Af Trine Torp
 | 
MF, SF
Social- og kommunalordfører

Finanslovsaftalen og DF truer kernevelfærden

”I skrivende stund ser det ud til, at vi ender på en kommunal vækst på i omegnen af 0,3 procent. Her er vi vel tæt på noget, der minder om et egentligt løftebrud!”

I valgkampen mødte jeg en række kålhøgne kandidater fra Dansk Folkeparti, der stolt sagde, at SR-regeringen lover 0,6 procent vækst i kommunerne, men vi lover 0,8 procent. I skrivende stund ser det ud til, at vi ender på en kommunal vækst på i omegnen af 0,3 procent. Her er vi vel tæt på noget, der minder om et egentligt løftebrud!

Til gengæld fik Dansk Folkeparti så den såkaldte ”værdighedsmilliard” til ældreområdet, selvom der reelt bare er tale om, at den øremærkede ældremilliard, som rød blok indførte og regeringen afskaffede i aftalen om kommunernes økonomi for 2016, er genopstået under et nyt navn. Men derudover er ældremilliarden kun en ”topattet” ko, for herfra skal man trække omprioriteringsbidragets beskæringer på 0,5 milliard kroner. Det betyder, at kommunerne samlet set har 0,5 milliard kroner mere til rådighed til serviceudgifter i 2016 end i 2015. Det svarer ret præcist til, hvad et samlet uændret serviceniveau koster. Hvis kommunerne opprioriterer ældreområdet, er de derfor nødt til at skære ned på en række andre kerneområder.

 ”I skrivende stund ser det ud til, at vi ender på en kommunal vækst på i omegnen af 0,3 procent. Her er vi vel tæt på noget, der minder om et egentligt løftebrud!”

Derfor kan vi nu imødese store nedskæringer på især daginstitutions- og skoleområdet og dét i en tid, hvor folkeskolereformen stadig er midt i sin indfasning og den i forvejen besværliggøres af underfinansiering. Det betyder flere steder, at lærernes forberedelsestid, den understøttende undervisning og inklusionen bliver sat under et endnu større pres. Og på daginstitutionsområdet bliver normeringerne flere steder bare dårligere og dårligere.

Selvom de ældre nu får en forpjusket værdighedsmilliard, rammes flere ældre af den lavere boligstøtte. Der spares 90 millioner kroner i 2016 på boligstøtten stigende til cirka 500 millioner kroner i 2020. Der vil – det skal retfærdigvis siges  – være enkelte ældre med lav indkomst, der får lidt mere, men  samlet set sker der en kraftig nedskæring. Særlig problematisk er, at boligstøtten til ældreboliger begrænses fra 2021 for nyanviste ældre, hvilket formentlig vil betyde, at fattige ældre vil få meget svært ved at få råd til de ældreboliger, som de har brug for. Derudover lægger regeringen – i øvrigt ivrigt bakket op af Dansk Folkeparti – op til at fjerne muligheden for at reservere billige boliger i den kommunale planlægning.

Samlet set bliver finans- og kommuneaftalen for 2016 en dyr fornøjelse for kernevelfærden og det kommunale Danmark de kommende fire år. For de borgerlige partier har sagt ja til et omprioriteringsbidrag, som vil indebære yderligere kommunale nedskæringer i overslagsårene: cirka 2,4 milliarder kroner i 2017, 4,8 milliarder kroner i 2018 og 7,2 milliarder kroner i 2019; og beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har da også vist, at dette vil betyde et farvel til næsten 11.000 kommunale fuldtidsansatte.

I den forbindelse kan man ikke undgå at trække lidt på smilebåndet, når regeringen samtidig har gjort et så stort nummer ud af,  at der skal flyttes 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet og ud til yderområderne. Det forslår som en skrædder et vist sted, hvis de skal kompensere for den budgetklemme, der nu rammer kommunerne som følge af omprioriteringsbidrag, integrationsudgifter til flygtninge med mere.

Børn & unge

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57