Af Morten Uhrenholdt
 | 
Journalist, DK Medier
POLFOTO_48568673web<br />Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin nye regering den 28. juni, og det blev startskuddet til en politisk kold sommer med adskillige tankevækkende indslag, skriver Morten Uhrenholdt. 
Foto: Anders Rye Skjoldjensen / Polfoto<br />
POLFOTO_48568673web
Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin nye regering den 28. juni, og det blev startskuddet til en politisk kold sommer med adskillige tankevækkende indslag, skriver Morten Uhrenholdt.  Foto: Anders Rye Skjoldjensen / Polfoto

En kold sommer i det muntre køkken

”Joh, miljøet har fået en skrivebordsskuffe nederst i fødevare- og gødnings­ministerens skrivebord. Den bliver næppe åbnet ret tit.”

Sikke en sommer. Der har ikke været megen brug for det lette sommertøj. Man skulle næsten tro, den var bestilt af Inger Støjberg, så horderne af fremmede, der hjemsøger vort lille, skrøbelige land, bare fordi de ikke kan lide terror, bomber og krig, kan forstå, at de ikke er velkomne.

I løbet af den kolde og våde sommer var jeg en enkelt uge i de – alt for – varme lande. Det var i præcis den uge, hvor Løkke dannede sin regering, udnævnte ministre og i øvrigt havde de store armbevægelser fremme. Så det var kun små bidder af showet, der nåede mig, og dem modtog jeg med vantro.

Løkke meldte ud i isnende blåt – med usædvanlig stor sejrsikkerhed. Her var en statsminister, der havde fået et klart folkeligt mandat til at føre landet ud af den røde sump og promovere sine gamle tæskehold. Løkkes selvsikkerhed stod i skærende kontrast til den rystede og sammenbidte taber, jeg så på valgaftenen.

  ”Joh, miljøet har fået en skrivebordsskuffe nederst i fødevare- og gødnings­ministerens skrivebord. Den bliver næppe åbnet ret tit.”

Efter det svidende nederlag og meningsmålinger, der fortsat sagde, at det meget langtfra er ham, danskerne ønsker som kaptajn på skuden, gik den forslåede partiformand i gang. Men blå blok, der med det yderste af neglene havde slæbt et beskedent flertal hjem, kunne som forventet ikke enes om ret meget. Så Løkke gik i gang med at danne en ren V-regering.

Ind i ministerierne myldrede en række V-politikere, en del dybt belastede af grimme sager fra tidligere tillidshverv på Slotsholmen. Samt nogle nye ansigter – blandt andet en uddannelses- og forskningsminister, der åbenbart ikke rigtig tror på Darwin – en af moderne videnskabs helt fundamentale figurer. Den unge mand tror inderligt på, at Vorherre står bag Jordens og universets skabelse. Seks dage og bingo! Så var den kringlet.

Nu er han nok ikke ligefrem kreationist og har ikke krævet – som sine fundamentalistiske trosfæller i USA – at der skal undervises lige så meget i kreationisme som i darwinisme – også på universiteterne. Men det virker nu lidt bizart med en øverste politisk chef for videnskab, der erklærer sig som sådan.

Og arbejdsmarkedet og de arbejdsløse? Hvor kan det ligge tryggere end i hænderne på Dansk Arbejdsgiverforening, spørger man sig åbenbart i Venstre – det gamle klasseparti, der vist stadig praler af at være et moderne arbejderparti. Meget moderne, må jeg tilføje. Så nu sidder en mand, der i en lang årrække var direktør hos arbejdsgiverne, i Beskæftigelsesministeriet.

Rødt undersøgelsessnask 

Selvsikker og sejrsberust gik statsministeren så i gang med at rydde op i alt det undersøgelsessnask, de røde har efterladt. ’Alt er belyst’, sagde hans tro væbnere gudhjælpemig, mens afsløringerne af hidtil ukendte sider af den vanvittige Irak-krig poppede lystigt op. Men der er ikke nogen kommissioner, der skal rode rundt i, hvad den daværende Fogh Rasmussen-regering har af lig i lasten efter den krig. ‘Pjat’, som Dansk Folkepartis Marie Krarup så smagfuldt betegnede granskningen af den fejlslagne krig. Pjat!

Irak-krigen var så ugennemtænkt, at den efterlod en fuldkommen destabiliseret region, der har skænket os mareridt som fremgangsrige Islamisk Stat og en uendelig strøm af ulykkelige flygtninge på vild flugt fra vores blodtørstige efterladenskaber. Har politikerne glemt, hvad krig egentlig er?

Også en såkaldt pensionskommission røg i svinget, nu den nye statsminister var i sving. Den skulle se på vort knudrede pensionssystem og blandt andet give et bud på, hvad man stiller op med de mange uden en pensionsopsparing. Det er ikke lige udad landevejen. For situationen er, at hundredtusinder af danskere er til grin for deres egne penge. De har i årevis af deres mere eller mindre beskedne løn sparet op til alderdommen. Det har politikerne af gennemskuelige årsager talt varmt for og lokket danskerne til - med i begyndelsen gunstige, men med tiden mere og mere udhulede vilkår.

Rigtig mange af de danskere, der sparer op i stedet for at bruge de surt tjente penge, kan i dag konstatere, at det betyder færre penge i alderdommen, end hvis de IKKE havde sparet op. Først og fremmest fordi opsparingen betyder mindre i folkepension.

Det er mildest talt ikke hensigtsmæssigt, hvis politikerne fortsat vil have danskerne – og gerne flere end i dag - til at medfinansiere deres alderdom. Men nu skulle der altså nedlægges. Vi kan ikke have folk til at sidde og nørde med sådanne ligegyldigheder.

Gødningsministeren styrer miljøet

Statsministerens store armbevægelser ramte også Miljøministeriet. Det blev simpelthen nedlagt. Ja, nu vil regeringen nok protestere, for det gennem årtier centrale ministerium blev blot lagt sammen med et andet. Joh, miljøet har fået en skrivebordsskuffe nederst i fødevare- og gødningsministerens skrivebord. Den bliver næppe åbnet ret tit. Til gengæld skal der gang i gødningssprederne og byggeri og privatisering af vore kyster.

Den nedlæggelse synes jeg ikke jeg hørte noget om i valgkampen. Og jeg tror, at Løkke havde fået en endnu større øretæve af vælgerne, hvis han før valget havde luftet dén idé. Men der er ingen smalle steder endsige sarte følelser, når religionen hedder vækst.

Efter ferien er ministrene nu gået i aktion. Og det ligner fortsat ’Det muntre køkken’. Dertil kommer en ikke ringe portion hykleri. Som skatteministeren, der har stoppet anonymt angiveri af skattesnydere. Det er blå politikere vældig tilfredse med, og blandt andre konservative Brian Mikkelsen svingede sig op til at tale om stikkeri og Stasi-metoder.

Nu er jeg bestemt ikke tilhænger af anonymt angiveri. Det er noget snavs, der giver et sygt samfund. Men hykleriet er tommetykt. Da kommunerne indledte heksejagten på enlige mødre med en kæreste eller pensionister med en god ven og lignende og opfordrede borgerne til at angive socialbedragere – gerne anonymt – løftede ingen borgerlige politikere et øjenbryn. Det er jo samfundsnassere af værste skuffe, der stjæler fra os andre, var meldingen.

Det er skattebedragere altså ikke, må jeg forstå. Det er agtværdige borgere med gode indtægter, der blot har slået en skævert. Ingen stikkere her, vel Brian?

Før sommerferien spåede jeg gode chancer for en hæderlig (politikerfri) sommer. Hmmm. Den blev i hvert fald kold.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57