Politik fra rødderne

Af Jon Kiellberg
 | 
Debatredaktør og politisk blogger, Dansk Kommunikationsforening og Kommunen
Jon er cand.scient.adm. og redaktør i Dansk Kommunikationsforening og skriver desuden jævnligt politiske analyser for en række medier. Jon har tidligere været presseansvarlig og arbejdet som journalist, og er samtidig en anvendt foredragsholder om politisk kommunikation og presse- og krisehåndtering. Jon er ved at skrive en bog om de 10 største politiske spinskandaler de sidste 20 år. 

Kunsten at få en medieskandale til at rulle…

Vi husker alle Ritt Bjerregaard, da hun måtte gå af som undervisningsminister i 1978, da hun havde brugt lidt for mange offentlige kroner på Hotel Ritz i Paris. Vi glemmer heller ikke, at Lene Espersen meldte fra til Arktisk Råds møde for i stedet at tage på ferie med familien, hvilket kom til at koste hende posten som formand for K.

Seneste skud på stammen af politiske medieskandaler er Lars Løkkes ’rejsesag’ eller 2. bilagssag. Og efter tre ugers massivt pres på ham fra medierne, vælgerne og politiske med- og modspillere er det værd at se på, hvordan en medieskandale begynder at rulle, og hvad det er for nogle medielogikker, der udspiller sig.

Når en medieskandale endelig tager fart og raser, er det langtfra tilfældigheder, der afgør, hvor alvorlig sagen bliver, hvordan den udvikler sig, og hvad den får af konsekvenser. En politisk medieskandale har en fast skabelon for sin udbredelse. 

Her følger fem akter af den seneste medieskandale om Løkkes rejsesag, som langtfra kan karakteriseres som et tilfældigt udviklingsforløb, men faktisk tegner et helt bestemt mønster.

1. akt: Tæppet går med et brag

I 1. akt bliver scenen sat med et brag. Lars Løkke bliver taget i moralsk ugerning. Her spiller åbningsceremonien og timingen en særdeles vigtig rolle, hvis en skandale skal rulle og få gennemslagskraft og ikke blot give små enkeltstående skvulp. Det var langtfra et tilfælde, at Ekstra Bladet netop lancerede tophistorien om Løkkes luksusrejser på første klasse, den dag Venstre skulle holde landsmøde. Historien kom som en overraskelse lige præcis der, hvor alle politiske iagttageres øjne hvilede på Løkke og hans tale. I første omgang undlod Løkke faktisk at kommentere sagen.

2. akt: Skandalen eksploderer på scenen

De følgende dage følger andre medier med. Der skrives opfølgende historier og graves i andre lag af ’rejsesagen’. Men skandalen får ikke lov til kun at udspille sig på hovedscenen. Den breder sig også som en steppebrand på tilskuerpladserne – i det her tilfælde de sociale medier. Ikke mindst raser der en sand Twitter-storm, som tager til dag for dag, time for time.

3. akt: Kampen bag kulisserne

Bag kulisserne foregår der også en kamp. Politiske modstandere gør alt for at hive forargelseskortet overfor hovedrolleindehaveren Løkke. De ved, at politiske medieskandaler skader. Det ved Venstres pressetjeneste også om nogen, og de forsøger efter bedste evne at nedtone sagen og sende den til højre hjørne. Det lykkes ikke. Så sættes Løkkes tro løjtnanter til at gøre det sure arbejde i medierne og forsøge at gøre sagen kompliceret og til en juridisk sag. Men forargelsen er allerede så stor i vælgerdybet, at løjtnanterne de efterfølgende dage står sønderskudte tilbage.

4. akt: Anmelderne udlægger sagen

I alle politiske sager og skandaler bliver kommentatorvældet og eksperterne bedt om at udlægge sagen: Hvor alvorlig er den? Hvad får den af betydning? Jo hårdere dom fra kommentatorerne, jo mere sætter den dagsordenen i medierne, men får også betydning for meningsdannelsen blandt de menige vælgerne. Skandalen ruller nu for alvor på alle tænkelige medieplatforme, og når Løkke ikke lægger sig fladt ned med det samme, men venter en uge med at holde det famøse maratonpressemøde, bliver alle tænkelige vinkler af ’rejsesagen’ endevendt og foldet ud i bredformat.

5. akt: Målingerne bekræfter dramaet

De første målinger triller ind på redaktionerne og skærpes efterhånden. Sagen er alvorlig. Der er noget om snakken. Dommen fra vælgerne er klokkeklar. Troværdigheden er sat over styr, og der er nye historier til de kommende dage. Meningsmålingerne har en selvforstærkende effekt. De bekræfter formodningerne og får samtidig skandalen til at vokse. Og så bliver baglandet spurgt, om sagen har skadet. Det bekræftes naturligvis. Enten trækkes ukendte eller anonyme kilder frem fra partiet, som kan understøtte skandalens omfang, eller også hives fallerede politiske stjerner frem på scenen, som får al den tid, de ønsker, til at kritisere partiet og hovedpersonen. I Løkkes rejsesag var det især den tidligere Farumborgmester Peter Brixtofte og eksministeren Karen Jespersen, som for alvor blev hevet op af hatten som mediekaniner. Begge havde et horn i siden på Løkke, og der gik 'tak for sidst' i de gamle rivalers udlægning af Løkkes frås på første klasse.

’Rejsesagen’ er nu stilnet af efter Løkkes pressemøde og hans 45 undskyldninger og beklagelser. Omfanget af skandalen og dens efterdønninger kunne være mindsket af hovedpersonen selv. Men den kunne ikke have været undgået. Den fulgte i fodsporet på en række andre lignende skandaler, som vi har set de seneste 20 år. Skandaler, som har helt bestemte forløb – men som i dag på grund af de sociale medier udvikler sig i et hidtil uset tempo, som er langt sværere at krisestyre. 


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57