Maria Steno<br />
Maria Steno

Kære kommuner: Det er på Facebook, det foregår

“De nye digitale medievaner er med andre ord markante, så kun kommuner, der bevidst satser på 60 plus- segmentet, kan ignorere udviklingen.”

Har I taget konsekvensen af digitaliseringen og ændret jeres borgerdialog i kommunen? Min påstand er, at hvis kommunen og lokalpolitikerne fravælger Facebook, så fravælger I samtidig en stor gruppe borgere. Faktum er, at læsertallet for de regionale dagblade og ugeaviser er faldet kraftigt de seneste 4 år samtidig med, at antallet af daglige Facebook-brugere er steget. Det samme er engagementet.

Siden 2010 er antallet af læsere af de regionale dagblade faldet med 27 procent, mens antallet af læsere af ugeaviserne er faldet med 14 procent ifølge Kulturstyrelsens medierapport fra 2016. Særlig stort er frafaldet blandt de erhvervsaktive, mens pensionisterne holder fast i de regionale og lokale aviser lidt endnu. Det er nok kun et spørgsmål om tid - for de ældre er den hurtigst voksende gruppe på Facebook.

Hele 60 procent af danskerne besøger Facebook daglig, og en tredjedel af danskerne peger nu på Facebook som deres vigtigste nyhedskilde ifølge en analyse fra DR. Og her taler vi om danskerne samlet set. Ser vi kun på de erhvervsaktive, er skiftet fra aviser til Facebook som nyhedskilde endnu mere markant. Og så er vi slet ikke begyndt at tale om andre sociale medier endnu. Kun 29 procent af de 19-34-årige læser de lokale ugeaviser og kun 63 procent af de 35-54-årige. Blandt ældre over 71 år læser 85 procent dog heldigvis stadig ugeavisen, så pressemeddelelsen fra udvalgsformanden er ikke helt spildt – i hvert fald ikke i socialudvalget.

 “De nye digitale medievaner er med andre ord markante, så kun kommuner, der bevidst satser på 60 plus- segmentet, kan ignorere udviklingen.”

De nye digitale medievaner er med andre ord markante, så kun kommuner, der bevidst satser på 60 plus-segmentet, kan ignorere udviklingen, hvad enten vi kan lide det eller ej. Sociale medier er nødt til at være en lige så naturlig del af kommunikationsindsatsen som pressemeddelelsen; ellers fravælger kommunen kommunikation til en meget stor del af sin egne borgere. Alligevel viser en opgørelse fra KL i 2015, at ikke alle kommuner er kommet på Facebook endnu. Og tager vi Instagram, Twitter og Snapchat med, er det kommunale engagement endnu mindre, men det er altså her, de unge befinder sig i dag.

(Sø)forklaringen

I forbindelse med mit arbejde er jeg ofte i dialog med kommunerne om kommunikation. Her hører jeg , at inden vi går i gang med sociale medier, så skal vi lige samtænke eller afvente en politik for enten IT, borgerdialog, digitalisering, borgerservice, kommunikation, hjemmeside, you name it. Og ja, det er fornuftigt at samtænke. Problemet er bare, at mens kommunerne analyserer og lægger planer, så ændrer medievanerne sig med væsentlig større hastighed. For eksempel er Snapchat på få år blevet det næststørste sociale medie i Danmark med 15 procent daglige brugere. Så I må lægge skinnerne, mens I kører, når det gælder de sociale medier, og så er det vel heller ingen skade til at se på, hvad andre kommuner har gjort. I kan for eksempel skele til Ringsted Kommune, som for nylig er hoppet på. Og vi ved, at en række andre kommuner også får konkrete resultater af deres Facebook-indsats. Faaborg-Midtfyn Kommune gennemfører politikermøder med borgerne direkte på kanalen. Og Københavns Kommune bruger med succes Facebook til at udvikle og mangfoldiggøre deres kampagner, mens Vejle trækker deres erhvervsaktive borgere endnu tættere på sig i den daglige dialog om kommunens udvikling via Facebook.

Men ja, det er stadig nyt for mange kommuner, og ja, kommunerne taber kontrol, når de går fra information i avisen til dialog med borgerne på de sociale medier, men samtalen er vel stadig demokratiets grund-DNA. Så det er vel egentlig ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.

Desværre bruger alt for mange af de kommuner, som allerede er på Facebook, det, som om det var nyhedsfeedet på kommunens hjemmeside, og hvem gider ærlig talt læse med her om alt mellem himmel og jord uden relevans for den enkelte. Hvis ikke kommunen bruger Facebook og andre sociale medier på deres egne præmisser, kan I lige så godt lade være. Rene nyhedsopdateringer uden deltagelse fra følgerne øger ikke udbredelsen af kommunens budskaber; det sørger Facebooks algoritmer for. Social interaktion med likes, delinger og kommentarer er nødvendig for at være synlig i borgernes nyhedsflow på Facebook, så I kommer ikke udenom det. Eksperimentér med det og se, hvad borgerne reagerer på hos jer.

Næste skridt?

Du kunne jo starte med at finde ud af: 1) Hvilke sociale medier er din kommune aktiv på? 2) Om I har en plan for, hvilke målgrupper I vil nå med hvilke budskaber, og hvor stort ”læsertallet” er i den pågældende målgruppe for budskaberne – den såkaldte penetration i kommunen. 3) Du kan vurdere, om I er sociale og bruger Facebook og andre sociale medier som dialogredskab. Se på likes, kommentarer, delinger på siden og af de enkelte opslag - og 4) Hvis du er politiker, ja, så må du også hellere selv i gang inden valgkampen, men det er en anden pointe - de digitale medievaner er de samme. Spørgsmålet er bare, om du og din kommune tager konsekvensen.

Kommunikation


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Hej Maria. Du skriver: "det er et faktum, at de danske borgere ønsker at komme i kontakt med deres kommune på Facebook". Hvor stammer det faktum fra?

Kresten Bjerg, 13. apr 2016


Jeg synes nu egentlig ikke, at den er så svær at undgå. Det er jo rigtigt, at 62% er på fb, men det betyder ikke, at 62% ser og læser informationer fra deres kommune på fb.

Kresten Bjerg, 13. apr 2016


Jo, så langt vil jeg godt gå :-) Man kan bruge SoMe i offentlige virksomheder. Det gør vi også i Bjerg K, men ikke så ofte som tidligere...

Kresten Bjerg, 13. apr 2016


Du har ret ingen kommune skal ukritisk basere al kommunikation på noget medie, men Facebook er hvad enten vi kan lide det eller ej blevet en informationskanal, som er svær at undgå, hvis kommunen er interesserer i at formidle et budskab til sine borgere. Facebook skal indgå naturligt på linje med andre medier, som fx annoncering og pressemeddelse til ugeaviserne, der ligesom Facebook er både gratis og kommercielle. Dog uden samme dataindsamling og målretning som Facebook.

Maria Steno, 13. apr 2016


Det vil altid være en udfordring for kommunerne, at borgerne ønsker sagsbehandling, men med den rigtige taktik kan kommunens medarbejdere inden for reglerne guide borgerne over til enten digital selvbetjeningsløsninger eller fortsætte den indledende dialog på telefon eller i de normale kanaler. Det ser vi flere kommuner, der har succes med. Facebook kræver uddannelse og træning, men det er et faktum, at de danske borgere ønsker at komme i kontakt med deres kommune på Facebook, som er lige så naturligt et kontaktpunkt for dem, som når de bestiller tid hos tandlægen eller snakker med kommercielle brands. Hvis kommunen bruger Facebook som supplement til deres hjemmeside, opnår de muligheden for at servicere og tale med de 62% af danskerne, der er på Facebook hver dag – Myspace nåede trods alt aldrig at blive en integreret del af vores hverdag, hvorfor jeg heller ikke ville have foreslået en kommune at gå på. Facebook er til gengæld kommet for at blive – i hvert fald et godt stykke tid endnu – og så længe kommunens borgere i forvejen taler om kommunen derinde, vejer fordelene tungere end ulemperne, hvis Kommunen forbereder sig ordentligt. Så kan de faktisk selv være vært for den samtale og sørger for at kommunens borgere bliver guidet rigtigt – som det sker i Ringsted, Faaborg-Midtfyn og mange flere kommuner (faktisk også Middelfart Kommune, når de ikke ved en fejl kommer til at trykke på et par forkerte like-knapper og må sige undskyld).

Maria Steno, 13. apr 2016


Mange kommuner og off myndigheder er gået på Facebook netop pga dårlig rådgivning fra konsulenter, som tjener penge på at sende så mange ud på Facebook som muligt. Her er ti gode grunde til, at off instanser (private virk bør også overveje det af hensyn til deres værdifulde kundedata) bør tænke det grundigt igennem: http://digital-identitet.dk/10-grunde-til-at-kommuner-bor-tove-overfor-facebook/ De to tidl kommentatorer har ret. Jeg vil dog sige: man kan godt bruge FB som off myndighed omend det skal gøres strategisk smart for myndigheden og ikke som i dag for Facebook. En god ide er at gøre sin egen hjemmeside lige så attraktiv som mange synes Facebook her, for ens eget website er der, hvor man har kontrol over sine data, der hvor man kan overholde lovgivningen, og der hvor folk bliver, for tjek lige de mange nye undersøgelser der viser, at firstmoverne for lægst har fundet andre græsgange end Facebook.

Pernille Tranberg, 13. apr 2016


Der er en lang række problemer med kommuners brug af Facebook, men lad os nøjes med to: 1. Persondataloven! Når borgeren søger kommunen er det sjældent fordi de mangler information - det er fordi de har en sag eller et problem, de ønsker behandlet. Og det kan man simpelthen ikke gøre på Facebook, der er et offentligt kommercielt ejet medie! Alligevel kan man gang på gang se, hvordan borgere bliver enddog meget private på fem sekunder på Facebook, og kommer til at fortælle om følsomme emmer - til et åbent, dataindsamlende, forum. De kan IKKE sagsbehandles på Facebook - men det er nok det, borgeren forventer, når han/hun går derind? Ikke? http://politiken.dk/indland/ECE1649572/kommune-sletter-nu-alle-grove-amy-kommentarer-paa-facebook/ Samtidig skal kommunen være klar til at anvende en del resourcer på MODERATION, at styre diskussioner mellem borgerne, inden de går amok på hinanden...den slags koster penge - mindst een fast mand der så kan sidde og stirre på den side hele tiden.... Et eksempel på hvad der kan gå galt: http://www.fyens.dk/indland/Lose-om-haarde-angreb-paa-Facebook-Tak-for-kaffe-Middelfart-Kommune/artikel/2943244 2. Ved at benytte en platform som Facebook og bruge penge på det, tvinger man reelt borgeren til at benytte Facebook. Det kan virke banalt, men at lade skatteyderbetalte kommuner agere reklamesøjler og facilitatorer for et stort amerikansk annoncebureau og en global Big-Data-broker er intet mindre end bindegalt...ligenu er der ganske vist en del danskere, inklusive undertegnede, på FB - det er bestemt ikke sikkert, det ser sådan ud om fem år. Er der nogen der kan huske MySpace? Eller Second Life? Nogen der overvejer at flytte derind - igen? Internettet som sådan, er nok kommet for at blive. Så hvad med at forsøge sig med en god gammeldags hjemmeside, gerne med mulighed for sikker, direkte kontakt mellem borgerne og kommunen med det formål at løse førstnævntes problemer? Jeg tror faktisk, det er DET, vi vil have? Ikke 'likes', trolling og målrettede reklamer.... Ekstra: Et lille link til nogen af de tendenser, vi ser allerede nu: http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE2461168/hver-sjette-overvejer-at-droppe-facebook/

anders kjærulff, 12. apr 2016


Det er dybt problematisk, at en kommunikationsrådgiver så ukritisk opfordrer kommunerne til at benytte sociale medier, herunder Facebook. Facebook og de andre lever af at sælge informationer om sine brugere. Det er de blevet rigtigt gode til, så de opsamler og benytter data til reklamer, men også politiske kampagner mv. Skal kommunerne virkeligt så ukritisk kommercialisere en af de vigtigste samtaler i vores demokrati: samtalen mellem borgerne og dens institutioner? Det kan skade demokratiet, at denne samtale er overvåget. Flere undersøgelser viser, at det er det, som sker. Tilliden til det offentlige falder, når vi føler os overvåget. Stenos argumenter er derfor kun gyldige i et meget ensidig og lidt gammeldags kommunikationsfagligt perspektiv: vær der, hvor brugerne er. Det er en fantasiløs strategi, som vi har vi hørt mange kommunikationsrådgivere sige før. Nu er brugerne så i et medie, som ikke er egent som et af demokratiets kanaler. Derfor er det ikke nok blot "at hoppe med på vognen”, i stedet har vi brug for en helt anden tilgang: demokratiske digitale strategier. Det kan betyde, at vi må oparbejde nogle nye, anderledes måder at kommunikere til og med borgerne. Det er mere besværligt og det vil koste penge. Men sådan er det, når man vil beskytte demokratiet - og ikke ukritisk hoppe med på det gratis medie, som en amerikansk virksomhed stiller til rådighed. Husk, at hvis det er gratis, så er du ikke en kunde, så er du produktet. Her er en undersøgelse om det offentliges digitale overvågning og dets konsekvenser: http//bjergk.dk

Kresten Bjerg, 12. apr 2016


Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57