Politik fra rødderne

Af Jon Kiellberg
 | 
Debatredaktør og politisk blogger, Dansk Kommunikationsforening og Kommunen
Jon er cand.scient.adm. og redaktør i Dansk Kommunikationsforening og skriver desuden jævnligt politiske analyser for en række medier. Jon har tidligere været presseansvarlig og arbejdet som journalist, og er samtidig en anvendt foredragsholder om politisk kommunikation og presse- og krisehåndtering. Jon er ved at skrive en bog om de 10 største politiske spinskandaler de sidste 20 år. 

Den politiske underholdningsindustri

De kan ikke lade være. Det er ligesom cirkusheste og savsmuld. Har man først indsnuset duften i manegen, så er den svær at undslippe. Vi snakker rampelyset. Både det politiske og også underholdningsindustriens projektører, lamper eller snurrende kameraer. Vi snakker om politikere, som langt hyppigere end tidligere optræder i diverse underholdningsshows eller reality-programmer lige fra X Factor, Masterchef, Vild med dans til 4-stjerners Middag eller livsstilsprogrammer.

Og det er langtfra et tilfælde, at vi ser politikerne på de skrå brædder eller på slap line. For i de fleste tilfælde er der helt indlysende fordele for politikerne ved at træde ud af deres politiske territorium og indtage et andet rum: showbizz. Det handler om politisk markedsføring og synlighed. Og det opnår politikerne i rigelige mængder ved at sige ja til at optræde i diverse talkshows og livsstilsprogrammer. 

God ved konen?

Politikeren træder så at sige ud af rollen som politiker og ind som privatperson. Det kan i mange tilfælde være en genvej til visse vælgeres hjerte og blive endnu en politisk kampplads i medierne. 

For vælgerne er letpåvirkelige over for stemninger og strømninger, når de skal vurdere den enkelte politiker. Vælgerne vil ikke bare se et talende jakkesæt på de bonede gulve på Borgen, men mennesket bag. 

Som Søren Espersen fra Dansk Folkeparti på et tidspunkt formulerede sig til Politiken 'Jeg vil som vælger kende mine politikere på godt og ondt. 

Jeg vil vide, hvordan de behandler deres kone og børn derhjemme, om de er gent-lemen eller mandschau-vinister, om de er til hash eller øl. (…) Jeg vil vide det hele, for det er hele mennesker, jeg interesserer mig for og stemmer på, ikke politikere.'

Partierne har samtidig brug for markante politiske personligheder som løftestang for at promovere partierne. Og her kan politikere med gennemslagskraft i den mere kulørte del af medierne øge interessen for det enkelte parti ved at bringe deres egen personlighed i spil. Det kan dog også gøre partierne afhængige af de politiske superstjerner, som vi så det med Enhedslisten ved valget i 2007, hvor de ikke længere havde billetsælgeren Pernille Rosenkrantz-Theil som frontfigur. 

Plusser og faldgruber

Nogle vil kalde det politisk tivolisering, andre amerikanske tilstande, og andre igen vil pege på, at det måske ligefrem kan øge interessen for politik. Det er hverken sort eller hvidt eller hverken-eller – men rettere både-og. 

Hvis vi ser på fordelene for politikerne, er de, at politikeren kan: 

•styrke sit personlige brand overfor vælgerne

•forbedre samarbejdsklimaet politikere imellem

•vise kant, menneskelighed og slippe tøjlerne

•få en bredere offentlig platform udenfor den politiske sfære

•opnå et 'ven-syndrom', hvor vælgerne identificerer sig med politikeren og tænker, at ham eller hende vil de gerne være venner med.

 

Kigger vi derimod på faldgruberne, risikerer politikeren, at:

•belaste sin troværdighed

•simpelthen falde igennem – tænk blot på Dansk Folkepartis syngende folketingsmedlem, Kim Christiansen, som ikke ville affinde sig med at være lejlighedssanger og bænkevarmer i partiet, men for alvor ville frem på den store scene. Han faldt med et brag og skadede sit image 

•vise et karaktertræk, som falder uheldigt ud

•skabe et forvrænget billede af politikeren

Taler du, er du

Trækker man fordele fra faldgruber, er der dog meget at hente hos politikeren, hvis der er en klar linje mellem privatpersonen og vedkommendes optrædener i de kulørte medier og personen som politiker. For vælgerne stemmer i højere grad på de politikere, som de sympatiserer med, frem for på dem, som de deler ideologi med. Derfor er der skabt en øget personificering i politik, hvor synlighed, identifikation og autenticitet i dag er afgørende parametre for politikerens succes. 

Eller som vinderen af Showtime, EU-parlamentarikeren Jens Rohde, engang sagde efter sejren: 'Det, der ikke bliver kommunikeret, eksisterer jo ikke i den politiske verden. Og hvis du som politiker ikke er kommunikeret, så eksisterer du heller ikke, og så bliver du heller ikke valgt.'

For hvem husker ikke...

•Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Ellen Trane Nørbys (V) 'Masterchef-parspecial'

•Søren Pind (V) i 'Mads & Monopolet'

•Pia Kjærsgaard (O) i 'Fangerne på Fortet'

•Pia Allerslev (V) i 'Vild med dans'

•Jens Rohde (V) i 'Showtime'

•Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i 'Mads & Monopolet'

•Villy Søvndal (SF) i '4-stjerners Middag'

•Kristian Jensen (V) i 'Vild med dans'

•Morten Messerschmidt (DF) i 'Big Brother'.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57