Af Knud Abildtrup
 | 
Redaktør, dknyt
Journalist og redaktør på dknyt. Tidligere ansættelser: Horsens Folkeblad, StrukturMagasinet. Arbejdsområder: Det danske offentlige univers – især det kommunale felt. Bor i Alken i Skanderborg Kommune. Webredaktør på alken.dk. 

Grundskyldspromiller triller ind i valgkampen

Et af de aktuelle budgetspørgsmål har oplagt valgkampspotentiale: Grundskylden, der efter flere års grundværdistigninger ikke mindst i hovedstadsområdet blot er steget og steget. Staten kompenserer delvis nedsat ejendomsskat ligesom kommuneskat og dækningsafgift. 

Og det gør emnet ekstra varmt, ikke bare blandt traditionelle skattesænkere. Hvidovre-borgmester Helle Adelborg (S) taler nu for at lette skatten, fordi kommunen opkræver mere, end den kan bruge på service. Og Karl-Erik Høholt (V) slår på, at den stigende grundskyld er en tikkende bombe for borgerne, men frygter samtidig, at intentioner om at sænke den vil forsvinde i en ideologisk stillingskrig. 

Og det bliver spørgsmålet om lavere grundskyld, der især vil hjælpe dem, der i forvejen har råd til hus og have, eller en generel skattenedsættelse vil være mest spiselig hele vejen rundt om bordet. I de første 20 især nordsjællandske kommuner stiller en analyse fra bankverdenen grundejere merudgifter på over 500 kroner om måneden i udsigt. På Frederiksberg sågar op til 5000. 

Det har fået de gamle magthavere i K – hårdt presset af LA – til nu også at snakke skattedyk, selvom det ikke var et tema i det officielle valgprogram. K har bare forbrødret sig med R – nok en nødvendig alliance i betragtning af K’s dalende popularitet. En forbrødring, der netop betinger sig ikke at pille ved grundskylden, så det …

Københavnsk forkælelse

Sideløbende har ejendomsvurderingerne sendt grundskyldspromillen – der efter loven skal ligge et sted mellem 16 og 34 – på himmelflugt, og flere skatteministre – bemærkelsesværdigt nok et par stykker fra V – har tilsyneladende ikke løftet mange øjenbryn over, at SKAT ifølge Rigsrevisionen har fejlvurderet tusindvis af ejendomme siden 2003 med store konsekvenser for boligejerne til følge. 

En tidligere skatteminister gav i Radio 24syv for nylig et djævelsk bidrag til forståelsen af, hvorfor den blå regering i nullerne ikke inter-esserede sig synderlig for ejendomsvurderingerne, selvom de af embedsværket blev gjort opmærksom på en uheldig udvikling. Peter Brixtofte mener ganske enkelt, at Anders Fogh (V) bremsede ethvert pip om den sag. Med sin baggrund på Viborg-egnen så han nærmest klynk om høj boligskat som udtryk for en slags københavnsk forkælelse. Så vidt Brixtofte.

En tand for smart

Fra den tidligere Rudersdal-borgmester Erik Fabrin (V) har der lydt et forslag om at tillade kommuner at gå længere ned end minimums-promillen på 16. Det er ikke en udmelding, der har givet større genlyd. Og i Furesø kan de gamle Farum-borgere i øvrigt se frem til en grundskyldsnedsættelse fra 28,5 til 21,5 promille, som er niveauet i Værløse. Derved bliver promillen ens for alle i Furesø og ender som landets 15. laveste.

I Horsens var grundskylden anledning til, at Anders Samuelsen (LA) forlod budgetforhandlingerne, og partiet proklamerede i en annonce, at ’V, K, SF og S vil nu ikke længere være med til at sikre boligejerne mod højere skatter’. Samuelsen citeres for, at borgerne i gennemsnit kan komme til at betale 4000 kroner ekstra i grundskyld om året, ’hvis de andre partier får magt, som de har agt’. Hvad LA ikke fortæller er, at de 4000 kroner i ekstra-regning baserer sig på en analyse fra Danske Bank af situationen om otte år.

Og det faktum fik borgmesterkandidat Kristian Dyhr (V) til at kritisere LA for at være en tand for smarte, for i 2014 kommer boligejerne i snit til at betale mindre end 400 kroner ekstra i skat, men det fortalte LA bare ikke.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57