Politik fra rødderne

Af Knud Abildtrup
 | 
Redaktør, dknyt
Journalist og redaktør på dknyt. Tidligere ansættelser: Horsens Folkeblad, StrukturMagasinet. Arbejdsområder: Det danske offentlige univers – især det kommunale felt. Bor i Alken i Skanderborg Kommune. Webredaktør på alken.dk. 

Der tog jeg godt nok fejl – og der lærte jeg noget nyt

”Det er ikke lige i tirsdags­debatter eller på Twitter, man mest hører udsagn som ’der tog jeg godt nok fejl’, ’der lærte jeg noget nyt’, ’der har du en god pointe’ eller 'det har jeg ikke tænkt på før’.”

Interviewrækken ’Sceneskift’ i Kommunen har givet flere neddyk i årsagerne til, hvorfor folketingsmedlemmer hver især vælger at stoppe på Borgen. Personlige årsager, familie, arbejde og helbred spiller ind. Men det er tankevækkende at læse garvede MF’eres svar på spørgsmål som ’Hvad er blevet værre i dansk politik, mens du har siddet i Folketinget?’ og ’Hvad kommer du ikke til at savne?’

Eyvind Vesselbo (V) siger direkte, at ’den debat, der skulle føre frem til noget for det danske samfund, er ikke længere til stede. Man diskuterer kun processer. Det er et kæmpe problem, for konsekvensen er blevet for megen tilsvining og mudderkastning. Når man hører Lars Løkke og Helle Thorning hver anden tirsdag, tager man sig til hovedet. Det virker absurd. Man diskuterer alt andet end det, der er vigtigt.’

Man kan høre og se det for sig: ’Det skete på jeres vagt’, ’Hvordan var det måske ikke under den foregående regering?’, ’Det kan I ikke tage æren for’. ’Det synspunkt har I ikke patent på’.

På det sociale medie Twitter er det politiske niveau langt henad vejen det samme – i hvert fald, når rådgivere og politikere tweeter. Drillekulturen udfoldes i fuldt flor, et tweet skal helst være ironisk og sarkastisk – selvom det ikke står i nogen manual – og hvis de 140 tegn lange tweets også er selvhævdende og -promoverende, går man ikke helt galt.

Med andre ord: Det er ikke lige i tirsdagsdebatter eller på Twitter, man mest hører udsagn som ’der tog jeg godt nok fejl’, ’der lærte jeg noget nyt’, ’der har du en god pointe’ eller ’det har jeg ikke tænkt på før’.

Sociale medier valgt fra

Afgående MF Henrik Høegh (V) siger det lige så direkte: ’Der er rigtig meget ‘du kan selv være dum' og ‘hvad sagde du for tre år siden?'. Der er ikke ret mange på Folketingets talerstol, der viser anerkendelse og forståelse. Debatterne er meget markering og valgkamp. (…) det er så ærgerligt, at man ikke bruger landets fornemste scene til virkelig at debattere og forhandle, men at man bruger den til at markere. Vi har allesammen ansvaret, for vi spiller alle med på det spil.’

Én, der nu ikke synes, hun har spillet med, er nordjyske Birgitte Josefsen (V), der ikke ’har stået og trippet foran journalister 27 gange om dagen for at komme i tv.’ Hun gider samtidig heller ikke de sociale medier, vil møde folk i øjenhøjde og savner ’politikere, der er mennesker - ikke robotter, der hele tiden tænker strategisk og påtaget. ’(…) debatkulturen har forandret sig. Det bevæger sig henimod, at man skal stå og svine personer til i stedet for at tage en slåskamp om det politiske.’

At Josefsen så klart fravalgte de sociale medier, fik en og anden journalist fra årgange yngre end denne signatur til at tvivle på visdommen i så overhovedet at ville være politiker. Det må have lydt som fravalg af at læse trykte aviser eller at se tv for den sags skyld.

Vi vil indrømme fejl

På baggrund af udtalelserne fra de tre snart eks-MF’ere er det forfriskende at se, hvordan Alternativet ønsker nye debatdogmer: ’En åben og lyttende samtale er nerven i demokratiet. Formålet med politiske samtaler og debatter er at skabe en dialog om fordele og ulemper samt at give borgerne indblik i deres politikeres bevæggrunde for at vælge én løsning fremfor en anden. Den politiske kultur er desværre alt for fyldt med udenomssnak, selvpromovering og mudderkastning, (…).

Et af det nye partis seks dogmer – find dem ved en nem søgning – lyder: ’Vi vil indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål, og indrømme, hvis vi har taget fejl.’

Og det er da en begyndelse: Og man kan kun håbe på, at dogmerne kan sprede sig, og at partiet måske kunne gå skridtet videre og offentliggøre, hvor og hvornår medlemmerne træder ved siden af dogmet – og hvordan man måske kunne have udtalt sig i stedet. Og allerbedst, hvis det er på eget initiativ.

Tænk, hvis det at indrømme en fejl i politik ikke betragtes som nederlag. Hvis man ikke nødvendigvis taber ansigt ved at erkende uvidenhed. Og måske mest dramatisk: Hvis det at skifte synspunkt, fordi man er blevet klogere, blev lidt mere dagligdags og noget, man kunne snakke mere åbent om.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57