Politik fra rødderne

Maria Steno<br />
Maria Steno

Hvad er IKKE til diskussion i forhandlingerne?

”Brug eftertanken inden næste års budgetlægning til at identificere jeres styrende præmisser i kommunen og til selv at skabe de præmisser, som I ønsker skal styre budgetlægningen 2018-2022 administrativt og politisk.”

Af både praktiske og politiske årsager er budgetlægningen i kommunerne styret af en række præmisser, som gennemsyrer hele processen fra administrativt oplæg til forhandling. Kendetegnet for budgetpræmisserne er, at de ikke er til diskussion, hverken politisk eller i forvaltningen. Men det er ikke lov. Det, der kan fremstå som en uomtvistelig præmis for budgetlægningen i den ene kommune, kan være noget helt andet i nabokommunen.

Det er nemlig sjældent ligegyldigt for budgetforhandlingerne og det endelige budgetforlig, hvilke præmisser der styrer budgetlægningen. Den forvaltning og de politikere, som arbejder bevidst med at identificere og skabe budgetlægningens præmisser, får mest kontrol over både proces og resultat. Lad mig vise hvorfor med et par eksempler på præmisser, der kan være styrende for budgetlægningen i den enkelte kommune.

Uændret skat eller ud

Målet for budgettet kan være eksplicit, eller det kan være en underliggende præmis, uden at nogen stiller spørgsmålstegn ved det.

Et eksplicit politisk mål, som samtidig bliver en styrende præmis, er for eksempel, at skolelukningen eller andre beslutninger taget tidligere på året skal accepteres for at være med i budgettet, eller at kommunen skal have uændret skat, eller at kommunen skal holde sig indenfor dens forholdsmæssige andel af servicerammen.

 ”Brug eftertanken inden næste års budgetlægning til at identificere jeres styrende præmisser i kommunen og til selv at skabe de præmisser, som I ønsker skal styre budgetlægningen 2018-2022 administrativt og politisk.”

Derudover er der de underliggende mål for budgettet. Der er stor forskel på, om kommunens præmis er, at der skal være balance mellem udgifter og indtægter i det kommende budgetår, balance i alle fire år i budgetperioden eller en bestemt kassebeholdning ultimo året eller ultimo budgetperioden. Alle hensyn skal formelt indgå i budgetlægningen, men hvad er styrende? Den præmis vil have betydning for det beregnede råderum eller sparekrav næste år og i budgetperioden. Tilsvarende på Christiansborg, hvor præmisser og regnemodeller fra Finansministeriet åbenlyst bliver mere og mere styrende. Og her kunne vi lokalt blive inspireret af de politikere på Christiansborg, som opmærksomt og nogen gange effektivt går efter præmisser, for eksempel når det gælder beregningen af dynamiske effekter på skat eller fattigdomsgrænser.

(Næsten) ingen procesregler

Processen for budgetlægningen i den enkelte kommune er et andet eksempel på en præmis, der påvirker budgetforhandlinger og budgetforlig. Det er for eksempel den fastlagte proces i kommunen, der afgør, hvornår råderum kontra sparekrav gøres op. Og processen lokalt lægger fast, om tekniske korrektioner behandles politisk eller indgår automatisk i budgettet, og hvilke kriterier der definerer en teknisk korrektion.

Samtidig er det heller ikke ligegyldigt, om anlægsbudgettet/investeringsoversigten bliver opdateret administrativt, eller om alle poster i anlægsbudgettet/investeringsoversigten skal forhandles politisk.

Timingen af budgetopfølgningen for det igangværende år er heller ikke isoleret fra budgetlægningen. Sidder alle med den samme viden om budgetopfølgningen? Er der gode eller dårlige nyheder, som påvirker næste års budget? Og så videre.

Og jeg kan blive ved. For det betyder selvfølgelig også noget, hvornår og hvordan fagudvalg og økonomiudvalg arbejder med budgettet, og hvornår høringsfasen ligger i forløbet. Igen er der mulighed for at udfordre ’plejer’ for både forvaltning og politikere og dermed skabe grundlaget for en anden budgetforhandling og et andet budgetforlig. Et eksempel på det er de kommuner, der har valgt kun at have politisk budgetforhandling hvert andet år. Det er i virkeligheden let at ændre præmissen, for der er meget få regler om selve budgetprocessen i kommunerne.

Og så det mest åbenlyse. Borgmesterens tilrettelæggelse af forhandlingsforløbet er der nærmest slet ingen regler for, så borgmesteren definerer egenhændigt præmissen for, hvordan han/hun vil lede forhandlingsforløbet. Udspil, indspil, fællesmøder, solomøder, nattemøder og så videre. Det er op til borgmesteren – men forhandlingspartnerne vælger selv, hvad de vil acceptere.

15. oktober blev de sidste kommunale budgetter for 2017 vedtaget. Brug eftertanken inden næste års budgetlægning til at identificere jeres styrende præmisser i kommunen og til selv at skabe de præmisser, som I ønsker skal styre budgetlægningen 2018-2022 administrativt og politisk.

Politikerliv

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57