Politik fra rødderne
Af Rasmus Jønsson
 | 
Vælgerne vil have politikere, der taler ordentligt til hinanden. Og retorikken under seneste valgkamp var da også knap så hård som tidligere, konstaterer Rasmus Jønsson.
Foto: Claus Bonnerup, Ritzau Scanpix

Fire ting vi kan lære af folketingsvalget  

Troløse shoppe-vælgere, mindre mudderkastning og en ny politisk dagsorden blev afgørende for FV19, skriver Rasmus Jønsson.

   Vælgerne er blevet endnu mere troløse end tidligere, og de shopper rundt på det politiske landkort efter det bedste tilbud. De hopper mere og længere og bestemmer sig senere og senere for, hvor krydset skal sættes.

Politisk kommunikation er uden tvivl den sværeste disciplin af alle kommunikationsformer. Vælgernes dagsorden skifter konstant, et hav af politikere, organisationer og borgere forsøger at påvirke debatten, der er masser af magt på spil, og kommunikationskanalerne mellem politikere og vælgere er i voldsom forandring. Læg dertil, at politik ofte får gang i følelserne, hvilket kan skabe en lettere ophidset kommunikationssituation.

Netop det faktum, at politisk kommunikation er en svær disciplin og konstant rummer nye bevægelser, gør det ekstra interessant at nærstudere valgkampene. For her får kommunikationen så voldsom kraft, at det for alvor er muligt at studere nye bevægelser.
I forbindelse med FT19 ses særligt fire interessante tendenser.

Tendens 1. Det er næsten umuligt at sætte en længerevarende dagsorden 
Det plejer at være sådan, at de store magtpartier godt kan sætte egne dagsordener, der ligger øverst på dagsordnen et par dage i valgkampen. Det gør de ved at lægge et annoncetryk, komme med udspil og ved for eksempel at sende partitoppen på banen med en opskruet retorik om det pågældende emne. Men valgkampen viste, at det er svært for partierne at styre debatten i en bestemt retning, og at det nærmest er umuligt at fastholde et emne i flere dage på den politiske dagsorden. For eksempel kunne Venstre ikke få sundhedsdagsordnen – som de ellers er stærke på - op at flyve, mens Dansk Folkeparti og de andre partier på højrefløjen aldrig lykkedes med at gøre valget til et udlændingevalg. 

Valgets dagsordener skiftede fra time til time. En stor historie om morgenen blev dækket så intenst om formiddagen, at den kun blev til et lille bløb om aftenen og var fuldstændig væk næste dag.  Årsagen til, at det er umuligt at sætte en længerevarende dagsorden i valgkampen, skal findes i, at medietrykket er blevet voldsomt, og vælgernes mediemønstre er blevet individualiserede. Flere medier dækker det politiske, og det sker med højere hastighed og et konstant krav om, at der skal ske noget nyt. Og med vælgere, der på de sociale medier selv sammensætter deres medieforbrug, er der færre dagsordner, der samler danskerne, og mindre tid til fordybelse i de forskellige historier, der popper op.  
  

Tendens 2. Klimaet kan flytte stemmer 
På Borgen var der før valget to skoler, når det handler om klima og vælgere: Den ene betragtede klimaet som et politisk issue, der ikke kan flytte stemmer, mens den anden så  klimaet som et nyt tema med potentiale for at få afgørende betydning for magtforholdene i dansk politik. Ingen tvivl om, at den sidste gruppe fik ret. Klimaet blev det eneste gennemgående tema i valgkampen, og for mange vælgere blev klimapolitikken afgørende, da krydset skulle sættes i stemmeboksen.  

FT19 blev i høj grad et klimavalg, og med de udfordringer, der ligger på klimaområdet, er det uden tvivl en dagsorden, som er kommet for at blive. Klimaets nye indflydelse på dansk politik viser samtidig, at der er plads til nye temaer.

Tendens 3. Vælgerne er trætte af politisk mudderkastning 
Allerede før valget kunne denne tendens ses. I fokusgrupper sagde vælgerne til partiernes kampagnestrateger, at de på ingen måde glædede sig til valgkampen, fordi de var trætte af politikernes mudderkastning. Det lod da også til, at politikerne hørte efter og skruede ned for den mest nedladende retorik. For debatten blev ikke så retorisk hård, og de fleste politikere var gode til mest at tale om deres egen politik fremfor at svine de andres til. 

På det overordnede plan havde flere af partilederne også succes med at tale om bredt samarbejde på tværs af blokke og partiskel. For eksempel er der noget, der tyder på, at Lars Løkke Rasmussens budskab om et S-V-samarbejde henover den politiske midte vandt stor genklang hos mange vælgere. Men også det, at præsidentvalgkampen mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen for det meste foregik i en ordentlig tone, blev der taget godt imod. 

Tendens 4. Vælgerne shopper rundt 
Tiden, hvor den politiske kommunikation er rettet mod at fastholde eller vinde en lille snæver gruppe vælgere, er nok ved at være forbi. Vælgernes adfærd er langt mere kompleks, og selv om vi ikke har set de store dybdeborende vælgeranalyser endnu, må det konkluderes, at vælgernes adfærd er uforudsigelig og troløs. Dansk Folkepartis gigantiske nedtur var der ingen, hverken meningsmålinger eller analytikere, der havde forudset. Og ingen havde set det komme, da en liberal partileder, der var opstillet i Nordsjælland og besad hvervet som udenrigsminister, ikke engang formåede at blive valgt til folketinget.

Vælgerne er blevet endnu mere troløse end tidligere, og de shopper rundt på det politiske landkort efter det bedste tilbud. De hopper mere og længere og bestemmer sig senere og senere for, hvor krydset skal sættes. Denne tendens vil kun blive stærkere i fremtiden, både fordi der er kommet en del nye partier, men også fordi den nye medievirkelighed gør, at de små partier via de sociale medier kan eksponere deres  budskaber med stor kraft. 

Demokrati

Kommunikation

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57