin egen uafhængige liberale blog jarlcordua.dk samt vært på det ugentlige program "Cordua & Steno" på Radio 24-Syv. Holder foredrag og driver konsulentvirksomhed. Har kort til det lokale fitnesscenter og elsker at rejse. Bosat i Hellerup, gift med Vibeke og far til Andreas.

Lav indflydelse skræmmer selvstændige væk

Skolelærere er markant overrepræsenteret blandt borgmestrene i kommunerne. Det skrev Kommunen i sidste uge. Tidligere har det været fremme, at privatansatte og især selvstændige er underrepræsenteret, mens byråd har uforholdsvis mange pædagoger og studerende.

Kvinders forholdsvis lave, men støt stigende repræsentation i de folkevalgte organer får al for megen ufortjent politisk fokus. Det sker ud fra en kønspolitisk vinkel om, at kvinder og mænd skal være ligeligt repræsenteret – aldrig ud fra om kvinder har særlige politiske krav, nye og banebrydende idéer som ingen før har hørt eller at denne gruppe tænker kommunalpolitik på en helt anderledes måde.

Nej. Kravet om ligestilling i politik handler næsten kun om køn, selvom det helt indlysende er helt uden praktisk betydning for, den førte politik ude i kommunerne. Det er sagt ligeud: en fis i en hornlygte.

For hvorfor får erhvervsbaggrund og måske uddannelsesmæssig baggrund ikke i langt højere grad den samme opmærksomhed som ”kvinders ligestilling”? Det er da mere relevant. Giver det ikke mere mening at interessere sig for, hvordan man får flere selvstændige erhvervsdrivende ind i kommunalpolitik?

Selvstændige tænker i at både lægge og overholde budgetter, sikre en effektiv drift og tænke i helheder frem for at interessere sig for at pleje særlige faglige gruppers privilegier og andre særinteresser hos forskellige lønmodtagergrupper af offentligt ansatte. Kommunerne har igennem flere år bevist, at de ikke evner at overholde budgetterne. Det kan dermed være i kommunernes og borgernes interesse at flere selvstændige eller folk med de samme erfaringer fra den øvrige private sektor får mod på at tage en tørn som kommunalpolitikere.

Der er dog nok flere grunde til, at fx selvstændige alligevel betakker sig. For det første står vederlaget ikke mål med den påkrævede indsats som menig folkevalgt. 'Lønnen' kan ofte vise sig at være tocifret kr. omregnet i pr. time brugt på møder, forberedelse etc. For det andet har mange selvstændige det med målrettet at bruge al deres tid på deres egen virksomhed.

For det tredje så er det – hævder jeg - imod selvstændiges natur, at sidde i en kommunalbestyrelse, der i stigende grad bliver sat uden for indflydelse af en statsmagt, der mest af alt tænker i standardiserede løsninger, ensretning og lovkrav. Hvorfor dog spilde tiden i et byråd, hvis man alligevel ikke kan gøre en forskel, fordi rammerne for beslutningsvejene er så stramme, at man i realiteten er reduceret til et lokalt gummistempel?

I stedet kan man bare overlade ansvaret til de almindelige ”lønslaver”, som i forvejen er vænnet til kontrolskemaerne, og hvordan man klarer dagen og vejen gennem diktaterne fra Slotsholmen i København.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57