Politik fra rødderne

Af Jonas Haase
 | 
byrådsmedlem, Socialdemokraterne, Aabenraa
Der er gråt på toppen i dansk politik. Som her i Viborg Byråd. Det har fået Danmarks yngste byrådsmedlem, Mathias Haase, S, til at spekulere over, om det repræsentative demokrati nu også er repræsentativt.
Der er gråt på toppen i dansk politik. Som her i Viborg Byråd. Det har fået Danmarks yngste byrådsmedlem, Mathias Haase, S, til at spekulere over, om det repræsentative demokrati nu også er repræsentativt.
Foto: Johan Gadegaard, Ritzau Scanpix (arkiv)

Efterlysning: Unge med mod på magt

Er et byråd med en gennemsnitsalder på 52,5 år repræsentativt, spørger landets yngste byrådsmedlem.

 Jeg tror helt ærligt og oprigtigt på, at der er brug for, at flere unge bliver hørt. Og jeg vil gøre mit for at vise mine jævnaldrende, at (kommunal)politik kan være spændende.

Som Danmarks yngste byrådsmedlem har jeg forhåbentligt givet et ungt pust til Aabenraa Byråd.

Alligevel har vores byråd en gennemsnitsalder på cirka 52,5 år. Og den samlede gennemsnitsalder i alle landets byråd er også over 50 år.

Jeg stiller derfor spørgsmålet: Er dette virkelig repræsentativt? Kan kommunens borgere afspejle sig selv i dette? Det tror jeg ikke, mine jævnaldrende kan. Ej heller så mange andre, for gennemsnitsalderen i Aabenraa Kommune er på 42,8 år.

Folketing, byråd, regionsbestyrelser og andre beslutningsdygtige institutioner, der bestemmer over hele befolkningen, skal ikke kun bestå af ældre, vise akademikere, men lige så vel folk fra forskellige samfundslag, uddannelser, køn og alder.

Tavse stemmer
Valgdeltagelsen blandt unge er også dalende.

De unge bliver 18 år og myndige på stribe, og alligevel stemmer kun omkring halvdelen af dem til valgene i Danmark. Det selv om 93 procent af unge har en holdning til, hvordan verden skal formes og se ud. Det er meget paradoksalt at vores generation er så passive.

Det er et demokratisk problem, at alle ikke stemmer, og især at min aldersgruppe ikke gør.

Det lokalpolitiske omfatter det meste af dét, der spiller en rolle i de unges hverdag: Busser, skoler, fritidstilbud, aktivitetstilbud og meget mere essentielt og relevant. Kommunerne udformer vores velfærd, og det skal vi da bidrage til.

Vi må ikke tage demokratiet for givet.

Folk andre steder i verden vil give deres liv for retten til at ytre sig og stemme. Det er et privilegium. Så sørg nu for at værdsætte det, som er så unikt for os! 

Afgørende identifikation
Jeg var selv opstillet som ung kandidat blandt mange unge kandidater i min kommune. Det er nemlig så vigtigt at vise, at den politiske arena i lige så høj grad er de unges som de ældres. Vores stemmer er lige så vigtige.
Det er vigtigt at unge oplever beslutningstagere, de kan identificere sig med, og ikke blot et antikveret byråd.

Vi er fremtiden og fundamentet for samfundet, og når der bliver taget beslutninger om min aldersgruppes skole, busser og så videre, så skal vi inddrages og have indflydelse. Man skal snakke mere med de unge, end om de unge.

Byrådene skal være repræsentative. For kan en på 18 år føle sig repræsenteret, når gennemsnitsalderen er cirka 50 år?

Uligheden i valgdeltagelsen skaber også ulighed i repræsentation.

Politik skal gøres vedkommende
Man skal blandt andet sørge for, at det er muligt at brevstemme der, hvor der er lav valgdeltagelse, det kunne for eksempel være på ungdomsuddannelserne. Andre initiativer kunne være at sætte et lidt mere spændende perspektiv på kommunalvalg, blandt andet ved en aktiv indsats på sociale medier, altså debattere der, hvor unge rent faktisk befinder sig, og ikke i avisspalterne.

Jeg tror helt ærligt og oprigtigt på, at der er brug for, at flere unge bliver hørt. Og jeg vil gøre mit for at vise mine jævnaldrende, at (kommunal)politik kan være spændende. For selv om jeg tror på, at de ældre vil give de unge hvad de har brug for, er det ikke det samme som at vide, hvad de har brug for.

Vores demokratiform kaldes jo for 'repræsentativt demokrati', men er det nu også repræsentativt?

Jonas Haase blev valgt ind i Aabenraa Byråd, da han var 18 år og 22 dage, hvilket gør ham til KV17's yngste byrådsmedlem.

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57