Politik fra rødderne

Af Susanne Eilersen
 | 

Frikommune-forsøg skal følge servicelovens bestemmelse

”Det vil så sige, at et ungt menneske, der bor i en af disse kommuner i frikommune­netværket og har behov for døgnovervågning grundet respirator eller andet, nu skal tvinges fra sin bolig for at kunne modtage hjælp.”

Regeringen har lige godkendt otte frikommunenetværk, der involverer i alt 44 kommuner. Hensigten med frikommuneforsøgene er at opnå viden og erfaringer, der kan være med til at forbedre opgaveløsninger og forenkle regler og bureaukrati, så kommunerne får en bedre service til flere borgere for de samme penge.

Denne gang er der meget fokus på det specialiserede socialområde. Et område, der både er administrativt og økonomisk tungt for kommunerne.  Det er helt naturligt at se på, om man kan gøre tingene på en anden måde – om man kan fjerne bureaukratiske arbejdsgange, der ofte er langsommelige og løntunge.

Det, der kan bekymre mig i nogle af de foreløbige skitser til de nye frikommuneforsøg, som er indsendt til Social- og Indenrigsministeriet, er, at man i nogle tilfælde vil have lov til at tilsidesætte servicelovens bestemmelser.

 ”Det vil så sige, at et ungt menneske, der bor i en af disse kommuner i frikommune­netværket og har behov for døgnovervågning grundet respirator eller andet, nu skal tvinges fra sin bolig for at kunne modtage hjælp.”

Et af forsøgene går ud på, som der står i teksten, at udfordre de lovgivningsmæssige rammer for borgere med massive plejebehov ved at ”betinge indsatsen med, at den foregår på botilbud eller i plejehjem”.

Det vil så sige, at et ungt menneske, der bor i en af disse kommuner i frikommunenetværket og har behov for døgnovervågning grundet respirator eller andet, nu skal tvinges fra sin bolig for at kunne modtage hjælp. Et menneske, der har et privatliv som alle os andre og måske også et job at passe. Her er frikommune-tanken – og beføjelserne – gået alt for langt.

Et andet observationspunkt i ansøgningen er punktet om glidende overgang fra barn til voksen på det specialiserede socialområde, hvor man ønsker at ændre på tilbuddene til børn allerede fra 16-års-alderen i stedet for de nuværende 18 år.

Jeg medgiver, at overgangen fra barn til voksen på det specialiserede område langtfra fungerer optimalt alle steder. Men jeg kan også se uhensigtsmæssigheder ved dette forsøg.

Ofte er der knyttet mere støtte til barnet under børne-paragrafferne i form af medarbejdertid og andre ressourcer, end der er til voksne under voksen-paragrafferne. Det i sig selv er en problemstilling.

Dernæst er det som skrevet vigtigt, at børn under det specialiserede område løsriver sig og bliver voksne og selvstændige ud fra deres forudsætninger. Nu er det bare sådan, at børn, der er tilknyttet det specialiserede socialområde, tit er senere udviklet, så det omvendt kan være mindre indgribende for barnet, hvis overgangen fra barn til voksen sker på et senere tidspunkt end det fyldte 18. år.

Der er andre punkter i ansøgningen, der giver mig panderynker og bekymringer for borgerens retssikkerhed. For hvor er den i alt dette?

Som jeg læser ansøgningen, vil Ankestyrelsens efterprøvelse skulle ske med udgangspunkt i forsøgshjemlen og ikke med udgangspunkt i gældende lovgivning under serviceloven.

Det vil med andre ord sige, at en borger i forsøgskommunen bliver ringere stillet i forhold til servicelovens bestemmelser – også med Ankestyrelsens briller – end en borger fra en kommune, der ikke er en del af forsøget, og derfor vurderes efter gældende lovgivning.

I Dansk Folkeparti vil vi have stort fokus på, at dette ikke sker, når de endelige ansøgninger skal godkendes.

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57