Af Eva Sørensen
 | 
professor, RUC

Fra spredte initiativer til gennemgribende forandring

”Samskabelsestænkningen er altså hverken rød eller blå. Den gør op med det synspunkt, at det er vigtigt at fastholde et meget skarpt skel mellem, hvad der henholdsvis er en offentlig og en privat opgave.”

Samskabelse er på alle offentlige læber: Skal danske kommuner blive i stand til at forbedre deres muligheder for at løse de mange komplekse offentlige opgaver effektivt og med kvalitet, skal det ske i et tæt samspil med lokale borgere, virksomheder og foreninger.

Mange kommuner er allerede rigtig godt i gang, men det er noget af en udfordring at omstille den kommunale organisation til opgaven, ligesom det tager tid at ændre lokalsamfundets relation til kommunen. Samskabelse betyder nemlig, at rollefordelingen mellem politikere, administratorer, medarbejdere og borgere udfordres.

”Samskabelsestænkningen er altså hverken rød eller blå. Den gør op med det synspunkt, at det er vigtigt at fastholde et meget skarpt skel mellem, hvad der henholdsvis er en offentlig og en privat opgave.”

Derfor er et nyt charter for samskabelse på vej. Det skal hjælpe danske kommuner med at komme i gang med en proces, der rækker ud over spredte initiativer og i retning af en mere systematisk omstilling til samskabelse.

For samskabelse er en ny form for samfundsstyring, der er ved at vokse frem. Den tager afsæt i et opgør med forestillingen om, at den offentlige sektor kan løse samfundets mange vanskelige og komplekse problemstillinger og opgaver på egen hånd, mens borgere, virksomheder og lokalsamfund ser passivt til. Samfundets mange aktører ses i stigende grad som en uundværlig ressource. Samtidig gøres der op med den noget formynderiske forestilling om, at den offentlige sektor ved, hvad der er bedst for borgerne. Den tænkning passer ikke ind i et moderne samfund med kompetente og antiautoritære borgere. Samskabelse tager afsæt i det synspunkt, at det gode samfund skabes i et tæt samarbejde mellem alle relevante offentlige og private parter.

Gevinsterne

Samskabelsestænkningen er altså hverken rød eller blå. Den gør op med det synspunkt, at det er vigtigt at fastholde et meget skarpt skel mellem, hvad der henholdsvis er en offentlig og en privat opgave. Udgangspunktet er, at der er rigtig meget, som man med fordel kan gøre sammen. Det gælder på uddannelsesområdet, hvor læring er et oplagt samskabelsesprojekt mellem offentlige uddannelsesinstitutioner, virksomheder og foreninger.

Det gælder også på flygtninge- og indvandrerområdet, når der skal arbejdes med integration og beskæftigelse. På socialområdet er samarbejde mellem offentlige aktører og lokale ildsjæle en grundpille, og når det gælder sundhedsfremme, er der stadig større fokus på at se patienterne som kompetente medspillere. Endelig er samspil mellem kommuner og virksomheder afgørende, når der skal skabes vækst og udvikling.

I samskabelseskommunen er ligeværd udgangspunktet for samskabelsen. Der sidder ikke nogen for bordenden. Der er hverken tale om borgerinddragelse eller kommuneinddragelse. Der er heller ikke tale om udlicitering eller offentlige tilskud til civilsamfundsprojekter. Ved samskabelse handler det om at gøre tingene sammen og om at gå i dialog tidligt nok i processen til, at alle parter får mulighed for at sætte deres tommelfingeraftryk. Det handler om at udfordre den eksisterende og dominerende problemforståelse ved sammen at starte forfra med at forstå og finde svar på udfordringen. Hver part bidrager med sit og investerer sine ressourcer og kompetencer, og samskabelsen varer så længe, som parterne vil det. Grundstenen for samskabelsen er en gensidig erkendelse af, at det, man kan opnå sammen, langt overstiger det, man kan gøre hver for sig.

Hvad kan en kommune så få ud af at omstille sin organisation til samskabelse? For det første kan samskabelse øge effektiviteten i den offentlige sektor i en tid med stramme budgetter. Løsningen af store samfundsproblemer og realiseringen af visioner for det gode samfund bliver nemlig en fælles samfundsopgave, hvor alle trækker på samme hammel. Samskabelse bidrager imidlertid med andet og mere end ekstra knofedt. For det første giver samspillet med relevante og berørte borgere, foreninger, organisationer og virksomheder meget ofte en langt bedre kvalitet i opgaveløsningen, fordi man rammer de behov, der er, mere præcist og får et bredere indblik i effekterne af indsatsen. For det andet er samskabelse en af vejene til at skabe en mere innovativ offentlig sektor. Når der samskabes, udveksles der meget forskellige syn på verden, og det fører ofte til nye erkendelser og nye handlemuligheder og udvikling af ny politik og service.

Her kommer vi så til den tredje og sidste gevinst ved samskabelse, der består i, at samskabelse også bærer kimen til en ny form for demokrati, der giver borgerne en langt mere aktiv rolle i politikskabelsen. Potentialet er udviklingen af et samskabelsesdemokrati.

Arbejd mere målrettet

Det traditionelle tilskuerdemokrati, hvor borgerne har mulighed for at vælge politikere hvert fjerde år, og modstandsdemokratiet, hvor borgerne sidder ude i institutionsbestyrelser, ældreråd og lokaludvalg og stiller krav til politikerne, er vigtigt. Men demokratiet kan blive langt stærkere, hvis der etableres en mangfoldighed af anledninger, hvor politikere og borgere udvikler politik sammen. Det øger det folkelige ejerskab til de kommunalpolitiske beslutninger og skaber et stærkere og mere synligt kommunalpolitisk lederskab.

Der er altså store potentialer i samskabelse. Skal potentialerne udnyttes, kræver det imidlertid, at kommunerne begynder at arbejde målrettet med samskabelse og indretter den offentlige organisation til opgaven. En central del af denne omstilling består i, at politikere, administratorer og medarbejdere begynder at tænke mere i det, man kan kalde mobiliseringsledelse, hvor fokus ikke så meget er på, hvordan man anvender de ressourcer, man har til at løse pålagte opgaver, men på hvordan man realiserer en given målsætning gennem mobilisering af alle relevante aktører. Set ud fra dette perspektiv udgør kommunens egne ressourcer en startkapital, som kan bruges til at investere i samskabelse.

Det er en stor udfordring at omstille en kommune til samskabelse. Det er et pilotprojekt, og man skal selvfølgelig træde varsomt, så man ikke svækker et af verdens mest velfungerende velfærdssamfund. Det gør man blandt andet ved at hjælpes ad og skabe fælles læring.

Derfor er en gruppe af private, frivillige og offentlige parter gået sammen om at udvikle et charter for samskabelse, der lægger nogle ledetråde ud for, hvad det vil sige at samskabe, og hvordan de involverede parter kan håndtere de udfordringer, der kan opstå undervejs. Startskuddet til formuleringen af et sådant charter blev givet i juni i år på Folkemødet på Bornholm, og arbejdet fortsætter den 29,-30. september 2016 på INSP! i Roskilde. Vi håber, at arbejdet med at udvikle et samskabelsescharter vil give ny inspiration til kommuner og andre offentlige og private parter, der har sat sig for at samskabe.

Innovation

Innovation

Organisation & ledelse

Organisation & ledelse

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57