Politik fra rødderne
Af Rasmus Jønsson
 | 
Politikere taler hellere, end de lytter, og debatniveauet er ofte lavt, skriver Rasmus Jønsson, der også byder på hvorfor: Partikammeraterne klapper hinanden på skulderen og elsker den hårde tone. Derfor glemmer de let, at vælgerne hader den.
Foto: Joachim Adrian, Ritzau Scanpix (arkiv)

Vælgerne frygter politisk rivegilde

Politikere gør en dyd ud af at overdøve, overdrive, misforstå og bruge beskidt retorik i valgkampen. Og det er vælgerne trætte af, skriver Rasmus Jønsson.

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

   Alle feje tricks bliver taget i brug i valgkampen, og det giver en masse støj og larm som ikke er rart at lytte til.

Mens politikerne på Christiansborg sitrer af forventning ved at skulle igennem flere ugers valgkamp, er det sværere at spore forventningsglæde hos befolkningen. Eksperter, der laver fokusgrupper, kan berette om tydelige mønstre i fokusgrupperne, der peger på, at vælgerne ikke glæder sig til valgkampen. Der er for meget mudderkastning, tonen er for skinger, politikerne sælger for meget ud, lyder nogle af argumenterne.

Samme tendens kan ses på de sociale medier, som flyder over med ytringer, der handler om, at folk ikke orker at se de politiske tv-debatter, og at de er trætte af det lave debatniveau, der hersker i dansk politik. Mistilliden til politikerne ses i mange nuancer, lige meget hvor man færdes i det offentlige rum. Samtidig er det som om, at politikerleden forstærkes, når der er valg i sigte. Resultatet bliver, at mange vælgere nærmest frygter at skulle igennem valgkampen!  

Med stor kølle og vildskab
Men hvorfor er der kommet en så dårlig stemning om de danske valg? Hvorfor er det, der burde være demokratiets festdag, blevet til noget, mange gerne vil slukke for og langt væk fra? Svaret er på ingen måde simpelt og ligetil. Men en del af forklaringen ligger i den måde, mange politikere kommunikerer på under valgkampen. Når valget nærmer sig, er det, som om politikerne fuldstændig glemmer alle regler for den gode og troværdige kommunikation. Det er, som om politikerne bare tager fat i en stor kølle og svinger den rundt i håb om at ramme et eller andet. 

Der bliver råbt i munden på hinanden. Brugt beskidt retorik om modstanderne. Overdrevet, så det driver. Talt meget mere, end der bliver lyttet. Misforstået med vilje, så de politiske modstandere konstant skal lægges ord i munden, som de aldrig har sagt. Alle feje tricks bliver taget i brug i valgkampen, og det giver en masse støj og larm som ikke er rart at lytte til.  

Lytning er en overset dyd 
I samme sekund, statsministeren udskriver valget, glemmer de fleste politikere fuldstændig de dyder, der gælder for at føre en ordentlig samtale. Det er besynderligt, at vores politikere fuldstændig ser bort fra nogle af de ”regler”, der gør, at man fremstår troværdig og sympatisk. Tænk engang, hvor meget der ville være at vinde for den partileder, der turde gå igennem hele valgkampen med det, der kan betegnes som en 'lyttende adfærd'.

En 'lyttende adfærd' handler om ikke konstant at stå på spring for at afbryde, men i stedet vente på, at det bliver ens tur til at tale. Det handler også om at tage afsæt i det, der bliver talt om, og det, der bliver spurgt om, i stedet for bare at køre løs med de forprogrammerede punchlines hjemme fra partikontoret. Den 'lyttende adfærd' handler også om at droppe papegøjemetoden, hvor man bare hovedløst gentager partiets budskaber for i stedet at tale med nuancer og variation, der gør samtalen levende og spændstig. 

Ringe udsigter til en bedre stil 
Formår en politiker at gå igennem valgkampen med en lyttende adfærd, vil det med garanti kunne ses positivt på vælgertilslutningen. Der er nemlig mange vælgere, der lige så gerne sætter krydset efter, hvem de opfatter som sympatiske og troværdige, som efter, hvilken politik pågældende står for. 

Men vi skal nok ikke regne med, at politikerne forsøger sig med en ny og mere tiltalende kommunikationsstil i valgkampen, selv om vælgerne hader den nuværende. Det er der to årsager til.

For det første er der en stærk 'sådan plejer vi at gøre'-kultur på Christiansborg. Skuffen med de redskaber og metoder, som blev brugt ved seneste valg, bliver trofast åbnet og brugt igen uden den store omtanke og fornyelse. Valg efter valg kan de samme unoder spores i politikernes kommunikation, og det er helt tydeligt, det er en dybt indgroet kultur at kommunikere på denne dårlige facon. 

Autopilot på kommunikationen 
Den anden årsag handler om det, der kan betegnes som autokommunikation. Det betyder, at når en politiker for eksempel deltager i en politisk debat, har vedkommende mere travlt med at tale til sine politiske venner og fjender på Borgen end med at tale til de borgere, der lytter med. 

Derfor ses der ofte en hård og aggressiv retorik og en masse nedladende bemærkninger om modstanderne, fordi det er sådan noget, der giver likes fra venner på SoMe, klap på skuldrene fra kollegerne og anderkendelse fra partiledelsen.

Men autokommunikationen er sjældent rar at følge for dem, der kigger med for at blive oplyst om, hvad partierne står for. Derfor kan det ofte skade mere, end det gavner, når politikerne har for travlt med at autokommunikere. 

Så til trods for, at så mange vælgere frygter valgkampen, ser det ikke ud til, at vi kan se frem til en bedre måde at kommunikere på.  Tværtimod vil situationen med de mange partiledere, der kæmper om at få ordet og opmærksomheden, nok dreje debatniveauet et par yderligere toner i den skingre retning. 

Kommunikation

Politikerliv

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57