Politik fra rødderne
Af Michael Kjærgård
 | 
Journalist

Det svageste dyr på savannen

Dyreriget er storleverandør af politiske metaforer, og ikke kun på grund af de indlysende darwinistiske paralleller.

Politik vrimler med metaforer, og de er ikke alle sammen lige velegnede til at høres af vælgerne. Et slemt eksempel er den forhenværende regionsrådsformand og forhenværende forsvarsminister og efter FV19 i det hele taget forhenværende Carl Holst, der ikke rettede sig efter sin egen betragtning om, at ‘det er bedre at være konge i en lorteby end lort i en kongeby’.

En let forrået omskrivning af versionen fra dyreriget: at det er bedre at være en stor fisk i en lille sø, end en lille fisk i en stor sø. I det hele taget er dyreriget storleverandør af politiske metaforer, og ikke kun på grund af de indlysende darwinistiske paralleller. ‘Politik er som at ride på en tiger. Bliver man hængende, bliver man ført længere og længere ind i junglen. Falder man af, bliver man ædt’, sagde således Poul Hartling, der var Venstre-formand i mere end et årti og statsminister i kun lige godt et år.

Men det er ikke altid et enten/eller, det kan også være et både/og: Først bliver man ført længere og længere ind i junglen, og så falder man af og bliver ædt. Eksemplerne er talrige, og de to allerede nævnte kunne godt falde ind under den beskrivelse.

I junglen gælder som bekendt jungleloven, som ikke altid i praksis lader sig skelne fra dens  civiliserede modstykke, demokratiet. Den stærkeste vinder i begge tilfælde, og i begge tilfælde gælder det også, at den stærke gør klogt i at blive ved med at være stærk, ellers har de, som styrken er gået ud over, noget der skal betales tilbage.

Et helt utroligt godt eksempel på dette er Henrik Sass Larsen, der er så kendt for at være stærk, at han kun undtagelsesvis bliver udfordret. Selv da han for otte år siden så svagest ud, efter at finansministerposten glippede for ham på målstregen på grund af en lidt tvivlsomt bedømt politiefterretning, havde han styrken til at vende tilbage. Des mere opsigt vækker det naturligvis, når en person af den støbning selv erklærer sig svag ved åbent at erklære sig ramt af en depression, en ellers tabubelagt psykisk sygdom og i øvrigt også en af omstændighederne fremtvunget åbenhed om den.

Også den slags har en politisk metafor hentet i dyreriget: Det svageste dyr på savannen, siger man om en politiker, som flokken af hensyn til egen overlevelse vil lade sakke bagud som et let bytte for de forhåndenværende rovdyr, hvad enten disse er er politikere eller presse eller begge i symbiotisk jagt på opmærksomhed.

Her skal man i det konkrete tilfælde lægge mærke til, at Henrik Sass Larsen denne gang mindre end sidst må se sig efterladt, tværtimod har de andre i flokken slået ring om ham. Til gengæld er angrebene flere, men det er først og fremmest et tegn på, at han ikke regnes for så ufarlig, at man bare lader ham være i fred ligesom dengang med sikkerhedsvurderingen. Hans råstyrke skal ikke undervurderes.

Et overblik over det politiske menageri ville ikke være komplet uden at runde hanelefanterne - de der er så store, at man ikke sådan går i vejen for dem. En afart er ronkedorerne, et fagudtryk for ‘en aggressiv hanelefant der lever adskilt fra flokken’. Det er åbent for diskussion, om Mogens Lykketoft falder i den almindelige eller sær-kategorien, men her senest har hans frafaldne partifælle, nu alternativist Pernille Schnoor oplevet, hvordan det er at blive trompeteret med fuld styrke lige op i ansigtet, mens hun intetanende sad med sin madpakke. Ligefrem truet, som hun selv udlagde det, holder ikke nødvendigvis i byretten, men skræmmende skal det nok have været.

Folketingets Præsidium holdt sig klogeligt helt udenfor med henvisning til, at påstand stod mod påstand, en endnu mere minimalistisk reaktion end på en klage fra Henrik Sass Larsen over Ekstra Bladet i den sag, der fik ham til nødtvunget at fortælle om sin depression. Her tog Præsidiet heller ikke stilling til, om reglerne for sameksistensen mellem politikere og journalister på Christiansborg var overtrådt, men nøjedes med intetsigende at repetere dem.

På samme måde er det også en uafgjort overvejelse, om det er Sass eller Ekstra Bladet der har rollen som byttedyr, og hvem af dem det derfor er, der er undsluppet. For nu.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.


© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57