Af Chris Preuss
 | 
formand, Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF

Har Folkeskolen en fremtid?

”Den nuværende mentalitet, hvor alle lærere uanset præstation står til samme vilkår, er ganske enkelt ikke retfærdig.”

Folkeskolen har været en kampplads for både højre- og venstrefløjen, hvor politiske dogmer og ideer har skullet omsættes til konkret politik. Men måske skulle vi overveje en helt ny vej for folkeskolen, hvor det er ikke er politiske luner og ideer uden hold i virkeligheden, der afgør skolens fremtid?

Den selvejende folkeskole er det bedste bud på en god folkeskole. Under mit studium til folkeskolelærer har jeg mødt masser af engagerede studerende og lærere, der brænder for børnene. Men oftest er den største hæmsko de konstante politiske forandringer med reformer af både skolen og læreruddannelsen med et par års mellemrum.

 ”Den nuværende mentalitet, hvor alle lærere uanset præstation står til samme vilkår, er ganske enkelt ikke retfærdig.”

En selvejende folkeskole med frihed til at agere efter lokale forhold vil være en folkeskole med barnet i centrum. Det ville være slut med politiske prestigeprojekter, der både har manglet finansiering samt lydhørhed overfor eksperter.

Eksperterne i folkeskolen er de lærere og ledere, der bruger hver eneste dag på at klæde børnene lidt bedre på fagligt og socialt. De eksperter er frustreret over, at folkeskolereformen i deres optik gør, at de ikke kan forberede sig godt nok. De eksperter bliver hæmmet af en lang række pålagte grænser for, hvor meget de må lave af holddeling, hvordan de skal levere elevplaner, uanset om det giver mening, og hvordan de skal teste uden selv at have indflydelse på udformningen.

Betyder det, at man skal opgive al politisk kontrol med folkeskolen? Nej. Betyder det, at vores lærere og ledere er perfekte? Nej. Når vi bruger et stort milliardbeløb på skolen, skal vi selvfølgelig også holde den under skarp kontrol og være sikre på, at pengene bliver brugt ordentligt. Det gøres bedst igennem frihed under ansvar. Vi skal turde sætte de ansatte fri, men også holde dem fast på et større ansvar. De lærere, som ikke leverer en god nok undervisning, skal vi turde give slip på, og de lærere, der gør det ekstra godt, skal vi turde belønne. Den nuværende mentalitet, hvor alle lærere uanset præstation står til samme vilkår, er ganske enkelt ikke retfærdig.

Set fra politisk hold betyder en selvejende folkeskole ikke, at der skal være politisk berøringsangst. Men når politikere begynder at blande sig ved at indføre bestemte evalueringsformer og så videre, så er vi gået for vidt. Politikerne skal udstikke en klar linje for, hvor vores skole skal hen. Er fagligheden høj nok? Mangler vi den sociale dannelse? Skal folkeskolen være mere målrettet erhvervslivet, eller skal livsduelighed i centrum? De spørgsmål er relevante for politikerne. Men når linjen er lagt og principperne vedtaget, så skal eksperterne have lov til at gøre deres arbejde. Og vil en skole gå en anden vej, skal der også være plads til det. Med andre ord er det fint at stille krav om resultater, faglighed og læringsudbytte – men midlerne til at nå de mål bestemmes langt bedre på den enkelte skole end på Christiansborg.

Hvad der gør sig gældende for en stor skole i København, gør sig sjældent gældende for en lille skole i Sønderjylland.

Helt grundlæggende mener jeg, at i fremtiden skal politikerne stoppe med at blande sig i hver en lille detalje omkring folkeskolen og i stedet sætte den fri og gøre den selvejende. Politikerne skal give hverdagens eksperter plads til at bruge deres faglige viden og kunnen til at gøre en forskel for vores børn.

Børn & unge

HR & uddannelse

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57