Politik fra rødderne

Af Nicki Ottevig
 | 
Regionsråd- og byrådskandidat, Det konservative Folkeparti
Hvem er Nicki Ottevig:Nicki Ottevig31 år (07-11-1981)Gift med Pia OttevigJeg er far til fire. (Ida 10 år, Freya 7 år, Maddie 5 år og Tristan 3 år)Mine kompetencer:Jeg har arbejdet med børn og udviklingshæmmet, slagteri og soldat.Jeg er uddannet murer og Bygningskonstruktørstuderende ( dimittere december 2013)Jeg har derefter planer om at tage en cand.scient.techn i bygningsinformatik på Aalborg universitet i Ballerup.  Jeg er aktiv studiepolitiker som :Formand og stifter af:Danske Erhvervsakademiers Studiepolitiske Netværk Studerende repræsentant i:DSR BTH Haslev.Konstruktørstuderendes Fælles Råd (KFR).Erhvervsakademi Sjælland Bestyrelse.Konstruktørforeningens Kommunikationsgruppe.Konstruktørforeningens Regionledelse Sjælland.Konstruktørforeningens Uddannelses Udvalg.FTF Studiepolitiske Netværk.UKF FTF Jeg er aktiv i Det Konservative Folkeparti:Formand Konservative SlagelseKonservative Slagelse FølgegruppeKonservative Slagelse Aktivitet og pleje gruppeFyraftensmøde (Sidste uge i hver måned)De Konservatives Uddannelsestænketank Hvorfor Region- & byrådskandidat:Jeg stiller op fordi at jeg mener at jeg kan gøre forskellen.Ved at jeg blandt andet repræsentere bredt, som både arbejder og akademiker.Så mener jeg også at jeg har en fordel ved at jeg har viden og livserfaringer, i forhold til for eksempel andre unge eller yngre politikere, som måske kun har deres formodninger at gå efter.Jeg ved hvad det vil sige at leve med en lav indkomst med børn og hvilke muligheder der er.Jeg ved hvordan uddannelsessystemet og miljøet er.Jeg ved hvor ondt det kan gøre, når man har ligget på knæ en hel dag.Jeg ved hvordan man laver bæredygtig og miljørigtige byggeri. Visioner for Slagelse KommuneArbejdspladser - der skal skabes flere arbejdspladser i Slagelse og omegn. Det kan f.eks. være ved hjælp af følgende:Offentlig institutioner skal flyttes væk fra Kbh og ud i provinsen. Det vil tillige hjælpe på trafikken til Kbh og skabe flere private jobs.  Større samarbejde imellem den private og offentlige sektor Indfører Lean indenfor det offentlige sektor og. Herunder administration Hvem siger, at Slagelse ikke kan blive det nye Silicon Valley indenfor vedvarende energi. Kunne man ikke forestille sig følgende:Uddannelser indenfor bølge- og vindenergi i Slagelse tæt på RUC, DTU (Risø) og Københavns Universitet Staten kunne evt. give tilskud til virksomheder indenfor vedvarende energi (I Canada gør man det til Software udviklere) - samt 0% i selskabsskat i dette område. Kommunen og region kan via lokalplaner fremskynde, at branchen bliver fordelagtiggjort Slagelse ligger tæt på motorvejen. Bedre vilkår for iværksættere - miljøer, hvor de kan mødes - evt. billige kontorfaciliteter. Sikre en mere effektiv og forbedret, hjælp til selvhjælpFjernelse af bureaukrati - de varmehænder skal udføre deres job med pleje fremfor papirarbejde. Konservativ politik må være, at vi skal hjælpe de svageste. Mindre institutioner behøves ikke være meget dyrere end ved stordrift - mennesket skal i centrum fremfor økonomi og systemet. Vi skal sikre en mere effektiv og intensiv behandling når arbejdsløsheden rammer, frem for passiv forsørgelse. Vi skal sikre en mere effektiv og intensiv behandling for de borgere som er endt i misbrug. Fokus på de svageste herunder psykiatrien og ældre. Vi skal sikre at de ældre bliver behandlet værdigt og med respekt. Mest muligt service for skattekronerne, derfor skal der ses på følgende: Fleksible institutioner og åbningstider - hvem siger, at institutioner kun har åbent til kl 16. Der er mange pendlere i Slagelse, de har svært ved at nå det hele Pengene skal følge borgerne - derfor skal private institutioner stadigvæk have tilskud. (Private dagplejere er klemte i dag) Der skal ses på, hvordan Slagelse kommune laver indkøb. Udbudsprocenten i kommunerne ligger kun på 25% i snit - det vil sige, at kun 25% af det samlede indkøb på 750 milliarder er omfattet af offentlig udbud. Et udbud vil kunne medføre mellem 10% - 15% på indkøbet. Dette betyder for Slagelse: Slagelse kommune har et indkøb på ca. 1 mia. kroner om året. Det vil sige, at 750 millioner af dette indkøb ikke har været i konkurrence. Ved en besparelse på 10% af dette, ligger der altså en mulighed for at spare for 75 millioner kroner om året. Slagelse gør allerede meget, de laver indkøb med 17 kommuner - men der kan gøres meget mere ved at fokusere på indkøbet som et kerneområde Øget fokus på sygefravær indenfor kommunen. Der er i 2011 et fravær på 13,1 dage - indenfor det private er den på 8 dage. Det vil sige, at der er 8 dage mere i snit indenfor det offentlige. Ved at se på dette, vil man kunne tjene (ved 8.000 ansatte) omkring 182 fuldtidsstillinger eller 63,7 millioner om året. Du  kan læse mere om mig på www.nickiottevig.dk

En del af sammenhængskraften i samfundet er i fare

I Danmark er andelen af børn, som kommer i privatskole frem for i folkeskole, steget markant de seneste år. Vi mener klart, at det er et samfundsmæssigt problem, når vi som borgere i det danske land, betaler mange skattekroner til folkeskolen nuværende model. En model som er en stor del samfundets sammenhængskraft, da dørene altid er åbne uanset økonomi. På mange måder har privatskolerne vist sig, som værende en tand bedre drevet.

Men hvad kan folkeskolen lære af privatskolen? Hvad kan folkeskolen blive bedre til? Hvorfor bliver folkeskolen valgt fra? Og sidst men ikke mindst - hvorfor er der ingen der spørger privatskoleforældrene, hvorfor de har fravalgt den kommunale folkeskole?

Kvaliteten i folkeskolen skal løftes. Det kræver styrket faglighed, flere timer og mere fleksibilitet. Skolerne skal have frihed til at danne hold på tværs af klassetrin, køn eller fag. På den måde kan de børn, som måske har lidt sværere ved at knække koden til matematik, få den ekstra hjælp, de har brug for, mens også de elever, hvor matematikken er lige til, kan blive udfordret. Alle skal have samme antal undervisningstimer igennem et helt folkeskoleliv. I dag kan det variere op mod 510 timer fra kommune til kommune – svarende til næsten et helt skoleår. Derfor skal det nuværende vejledende timetal være et minimum.

Med andre ord skal skolesystemet op i international topklasse. Eleverne skal undervises i flere timer og ganske enkelt lære mere. I dag er danske børn de dårligste til at læse i Norden og blot nummer 18 i den seneste PISA-undersøgelse. Lidt bedre ser det ud med en 12. plads i matematik. Men langt fra godt nok til, at de og dermed Danmark kan klare sig i en tid med skærpet global konkurrence. Det er en udfordring lærerne hverken kan eller skal løfte alene. Alle med aktier i folkeskolen skal bidrage, opgavefordelingen være klar og såvel politikere som forældre, lærere, elever, kommuner og skoleledere må tage ansvar. Fremtidens skole skal bygge på et partnerskab med faglighed, ansvar, frihed og dannelse som omdrejningspunkt. Lovændringer og politiske beslutninger inde fra ”Tinget” er ikke nok. Det er vigtigt, at alle grupper er med og at viljen til forandring er der – ellers bliver ændringerne blot ord på et stykke papir.

Lærerne skal undervise og have ro til det. Forældrene skal sørge for, at eleverne møder velforberedte til at tage imod undervisning af høj faglig kvalitet. Skolen er ikke et underholdningsshow. Hjemmefra skal børnene lære at udvise respekt for såvel læreren som de andre elever. Kun sådan stimuleres fagligheden og elevernes mulighed for at lære og yde den indsats, som kræves af dem. Såvel i folkeskolen som i livets skole er respekt for andre et must.

Så kan lærerkræfterne koncentreres om at uddanne og danne eleverne til velorienterede borgere med solidt kendskab til vores kulturelle og historiske baggrund. Alle skal kende og forstå det ansvar, der er forbundet med at leve i et demokrati. Undervisningen skal ikke alene være af høj faglig karakter. Den skal tage udgangspunkt i hverdagen og indrettes, så alle elever bliver udfordret og får mulighed for at udnytte deres potentiale.

Vi er fortaler for at stille krav og samtidig give frihed. Vores lærere, elever, forældre og skoleledere skal mødes med krav, men også med frihed til at løfte det ansvar og indfri målsætningerne om, at vi skal blive bedre. Det eneste politikerne skal koncentrere sig om, er at sikre de overordnede rammer for at give folkeskolen mulighed for at udvikle sig. Vi skal give plads til – og mulighed for, at folkeskolen i højere grad får frihed til at udfylde rammen – heriblandt ved at eliminere bureaukrati og tidsspilde.

En styrket folkeskole, offentlig eller privat, er ikke blot en fælles opgave. Det er også en nødvendighed, hvis vi skal bevare sammenhængskraften i samfundet og forbedre Danmark internationale konkurrenceevne.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57