Politik fra rødderne

Af Rune Engelbreth Larsen
 | 
Idéhistoriker, forfatter og foredragshol

Idéhistoriker, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter. 

 

Gode historier er der ellers nok af i den danske natur. Stevns Klint kan for eksempel føres tilbage til dinosaurernes undergang på jorden for 65 millioner år siden. Klinten har da også erobret én af de eftertragtede pladser på Unescos Verdensnaturarvsliste.
Gode historier er der ellers nok af i den danske natur. Stevns Klint kan for eksempel føres tilbage til dinosaurernes undergang på jorden for 65 millioner år siden. Klinten har da også erobret én af de eftertragtede pladser på Unescos Verdensnaturarvsliste.
Foto: Morten Langkilde, Ritzau Foto

DR og TV2 skider på dansk natur

"Uden et fast naturformidlingsprogram til hele nationen, breder naturfordummelsen sig lidt for let, og tilfældige sensationalistiske historier med mere naturvildledning end naturvejledning risikerer at tegne billedet."

I Danmark lever formodentlig ca. 50.000 forskellige arter. Mennesket er blot én af dem.
Men vi giver de 49.999 andre meget lidt plads til at udfolde sig naturligt, idet næsten al plads er reserveret til udfoldelser, der ikke blot foregår på menneskets præmisser, men i meget høj grad direkte fortrænger de øvrige arter. 
Når naturen så af og til udvikler sig en smule mere på naturlige præmisser, er medierne hurtige til at lede efter den første, den værste ’konflikt’.
F.eks. har ulven vel 117 gange skullet være genstand for en online-’afstemning’ eller et forarget interview, hvor en eller anden igen-igen frygter for børnehavebørns liv og levned på en skovtur. 

Ulve angriber ikke mennesker
Andre steder i verden er der større rovdyr, som kan være langt mere opsøgende og farlige, men som vi herhjemme er glade for, at man passer på i det store udland, fordi vi alligevel synes bedst om en natur, der f.eks. også kan rumme løver og tigre.
Men i andedammen har man gennem tiden let kunnet få mikronfontid til de mest absurde konspirationsteorier om 'udsatte ulve' og advarsler imod 'farlige rovdyr', til trods for at ulven er et af verdens mest ufarlige rovdyr for mennesker. 
I stedet for at frygte ulven, bør man håbe på at møde den med et godt kamera i hånden og måske få et par eksklusive fotos i kassen, før den lynhurtigt løber væk igen. Selv om vi skulle få 100 ulve i landet (hvilket forskere anslår, at der er et naturligt grundlag for alene i Jylland), vil sandsynligheden for et angreb på mennesker være tæt på nul og endnu mindre end f.eks. den meget lille risiko for at blive angrebet af hunde eller kreaturer.

Medier med på vognen
Nu er det så bæveren, som enkelte af og til ser sig rasende på, og en skovejer kræver ligefrem 'erstatning' fra Naturstyrelsen, fordi dyret har fældet nogle af hans træer. Det var jo Naturstyrelsen, der i 1999 udsatte en snes bævere i Vestjylland, og derfra har de bredt sig til meget stor gavn for naturen og til stor oplevelsesglæde for mange naturgæster. 
Naturen er selvfølgelig ikke altid lige velopdragen, og jeg synes, at det er en god idé, at fåreejere kan få erstatning for ulveangreb. Men ofte må man jo så også erkende, at fårene er blevet dræbt af hunde, ikke ulve. 
Og måske kan erstatningsiveren også drives for vidt? Frygt og modvilje kan i hvert fald tage overhånd som i tilfældet med bæverne. 
Selvfølgelig er der mennesker, som er oprigtigt bange for alt fra edderkopper til ulve, og man kan let gøre sig morsom på deres bekostning, når man ved, at ’truslen’ er så godt som ikke-eksisterende. Men frygt er ikke altid noget at spøge med og skal tages alvorligt. Det bliver den imidlertid ikke, når medier hopper på rædselsvognen og til tider promoverer den lidt for proportionsløst. Derfor er der brug for fornuft og forklaring.

Udbredt uvidenhed
Et stort og meget grundlæggende problem i den sammenhæng er ikke mindst manglen på naturvejledning på public service-kanalerne. Eller med andre ord: Naturformidling. Naturhistorie. Naturfortælling.
Vi lever i det land i Europa, der har reserveret allermindst landareal til EU-beskyttet natur, og vi er tilsvarende tæt på at være nummer chok i EU, når vi ser på, hvor udbredt uvidenheden er om biodiversitet. Til trods for at danske politikere faktisk har forpligtet sig internationalt til at udbrede forståelsen af den biologiske mangfoldighed.
Hvorfor? Måske fordi Danmarks Radios og TV2’s hovedkanaler (i modsætning til tv i vore nabolande) ikke producerer ét eneste landsdækkende radio- eller tv-program, hvor omdrejningspunktet er dansk natur? Ikke ét eneste. 

Naturen mangler plads
Uden et fast naturformidlingsprogram til hele nationen, breder naturfordummelsen sig lidt for let, og tilfældige sensationalistiske historier med mere naturvildledning end naturvejledning risikerer at tegne billedet.
Vi skal i dag til TV2-regionerne for at finde den sidste formidling af dansk natur på de store public service-kanaler, men dér er den til gengæld også fortræffelig: TV2 Bornholms naturprogram ’Ekko’ og Philip Hahn-Petersens ’Naturen Nu’ på TV2 Lorry. Og så er der selvfølgelig børne-natur-tv med den altid eminente Sebastian Klein, men hvorfor dog disse perifere og marginale placeringer af dansk natur? Hvorfor kan vi ikke få dét store faste og tilbagevendende naturprogram? Er der virkelig ingen på TV2 eller DR, som forstår forskellen på et fast program OM dansk natur og så de tilfældige naturkulisser, der af og til er med i andre programmer? Naturen er lige så lidt dækket ind af programmer, der handler om haver eller jagt, som den er af programmer om dans og boligkøb.
Men temaet er ekstremt underprioriteret og som nævnt ikke i nærheden af hovedkanalernes programflader. Derfor har jeg kaldt overskriften 'DR og TV2 skider på dansk natur'. Men er det ikke at stramme den? Nej. Ikke en skid. 
For hvorfor er der stadig en del, der er voldsomt bange for ulve? Fordi mange stadig tror, at frygten er velbegrundet. Og hvorfor tror mange stadig det? Blandt andet fordi næsten ingen ved noget om ulvens adfærd og den gavn, de gør for naturen i øvrigt. Hvorfor ved næsten ingen noget om dét? Fordi der ikke findes et nationalt naturprogram, der tager emnet op.
Hvorfor forarmes dansk natur til stadighed på national skala? Fordi mange ikke aner, at det vigtigste problem for naturen er manglen på plads til natur, der udfolder sig som natur.

Ligegyldighed fordummer
Hvorfor er der så få, der ved, at forskere har understreget pladsmanglen som det største naturproblem i årtier? 
Fordi vi ikke hører om det, ikke får det foldet ud og forklaret. Og hvorfor får vi ikke det? Fordi vi ikke har ét eneste fast nationalt naturprogram på tv, hvor centrale natursammenhænge formidles medrivende og på fagligt kompetent grundlag.
Og når formidlingen af dansk natur næsten er støvsuget bort på hovedkanalerne, bliver naturfordummelsen større, og når naturfordummelsen bliver større, bliver naturforarmelse endnu mere udbredt. 
Derfor er det faktisk for venligt at skrive, at DR og TV2 skider på dansk natur. For som følge af dette totale svigt udviser de ikke blot en arrogant ligegyldighed over for meget store befolkningsgruppers interesse i dansk natur, hvilket umuligt kan være i overensstemmelse med public service. De bærer også en stor del af ansvaret for uvidenheden om dansk natur og biodiversitet generelt. Dermed har TV i realiten et indirekte medansvar for Danmarks historisk omsiggribende naturforarmelse.

 

Kommunikation

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57