Politik fra rødderne

Af Rasmus Jønsson
 | 
Med afsæt i Amager Fælled skriver Rasmus Jønsson om den nye økologiske trend i den lokalpolitiske debat. Det nye – set med kommunikationsbriller – er, at det er lykkedes modstanderne at skabe en sådan stor folkelig mobilisering om deres sag med forholdsvis enkle virkemidler, skriver han.   
Med afsæt i Amager Fælled skriver Rasmus Jønsson om den nye 'økologiske' trend i den lokalpolitiske debat. 'Det nye – set med kommunikationsbriller – er, at det er lykkedes modstanderne at skabe en sådan stor folkelig mobilisering om deres sag med forholdsvis enkle virkemidler,' skriver han.   
Foto: Finn Frandsen. Ritzau Scanpix

Den bedste historiefortæller vinder debatten

'Et sammensurium af kokke, kunstnere, musikere og forskellige borgergrupper har styret debatten om Amager Fælled,' skriver Rasmus Jønsson.

Balladen om Amager Fælled udløste en af de største kommunalpolitiske mediestorme i årevis. Mediestormen, der rasede i perioden op til sidste års kommunalvalg, var så giftig og uforudsigelig, at partierne på Københavns Rådhus nærmest i fælleskab lagde den død i valgkampen for at få fred til at tale om andre ting.

Men da løsningen på, hvor der skal bygges - eller om der overhovedet skal bygges - på Amager Fælled, ikke er fundet endnu, har Socialdemokratiet nu hevet sagen frem fra skuffen. Frank Jensen og co.´s krav er, at der skal findes en løsning på Amager Fælled i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger. Derfor er beskeden til de andre partier, at de skal være klar til en løsning, hvis de vil sætte sig ved forhandlingsbordet.


Debatten er drevet fra neden
Så balladen om Amager Fælled fortsætter, og er i skrivende stund ikke løst. Men uanset udfaldet er sagen interessant at nærstudere, hvis man beskæftiger sig med kommunalpolitik. For den fortæller noget om, hvad det er for en medievirkelighed og offentlighed, som landets kommunalpolitikere i disse år bevæger sig rundt i.

Zoomes der ind på Amager Fælled-sagen, kan man se, at den er drevet af nogle andre elementer og faktorer end dem, der normalt driver en politisk debat. Normalt plejer det at være politiske modstandere og forskellige politiske interessenter, såsom fagforeninger, erhvervsorganisationer og patientforeninger, der sætter og holder liv i debatten.

Denne sag er derimod drevet af aktører, der normalt ikke plejer at fylde særligt meget i den kommunalpolitikske kontekst. Et sammensurium af kokke, kunstnere, musikere og forskellige borgergrupper har styret debatten om Amager Fælled. Indslagene har groet forskellige steder ude omkring i den virkelige verden og debatten er bluset op, uden at de sædvanlige politiske aktører har kastet brænde på bålet.  


Helt andre våben
Det skyts, som modstanderne af byggeriet på Fælleden har taget i brug, har også været noget anderledes end de våben, der ellers tages i brug i den ”normale” politiske debat.

Det har ikke været velfriserede mænd i mørke habitter, men en masse uld, gummistøvler og vildt hår, der har stået som afsendere af budskaberne. Der er ikke blevet talt DJØF-sprog og brugt fakta-ark, men derimod hverdagssprog og følelses-kommunikation i store mængder. Budskaberne har heller ikke været pakket ind i store forkromede glitterkampagner, men har bestået af en masse små håndholdte fortællinger fra 'gerningsstedet' og fra de mennesker, der har kæmpet imod byggeriet.

Denne nærmest økologiske debatform er selvfølgelig ikke helt ny i en kommunalpolitisk kontekst. Her har man ofte set demonstrationer, papskilte og fakkeloptog i forbindelse med skolelukninger og nedskæringer. Men det nye – set med kommunikationsbriller – er, at det er lykkedes modstanderne at skabe en sådan stor folkelig mobilisering om deres sag med forholdsvis enkle virkemidler.   


Den gode historie
På Rådhuset plejer politikerne at udkæmpe de politiske debatter med rapporter, fakta, lidt spin i medierne og et par opdateringer på Facebook. I denne sag var de oppe imod noget, der slår alle disse klassiske redskaber i den politiske værktøjskasse med flere længder. Nemlig storytelling! Politik er indrettet på samme måde som de fleste andre samfundsdiscipliner, at den, der er bedst til at fortælle historier, vinder!

Modstanderne var utrolig dygtige til at skabe narrativer, der understøttede deres sag. Historierne var både dem med helte og skurke, dem med følelser og dem med stor dramaturgi. De forskellige historier har de så  foldet ud på de sociale og redaktionelle medier. Og her har modstanderne af byggeriet igen været dygtige. For den store synlighed på mange medieplatforme har skabt mediestormen, som væltede politikerne omkuld. Et sådant medietryk er altid hårdt arbejde, men blev her hjulpet frem af, at en del af modstanderne  i forvejen talte medie-sprog og har haft en kendis-effekt, der har givet dem lettere adgang.


Manglede en stærk fortælling
Kommunalpolitikerne må derimod siges at blive dårligere og dårligere til at fortælle historier, der understøtter deres politik, og det var de også under balladen om fælleden. De fik aldrig skabt en stærk københavnerfortælling om byggeriet, og de kom aldrig videre end de tekniske og komplicerede forklaringer.

Den nye økologiske debatstil med simple midler, en stærk fortælling og dygtig brug af de sociale og redaktionelle medier kommer i fremtiden til at blive virkeligheden for mange kommunalpolitikere rundt om i landet. Derfor er der god musik i at lære nogle af grundtrinene, så man både ved, hvad man er oppe mod, men måske også selv kan bruge nogle af trickene.   

Kommunikation

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57