Politik fra rødderne
Af Anders Lyck Fogh-Schultz
 | 
Seniorkonsulent & netværksleder, Danish.Care og CareNet
 

 

Døgnrytmelys efterligner det naturlige lys udenfor. Om aftenen er døgnrytmelyset varmt og dæmpet uden dagslysets blå toner, som forstyrrer søvnen og kroppens døgnrytme.
Foto: Chromaviso

Lys, der ligner naturens, skaber ro om natten

Teknologisk sansepåvirkning kombinerer det bedste fra avanceret teknologiudvikling med nyeste evidensbaserede viden om, hvordan vi mennesker fungerer.

   Døgnrytmelys genskaber de gavnlige effekter af naturligt lys med dokumenteret effekt på for eksempel depression, træthed og døgnrytme.

Forleden deltog jeg i Aarhus Kommunes årlige CareWare-Konference om sundhed og forebyggelse i DOKK1.

Ud over en række fagligt skarpe oplægsholdere var der inviteret 12 forskellige teknologivirksomheder, der hver især pitchede deres løsninger over for os mulige indkøbere og branchefolk. Otte minutter til hvert produkt.  Præsentationerne foregik flere steder i huset, blandt andet i området DOKKX, der er et nytænkende udviklingscenter for velfærdsteknologi og digitale løsninger. Hele setuppet på konferencen handlede om at præsentere, demonstrere og fremme nysgerrigheden og kendskabet til teknologi. 

En af præsentationerne handlede om helbedsfremmende døgnrytmelys. Helt konkret er døgnrytmelys på blandt andet intensivafdelinger og plejecentre en helhedsorienteret lys-løsning, som skal understøtter patientens/borgerens helbredelsesproces og personalets arbejdsmiljø. Døgnrytmelys genskaber de gavnlige effekter af naturligt lys med dokumenteret effekt på for eksempel depression, træthed og døgnrytme. I bund og grund handler det om sundhedsfremmende sansepåvirkning, hvilket er et spændende fagområde, som kombinerer det bedste fra avanceret teknologiudvikling med nyeste evidensbaserede viden om, hvordan vi mennesker fungerer og trives bedst. 

Rigtig belysning giver ro
Jeg kender den pågældende virksomhed igennem flere innovationsprojekter, hvor vi konkret har set på sansestimulering i forhold til blandt andet demensområdet. I et af projekterne samarbejdede forskellige teknologiproducenter om at udvikle en fælles løsning, der kombinerede både lys, lyd og bevægelse i en samlet og skræddersyet stimuli-intervention overfor demensramte borgere med udadreagerende adfærd. Forskellige undersøgelser og afprøvninger viser, at målrettet sansepåvirkning/stimuli får den demensramte til at falde til ro, reducerer uro om natten, øger nærvær og fremmer glæde. 

I virksomhedens pitch til konferencen forleden hørte vi blandt andet om et samarbejde, som de har haft med Aarhus Kommune siden 2015. Målet har været at udvikle døgnrytmelyset som et evidensbaseret, ikke-medicinsk alternativ til at reducere nogle af de udfordringer, som plejesektoren har med for eksempel demensramte borgere.  

Et af de steder, hvor løsningen er blevet implementeret, er på Plejehjemmet Rosenvang i Aarhus Kommune. Jeg har selv besøgt stedet og hørt forstanderen fortælle om de udfordringer, Rosenvang tidligere har haft med vågne beboere om natten. Når der er lyst på gangen (der jo er et arbejdsområde for personalet), kan det være svært for demensramte borgere at forstå, at det er nat og at man derfor skal sove. Effekten af døgnrytmelyset på plejehjemmet har været stor, og der har været et markant fald i antallet af borgere, der vandrer om natten. For aften- og nattevagterne har den positive effekt vist sig i forhold mindre stressede vagter og færre søvnproblemer derhjemme. 

Mindre medicin og mere trivsel
Helt konkret følger døgnrytmelyset på Rosenvang det naturlige lys og understøtter derved døgnets gang med aktiviteter i løbet af dagen og gode søvnvaner om aftenen og natten. Natlyset er renset for blåt, og forstyrrer derfor ikke døgnrytmen, men er med til at skabe tryghed og ro for beboere.

Plejehjemmet Rosenvang har henover sommeren 2017 fået installeret døgnrytmelys  på alle gange og fællesarealer på tre etager. I udvalgte zoner har personalet mulighed for at anvende terapeutiske lysindstillinger til at understøtte en aktivitet eller adfærd. Det kan for eksempel være aktuelt, hvis en beboer er opkørt og skal beroliges. Implementeringsprocessen er foregået sideløbende med undervisning af personalet og finjustering af lyset, så det passer til stedets indretning og arkitektur.

I Aarhus Kommune har man de seneste år arbejdet målrettet med stimuli som en ikke-medicinsk metode til at reducere brugen af medicin og samtidig opnå en effekt i forhold til demensrelaterede udfordringer. Udover implementering af døgnrytmelys har DemensCentrum i Aarhus Kommune arbejdet med en såkaldt stimulistue, hvor lys, lyd og billeder er skræddersyet til demensramte. Stimulistuen fremstår som en hyggelig stue og er designet til at understøtte svært demensramte borgere og deres specielle behov. De forskellige stimuli er koordineret og integreret og styres fra en fælles touchskærm. Alle forstyrrende stimuli som ledninger og teknik er gemt væk.

Stadig under udvikling
Anvendelsen af døgnrytmelyset og teknologier til påvirkning af sanserne fungerer som det, man i fagsprog kalder non-farmakologiske redskaber eller behandlingsmetoder, som kan afprøves, før man anvender medicinsk behandling. Lysets betydning for os mennesker er derfor et fagområde, der forskes intensivt i disse år. Og den Aarhus-baserede virksomhed, med det unikke døgnrytmelyskoncept markedsfører et målrettet budskab om, at man med evidensbaseret lysdesign kan skabe optimale forhold for patienter og personale. 

Vi mennesker har alle både basale og komplekse fysiologiske behov, der alle er afgørende parametre for vores trivsel. Døgnrytmelyset kan derfor med rette italesættes som et nyt stærkt bud på en velfærdsteknologi, idet den netop er med til at sikre trivselsfremme hos blandt andre borgere med demens og personale. På baggrund af specialiseret viden om lys, forståelse af mennesker og indsigt i vores behov, tilbyder teknologien os her helt nye muligheder og løsninger, som bidrager til både brugercentreret innovation og udviklingen af morgendagens sundhedssektor.


 

Arbejdsmarked

Energi & forsyning

Indkøb

Innovation

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.


© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57