Politik fra rødderne

Af Rune Engelbreth Larsen
 | 
Idéhistoriker, forfatter og foredragshol

Idéhistoriker, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter. 

 

Det mest operationelle er at begynde genetableringen af naturzoner med vildere natur dér, hvor produktion på naturarealerne enten aldrig er foregået eller er ophørt, og hvor biodiversiteten endnu ikke er helt fældet eller pløjet til plukfisk.
"Det mest operationelle er at begynde genetableringen af naturzoner med vildere natur dér, hvor produktion på naturarealerne enten aldrig er foregået eller er ophørt, og hvor biodiversiteten endnu ikke er helt fældet eller pløjet til plukfisk."
Foto: Stig Nørhald, Ritzau Scanpix

Vild natur skal have mere plads for at kunne leve med os

"Mennesket er selvfølgelig en del af naturens ligning, men vi nedbryder hastigt store dele af den øvrige ligning og gør det dermed vanskeligere for utallige arter at leve på den planet, vi deler."

  ...naturen mangler plads til at udfolde sig som natur. Det betyder først og fremmest større sammenhængende arealer, hvor naturens egne vilde processer så vidt muligt er drivkræfter i levestedernes og arternes samspil.

Sammen med 192 andre lande har Danmark i 2010 tilsluttet sig de såkaldte Aichi-biodiversitetsmål, der blandt andet kræver, at 17 procent af landenes landarealer og 10 procent af kyst- og havarealet skal være beskyttet natur og udgøre større velforbundne naturområder.
Hvis Danmark skal realisere en sådan naturbeskyttelse, skal det være en naturbeskyttelse af gavn, hvor natur og biodiversitet er formålet, og ikke blot af navn. Det bør ske gennem lovgivning og midler til en permanent beskyttelse i naturzoner som supplement til planlovens eksisterende by- og landzoner.

Mennesker overalt
Det er en kendsgerning, at vi lever i en historisk enestående biodiversitetskrise, hvor natur forarmes, og arter uddør med stormskridt. Det største problem er, at naturen mangler plads til at udfolde sig som natur. Det betyder først og fremmest større sammenhængende arealer, hvor naturens egne vilde processer så vidt muligt er drivkræfter i levestedernes og arternes samspil – kort og godt mere vild natur.
Men hvad er vild natur? Er det natur, der aldrig er blevet påvirket af mennesker? I så fald er der næppe mange kvadratmeter vild natur på Jorden, for vi lever i epoken Antropocæn, hvor hele planeten er påvirket af mennesker i forskellig grad. Selv fjerne og utilgængelige områder på Antarktis, langt inde i Amazonas eller dybt nede i oceanerne er direkte eller indirekte påvirket til det værre af menneskelig aktivitet.

Forarmet af os selv
Mennesket er selvfølgelig en del af naturens ligning, men vi nedbryder hastigt store dele af den øvrige ligning og gør det dermed vanskeligere for utallige arter at leve på den planet, vi deler.
Derfor kan det i nogle tilfælde være vigtigt at gribe aktivt ind for at fremme natur og biodiversitet. Når naturen er kørt så meget af sporet, som tilfældet er, kan gavnlige indgreb simpelthen være nødvendige for at modvirke konsekvenserne af lang tids forarmende indgreb.
I en naturzone må eventuelle indgreb blot altid have natur og biodiversitet som formål, idet vi tilstræber at genetablere udgangsbetingelserne for mere selvforvaltende natur.

Behov for flere planteædere
De væsentligste nøglefaktorer, der skal genetableres, er flere større planteædere, der kan indgå i det samspil med vegetationen og de øvrige arter, vi historisk har elimineret, men som økosystemer er evolutionært tilpasset. Det kan indebære genudsætning af eksempelvis vildheste, elge og bisoner. Endvidere skal vi afvikle afvandningen af vigtige naturområder, hvor vi har fjernet naturlige dynamiske vandforhold, som talrige arter er afhængige af.
Ad den vej kan vi give naturen gode forudsætninger for selv at komme på fode. Men det kræver samtidig, at en naturzone udelukker den mest direkte negative påvirkning af natur og biodiversitet: Produktion.
Det mest operationelle er at begynde genetableringen af forudsætningerne for en naturzone med vildere natur dér, hvor produktion på naturarealet enten aldrig er foregået eller er ophørt, og hvor biodiversiteten endnu ikke er helt fældet eller pløjet til plukfisk.

Masser af bevaringsværdige områder
En naturzone bør indebære en permanent beskyttelse, der omfatter al den natur, som allerede er uden produktion, men generelt bør ophør af produktion også kvalificere til naturzone-status fra dag et, uden skelen til naturværdierne. For selv om vi afgjort skal beskytte de vigtigste naturværdier først, hvor som helst vi har muligheden for at prioritere, er der  potentielle naturværdier mange steder.
Eksempler kunne være:
* Produktionsskove, hvor tømmerhugsten er permanent ophørt til fordel for urørt skov.
* Græsland med helårsgræssende heste uden tilskudsfodring, hvor der ikke dyrkes afgrøder af nogen art og ikke græsses med henblik på kødproduktion.
* Vådområder, der alene har natur som formål.
* Højmoser uden tørvegravning.
* Andre produktionsfrie naturområder, hvor der for eksempel er udsat en eller flere nøglearter af større planteædere for at fremme naturlig dynamik, f.eks. vildhest, vildokse, vildsvin, bison, bæver eller elg.

Politikere bliver mere opmærksomme
Hvordan en sådan naturzone fremadrettet bør skrues sammen politisk og lovgivningsmæssigt, bør vurderes sammen med relevante fageksperter i natur og biodiversitet.
Men en række naturområder er allerede i dag produktionsfrie og lever dermed op til den første forudsætning for at være naturzone – eller blive det i løbet af få år. Det gælder blandt andet urørt skov i regeringens naturpakke, visse vådområder, nogle mindre øer og en række kyststrækninger.
I de senere år er de politiske partier så småt blevet opmærksomme på vigtigheden af større og vildere natur som en afgørende del af løsningen på biodiversitetskrisen.
For eksempel har De Konservative i 2015 foreslået 50.000 hektar vildskov uden tømmerproduktion i statsskovene, Alternativet har i 2016 foreslået omtrent det dobbelte, Liberal Alliance har i 2017 foreslået vild natur på statsarealer, og i 2018 har Socialdemokraterne og SF foreslået 75.000 hektar vildskov plus 15 store naturreservater med vildere natur på sammenlagt 60.000 hektar. Sidstnævnte er det mest visionære naturpolitiske udspil til dato, og ser man bort fra overlap i udspillet til vildere naturreservater og vildskov, vil dét alene sikre omtrent 100.000 hektar de facto naturzone.
En særdeles god begyndelse.

Offentlig jord bør være naturzone
Men potentialet er større.
For eksempel burde produktion ikke være en offentlig opgave, hvorfor en naturzone omfattende al offentlig natur kunne strække sig over omkring 300.000 hektar eller cirka syv procent af Danmarks landareal.
Naturfonde og andre private lodsejere kan tilslutte sig på samme vilkår og via frivillige tinglysninger og opkøb forøge naturzonen.
Summa summarum: Danmark har plads og potentiale til meget mere natur, der er vildere og naturligere og dermed til gavn for truede arter og levesteder. En naturzone, hvor mennesket er velkommen til store oplevelser, men hvor landets øvrige 49.999 arter har førsteprioritet.

Klima

Land & by

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57