Af Anders Lyck Fogh-Schultz
 | 
Seniorkonsulent & netværksleder, Danish.Care og CareNet
 

 

Jeg skal ikke vove mig ud i en æstetisk vurdering af traditionelle hjælpemidler, men det sker (nok) sjældent, at du møder en smuk hospitalsseng, en super-cool rollator eller et elegant vaske-skylle toilet.
'Jeg skal ikke vove mig ud i en æstetisk vurdering af traditionelle hjælpemidler, men det sker (nok) sjældent, at du møder en smuk hospitalsseng, en super-cool rollator eller et elegant vaske-skylle toilet.'
Foto: Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix (arkiv)

Hvornår har du sidst mødt en smuk hospitalsseng eller en supercool rollator?

'Som bruger af hjælpemidler ønsker man vel altid at fortsætte livet så godt som muligt, og hvis man er vant til at omgive sig med produkter, der taler til sanserne, så bør det vel fortsat være muligt trods eventuelle funktionsnedsættelser.'

Inden sommerferien stod jeg i regi af Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi i spidsen for en event, hvor vi satte fokus på betydningen af design og designtænkning i produktudviklingen af danske hjælpemidler med international appel.

Et af formålene med innovationsnetværket, der drives af vidensinstitutioner som Teknologisk Institut, er netop at sikre en øget kommercialisering af velfærdsteknologi; og her passer branchens øgede fokus på inddragelse af design nærmest perfekt ind i indsatsen. Tesen er nemlig, at godt design kan tilføre teknologi en yderligere dimension, der sætter sig ud over form og funktion og skaber ny værdi for brugeren.

Eventen blev afholdt i forbindelse med den store Health & Rehab Scandinavia messe, hvor branchens producenter og leverandører var samlet i København for at sætte fokus på det bedste indenfor dansk velfærdsinnovation anno 2018. Her havde brugerne rig mulighed for at se og afprøve det nyeste isenkram.

Fremtidens plejeseng
Lad mig give et case-eksempel, der belyser best-practice:

En af de mange producenter, som jeg kender fra CareNet-netværket er et salgs- og distributionsselskab for plejesenge og andre hjælpemidler med base i Lunderskov. Virksomheden har i en årrække produceret og solgt forskellige typer af senge, der med årene er blevet mere og mere avancerede med nye funktioner til gavn og glæde for brugerne. For et par år siden fik virksomhedens direktør en ide om at skabe, hvad han selv kalder for ’fremtidens plejeseng’, altså en helt ny form for velfærdsteknologi, der tilgodeser både borgere, plejepersonale og de kommunale ledere, der har ansvaret for indsatsen. Tanken var, at den nye plejeseng burde skabe højere livskvalitet for den enkelte borger og bedre arbejdsmiljø med færre tunge løft for personalet. Sengens forskellige funktioner har kort og godt til formål at lette forflytninger, altså gøre borgerne mere selvhjulpne og skåne personalet for dårlige arbejdsstillinger.

Virksomheden allierede sig med den danske møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen, som ud fra en skandinavisk tradition arbejder med fokus på innovation, æstetik og funktionalitet. Resultatet af indsatsen har allerede mødt stor anerkendelse i både Danmark og på eksportmarkederne. Rundt om i landet bliver plejesengen nu afprøvet, indkøbt og evalueret for at teste, om virksomhedens motto, ‘godt design bidrager til livskvalitet’ stemmer med virkeligheden.

Fem gode råd
Især det æstetiske element er naturligvis en svær størrelse at gradbøje, da oplevelsen af sanseindtryk er så forskellige fra menneske til menneske. Men når noget fanger vores øje og appellerer til os, så er vi solgt; det virker næsten som en lille forelskelse.

Et af formålene med et innovationsnetværk er at opsamle generisk viden om en konkret indsats og belyse området til gavn for alle. Efter eventen i maj måned har vi lavet en lille film, hvor tre eksperter giver deres bud på, hvordan man som producent, indkøber og bruger af teknologien skal forstå helheden og den kontekst, som løsningen skal fungere i.

De fem gode råd til, hvordan design bedst indtænkes i udviklingen af velfærdsteknologi kommer her:

DESIGNINGENIØREN:

Tænk helhed
Husk på, at dine løsninger skal skabe værdi hele vejen rundt: For slutbrugeren, personalet og den organisation, der indkøber løsningen.

Vær nysgerrig
Hvis vi skal skabe værdi for vores brugere, er det vigtigt, at det er deres virkelighed og rationale, og ikke vores antagelser som designere, der bliver udviklet med henblik på.

SENIORDESIGNEREN:

Lav løbende tests
Ved at lave en masse prototyper i forløbet og hele tiden have en tæt kontakt til brugerne har man måske en længere proces, men man sikrer også, at resultatet giver større værdi for brugeren, og man får afhjulpet fejl undervejs. I sidste ende kan det spare kunden for unødige udgifter.

Husk æstetikken
Produktet skal appellere til brugeren, og brugeren skal have lyst til at bruge det. Det skal ikke signalere hjælpemiddel, men være sådan, at den handicappede er stolt af det produkt, de har med sig.

MØBELDESIGNEREN:

Tænk mindre teknik 
Der er masser af mennesker, der kan producere tingene billigt og hurtigt ved hjælp af teknik og maskiner, hvorimod design er svært at konkurrere med.

Ved at inddrage design og designtænkning i for eksempel udviklingen af velfærdsteknologi får producenterne mulighed for at ’tappe ind’ i en række nye købsmotiver hos brugerne. Jeg skal ikke vove mig ud i en æstetisk vurdering af traditionelle hjælpemidler, men det sker (nok) sjældent, at du møder en smuk hospitalsseng, en super-cool rollator eller et elegant vaske-skylle toilet. Og hvorfor egentlig? Som bruger af hjælpemidler ønsker man vel altid at fortsætte livet så godt som muligt, og hvis man er vant til at omgive sig med produkter, der taler til sanserne, så bør det vel fortsat være muligt trods eventuelle funktionsnedsættelser.

Jeg fornemmer, at design kommer til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens intelligente hjælpemidler. Og jeg ser her et stort kommercielt potentiale for de danske producenter.

Indkøb

Innovation

Netværk

Social & sundhed

Teknik & miljø

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57