Politik fra rødderne

Af Joachim Koefoed
 | 
kultur- og ideologiordfører, Venstres Ungdom
Kultur- og ideologiordfører for Venstres Ungdom

DR – en gammel elastik

”Jeg tror i langt højere grad, at public service begrebet skal kigges i sømmene. Begrebet stammer fra 1925 – en gammel sag”

Jeg ønsker frit medievalg, og politikerne på Christiansborg vil ligeså, men hvor er forskellen? En undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk fastslår, at 75 procent af alle danskere oplever, at de betaler for kanaler, som de ikke benytter. I tråd med undersøgelsen udtrykte samtlige medieordførere på Christiansborg et ønske om øget frit valg i forbindelse med tv-pakker. Hykleri. Man kunne fristes til at spørge, om dette frie valg også gælder DR og deres ydelser?

 ”Jeg tror i langt højere grad, at public service begrebet skal kigges i sømmene. Begrebet stammer fra 1925 – en gammel sag”

Mange ungdomspolitikere advokerer hyppigst for at skære alle kanaler og beføjelser væk fra DR. Jeg er i en lidt anden boldgade. Jeg tror i langt højere grad, at public service begrebet skal kigges i sømmene. Begrebet stammer fra 1925 – en gammel sag. Som vi alle ved, kan en gammel elastik ikke udstrækkes ret meget, før den knækker.

DR dækker et bredt udsnit og spænder vidt med 15 forskellige radio- og tv-kanaler. 15 forskellige kanaler, som jævnfør public service-kontrakten forpligter sig til at ”omfatte nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning”. Fem elementer, som kan fortolkes vidt; jeg kender ingen former for tv eller radio, som ikke kan dækkes af dem. Kulturminister Marianne Jelved udtalte i forbindelse med medieforliget sidste sommer, at DR skal have mulighed for at give seerne, hvad de vil have.

Taget til det ekstreme kunne man spørge, om de 60 procent af danskerne, som ser pornografi, ikke skal have dækket deres behov, i mere end en forstand, gennem public service-kontrakten – falder pornografi ikke ind under underholdningselementet?

Hvad man så end mener om DR’s indhold, så kan man i lange træk i hvert fald beklage sig over måden, man betaler på. Har du også oplevet, at ’licensmanden’ kigger ind ad dine vinduer og har tilmeldt dig licens? Man kan også undres over, hvorfor en Gentoftefamilie på fire personer skal betale det samme som én enkelt studerende. Ligeså:  Hvorfor der er forskel på licensbetalingen blandt to studerende alt efter, om de er samboende kærester eller blot medstuderende?

Når det så er sagt, så virker det yderst uforståeligt, at DR koster så mange penge. Din månedlige betaling andrager omtrent 209 kroner, altså 2.508 kroner årlig. Sammenligneligt kan man for samme beløb købe over 31 månedsabonnementer på Netflix, HBO eller Viaplay. Ligeså kan forskellen mellem DR og Yousee sammenlignes. Den gennemsnitlige pris per kanal på DR, såfremt man betaler månedlig, er 14,00 kroner per kanal, mens prisen på Yousee’s mindste TV-pakke er 9,20 kroner – tankevækkende?

En indskrænkning vil i min optik være en tiltrængt elastik-udskiftning og gøre, at danskerne igen vil være positivt stemte overfor DR. Hovedsagelig ønsker jeg i fremtiden at opretholde den væsentlige objektivitet i nyhedsformidlingen, som DR behersker.

Jeg begriber simpelthen ikke, at langt størstedelen af Christiansborg-politikerne fortsat ønsker at drive mediemonopol og udkonkurrere kommercielle udbydere.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57