Af Rasmus Jønsson
 | 

Dansen om akutjobene

Efter det, der enten var en forlænget juleferie eller stilhed før valgkampen, er der ved at komme gang i det politiske liv igen på Rådhuset. Debatten om akutjob er et af de temaer, der optager byens politikere, og det er en debat, der har fået en del mediemæssig afsmitning. Indtil videre er der set fra offentlighedens side ikke de store overraskelser i diskussionen, hvor Rådhusets politikere indtager 'Christiansborg-positionerne'. Det kan undre, at byens politikere, der burde tilhøre landets superliga, når det gælder kommunalpolitikere, og som både kan blande sig i den landspolitiske debat og som har stor konkret berøring med den virkelige verden, ikke har formået at give akutjob-debatten nye perspektiver.

Faktisk opstiller det et lidt skræmmende scenarie for den kommende valgkamp, at politikerne over en bred kam lyder som en kloning af moderpartierne på Christiansborg. Det kan godt være, at flere af Rådhusets unge politikere har en ambition om at flytte til 'Borgen' på et tidspunkt, men et godt råd vil være at vente med at kopiere deres sprog og argumentation, til det bliver aktuelt. Der er nemlig intet, der tyder på, at de københavnske vælgere tænder på politikertypen 'gamle mænd i unge kroppe', som der går mange af på dusinet på Borgen! Generelt har den politiske kommunikation på den landspolitiske scene i øjeblikket et så ringe niveau, at der ikke er nogen gevinst ved at lade sig inspirere for meget af den.  

Farvede embedsmænd

Men akutjob-debatten på Rådhuset har alligevel nogle interessante elementer, og skulle der for eksempel sidde et par politologer og kede sig, ligger der også et interessant forskningsprojekt i at studere, hvordan kommunens forskellige forvaltninger forholder sig til lovgivningen om akutjob. For det virker som om, at forvaltninger tolker akutjobordningen meget forskelligt, alt efter hvilken partifarve deres borgmester har.

Enhedslistens Mikkel Warming tager akutjob-målsætningerne meget alvorligt. Han har skrevet ud til socialforvaltningerne og givet dem besked på, at ved besættelse af midlertidige stillinger skal en langtidsledig med behov for akutjob foretrækkes. Denne holdning går langtfra igen i alle forvaltninger, hvor der flere steder er en langt mere afventende holdning til akutjobberne. Det kan også læses ud af statistikken, hvoraf det fremgår, at der er stor forskel på, hvor mange akutjobbere de enkelte forvaltninger indtil videre har ansat.  

SF bagud på akutjob

Og overraskende nok er det SF-borgmestrene, der halter bagefter med at ansætte akutjobbere. Særligt galt går det for SF’s spidskandidat og social- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, der i sin forvaltning endnu ikke har fået ansat én akutjobber. Hun styrer ellers en forvaltning, hvor der burde være muligheder for at ansætte akutjobbere. Også den anden SF-borgmester, Ayfer Baykal, står stadig på sidelinjen og får kridt på skoene. Hun har kun fået ansat to akutjobbere i teknik- og miljøforvaltningen og kan derfor heller ikke bryste sig af at være kommet ind i akutjobkampen endnu.    

Radikale skal angribes

I den røde lejr går man og pønser på, om man ikke kan bruge akutjobdebatten til at få udstillet de radikale. Flere mener, at den radikale Anna Mee Allerslev har ført en slingrekurs. Først havde hun en meget blå tilgang til forkortelsen af dagpengeperioden. Da regeringen så kommer med akutjobordningen, var hun nødt til at skifte kurs og bakke op om den. Her på det sidste opfatter de røde så, at Anne Mee er rykket mere over mod de borgerlige igen. Denne zig-zag-kurs og Anna Mees borgerlige toning så flere på venstrefløjen gerne, at offentligheden fik et bedre indblik i. 

I den radikale lejr tager man det dog helt roligt. Her er opfattelsen, at det er de andre, der er meget røde, når det gælder debatten om akutjob, og de holder fast i, at det er diskriminerende, og at det vil forringe den offentlige service, hvis det ikke bliver de bedst kvalificerede, der bliver ansat. Anna Mee har da også den ekstra trumf i ærmet, at det er hendes forvaltning, der indtil videre har ansat flest akutjobbere (16). Men debatfladen imellem de røde og Anna Mee er interessant at følge, for den minder nogenlunde om den, der var ved budgetforhandlingerne i september, og det ser ud til, at den vil blive mere og mere markant frem mod valget.

Flere lister på plads

Både SF og Enhedslisten har fået deres lister på plads til novembervalget, og her er den største overraskelse på Rådhusets gange, at SF’s teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal fik så flot et valg, som hun gjorde. Ayfer Baykal er suverænt den borgmester, der får mest negativt spin på rådhusgangene, men dette spin har på ingen måde haft gennemslag i SF-baglandet. Ayfer fik klart flest stemmer med 275 (SF’s spidskandidat Ninna Thomsen var ikke til valg), mens nummer to på listen var Klaus Mygind med 195 stemmer. 

Flere er også overrasket over, at SF-veteranen Klaus Mygind fik et så godt valg, da han ikke opfattes som nogen billetsælger. Det er også værd at bemærke, at et par af de SF’ere, der støttede Astrid Krag i formandsvalget, og har været igennem nogen uro, har fået flotte valg. For eksempel blev de to unge SF’ere, Sisse Marie Welling og Peter Thiele, henholdsvis nummer fire og seks på listen.      

I Enhedslisten er Morten Kabell blevet valgt som spidskandidat. Han blev dog slået i afstemningen af Signe Færch, men hun vil hellere være socialrådgiver end spids for listen, så derfor er det Kabell, der tager den tjans!

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57