Af Rasmus Jønsson
 | 

Den oversete lokalpolitiker

Christiansborgpolitikernes kalendere er fyldt med møder med repræsentanter fra erhvervslivet og organisationer, der forsøger at få midler, påvirke love eller på anden måde få varetaget deres interesser. Det er efterhånden gået op for de fleste store virksomheder og interesseorganisationer, at der kan være mærkbare gevinster eller meget magt at flytte ved at have en professionel tilgang til public affairs-arbejdet. Derfor ansætter de i stigende omfang også folk, der kan varetage de politiske relationer, samtidig med at de udarbejder kilometervis af tal, rapporter og andet materiale, der skal påvirke og understøtte de politiske beslutninger.   

Men underligt nok lader det ikke til, at virksomheder og organisationer har samme opmærksomhed rettet mod lokalpolitik. Selvom der ikke er lavet undersøgelser, hvor man benchmarker public affairs-aktiviterne på henholdsvis lands- og kommunalpolitik, lader det ikke til, at virksomheder og organisationer i særlig høj grad 'banker' på kommunalpolitikernes dør. Selvfølgelig har lokalpolitikere kontakt til erhvervsfolk og organisationer, men det er som regel kontakter, der mere er skabt af tilfældigheder og personlige relationer end af mere professionelle og målrettede public affairs-aktiviteter. Når erhvervslivet og organisationerne taler om public affairs, er det næsten altid med fokus på Christiansborg og EU og de kommunale aktører lader heller ikke til at blive overbelastet af at holde public affairs-kontakterne varme. 

Stor lokalmagt 

Den manglende interesse for at søge indflydelse på de kommunale aktører kan undre. Ikke mindst fordi mange af kommunerne – særligt efter kommunesammenlægningerne – sidder og jonglerer med nogle store budgetter og har ansvaret for mange væsentlige beslutninger. I stedet for at påvirke en politisk ordfører, der sidder på tredje række på Christiansborg, vil det ofte være lige så relevant at hive fat i nogle af de lokale politikere, der sidder centralt placeret i kommunerne. 

Og disse lokale politikere sidder ikke kun på magt og ressourcer, de er også tættere på den praktiske virkelighed, som erhvervslivet og organisationerne bevæger sig i. Hos lokalpolitikerne vil erhvervs- og organisationsfolkene finde en politikertype, der er mere optaget af at få løst konkrete problemer og få flyttet noget, end de er på 'Borgen', hvor taktik, positionering og langhårede, ideologiske betragtninger fylder meget i beslutningsprocessen. 

Valgtaktik i støbeskeen

Selvfølgelig er der en del interesser og problemstillinger, der er mest oplagt at få varetaget og løst af landspolitikerne, da det er dem, der sidder i magtens epicentrer. Men der er efterhånden rigtig mange politiske aspekter inden for miljø, trafik, uddannelse, sundhed, fritid og så videre, som på den ene eller anden måde berører kommunerne. 

For eksempel vil det være oplagt, at virksomheder og organisationer er mere proaktive i forhold til at få indflydelse på de mange politiske udspil, som de lokalpolitikere, der skal ud og føre valgkamp om et års tid, er i gang med at forberede. Efterhånden bliver der gjort en del ud af den lokale valgkamp. De kandidater, der har planer om at spille en rolle i valgkampen, er allerede nu i fuld gang med at planlægge udspil, mærkesager og visioner, som de vil præsentere for vælgerne op mod valget. 

Styrke politikudviklingen

I forhold til denne tilrettelæggelsesfase vil det være oplagt, at erhvervslivet og organisationerne er mere aktive. For selv om det selvfølgelig ikke skal være dem, der designer politikken, er en af de styrker – der ofte bliver fremhævet ved det danske demokrati – den store pluralisme, hvor mange forskellige aktører bidrager i den politiske beslutningsproces. Og mange kommunale politikere vil med sikkerhed kunne drage nytte af den viden og de ideer, som virksomhederne og organisationerne sidder inde med. Det gælder både i forhold til at få løst borgernære problemer, udnytte ressourcer bedre og få formuleret fremtidige visioner. 

Til trods for at de kommunale politikere har fået mere magt, har de nødvendigvis ikke fået flere ressourcer til politikudviklingen. Politikernes gefühl og de frivilliges ideer er stadig styrende for politikudviklingen mange steder. Det vil derfor ikke gøre noget at krydre den proces med undersøgelser, beregninger og ekspertviden, som erhvervslivet og organisationerne tit sidder inde med. Kort sagt: Der vil være flere gevinster – både for aktørerne selv og samfundet – hvis erhvervslivet og organisationerne udviste større interesse for kommunalpolitik.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57