Af Jonathan Løw
 | 
rådgiver og foredragsholder, Listen Louder
Når sygeplejersker bliver ramt af stress, er det ikke bare fordi, de har travlt. Det er også fordi travlheden gør det sværere at få øje på den arbejdsglæde og motivation, der skal give det hele mening.
Når sygeplejersker bliver ramt af stress, er det ikke bare fordi, de har travlt. Det er også fordi travlheden gør det sværere at få øje på den arbejdsglæde og motivation, der skal give det hele mening.
Foto: Foto Sille Veilmark, Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Hvorfor 'hvorfor' virker mod stress

Organisationer og mennesker fungerer på tre niveauer: Hvad vi gør, hvordan vi gør det, og hvorfor vi gør det. Det første er let at besvare, nummer to har de fleste styr på, men kun meget få kan sætte ord på nummer tre: Hvorfor giver det, jeg gør, mening?

Jeg kender det personligt fra nogle af mine gode veninder, der arbejder som sygeplejersker. Deres HVORFOR til at gå sygeplejevejen var klar: De ville yde omsorg og nærvær i forhold til andre mennesker.
 I praksis indgår de imidlertid i dag i organisationer, hvor dette hvorfor er trådt i baggrunden til fordel for processer, IT-systemer og faglighed forstået som faglighed, når vi taler om at skifte en forbinding på et sår.
Ikke faglighed som tid og nærvær.
Det er dette gab imellem HVAD og HVORFOR, som gør, at begge mine veninder har været syge med stress. De bliver simpelthen syge, fordi de ikke får rammerne til at udleve deres HVORFOR i praksis.

 Netop derfor er det at have et klart HVORFOR og ikke mindst udleve dette HVORFOR i praksis helt afgørende for fremtidens organisationer. Ellers dræber vi arbejdsglæden, øger stress og ødelægger til sidst det omsorgssamfund, som tidligere generationer har bygget op.

Organisationer, der inspirerer, organisationer der vækker tillid og loyalitet på langt sigt, er de organisationer, der får os til at føle, at vi udretter noget, der er større end blot at levere et produkt eller service. Den følelse af en alliance med noget større er grunden til, at vi bliver ved med at gå med vores hjemmeholds klubtrøje, selv om holdet ikke er nået frem til slutspillet i snart 10 år og heller ikke har udsigt til det.
Hvad enten vi kan lide at indrømme det eller ej, er vi ikke totalt rationelle væsener. Hvis vi var det, ville ingen nogensinde forelske sig, og ingen ville nogen sinde starte en virksomhed. Over for en så overvældende sandsynlighed for fiasko ville ingen rationel person nogen sinde løbe nogen af disse risici. Men det gør vi. Hver dag. Fordi det, vi føler for noget eller nogen, er stærkere end det, vi tænker om det eller dem.

Interesseret i et abonnement? – klik her

Log ind på Kommunen.dk
Glemt kodeord?

Arbejdsmarked

Organisation & ledelse

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57