Politik fra rødderne
Af Jacob Klivager Vestergaard
 | 
Landsformand, SF Ungdom
Flere busser og færre diesel- og benzinslugere vil gøre vejene mere sikre, belaste klimaet mindre og skrue ned for luftforureningen, skriver Jacob Klivager Vestergaard.
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Ud med benzinslugerne og ind med kollektiv transport

Flere kommuner bør tilbyde gratis offentlig transport, mener SF Ungdoms formand. Det vil gavne både klimaet, sundheden og mindske trængslen på vejene.

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

   Vi skal derfor lave en transportmæssig u-vending, hvor vi prioriterer grøn transport over den sorte privatbilisme, som de seneste år er blevet værre af regeringens favorisering af benzin- og dieselbiler. 

De ældre generationer er ved at sende en kæmpe klimaregning til os unge. Som en flok gamle mænd, der har nydt en rigtig god middag på en Michelin-restaurant for så bare at lade regningen ligge på bordet til den næste, der kommer ind.
Der skal handles nu, så regningen og konsekvenserne ikke bliver større. Hvor Danmark før fik en stjerne for vores indsats, må vi nu desværre konstatere at have mistet vores status. Det skal vi have gjort noget ved, og jeg tror, det første og mest effektfulde sted vi kan gøre noget effektivt, er på transportområdet. 

Problemet er, at klimaregningen bliver større, hvis vi fortsætter med at brænde benzin og diesel af i privatbiler. Transportsektoren er nemlig det sted, hvor vi ser den største stigning i CO-udledningen i Danmark. Noget, der kun er blevet værre af, at regeringen satte afgifterne for benzinbiler ned, og samtidig har skåret på den kollektive trafik. Det har haft den konsekvens, at der ifølge Danmarks Statistik, bliver solgt mere benzinslugende biler, og at der samtidig er færre, der tager toget. Der burde være omvendt, og vi skal have vendt udviklingen. Vi skal derfor lave en transportmæssig u-vending, hvor vi prioriterer grøn transport over den sorte privatbilisme, som de seneste år er blevet værre af regeringens favorisering af benzin- og dieselbiler. 

Flere skal lade bilen stå
Derfor mener jeg, at vi bør tænke i nye baner og overveje at indføre gratis offentlig transport i kommunerne. Det, tror jeg, vil få langt flere til at lade bilen stå og hoppe på bussen i stedet for. Billetprisen for at køre med offentlig transport er nemlig for høj i dag. Så lad os gøre det grønne valg til det billigste, nemmeste og mest sikre. 

Jeg tror, de fleste kender følelsen, hvor man ender med at kigge lidt modløst på rejsekortstanderen, lige efter man har checket ud. Hvorfor skal det være så pokkers dyrt? Det er skørt, at busserne bliver så dyre, at det kan svare sig at sidde alene i en bil og trille tommelfingre, mens man venter på at køen bevæger sig frem i sneglefart. Det er uholdbart. Så lad kommunerne køre den modsatte retning end den, regeringen har kørt de seneste tre år, og lad os investere i den kollektive trafik frem for billigere benzinbiler. 

Målet er vi enige om
Hvis flere hopper på bussen vil vi også få mindre trængsel på vejene. Færre vil sidde i kø og tomgang i benzin- og dieselbilerne mens de venter. Pladsen på vejene bør være til mindre forurenende elbiler, der kun kører, når og hvor det er nødvendigt. Det vil også gavne kampen mod luftforurening, som anslået koster 2.000-4.000 livet hvert år.
Målet er vi efterhånden alle enige om. Men det nytter ikke, når salget af biler drevet af fossil energi er blevet speedet op, og den kollektive trafik er bremset med besparelser og nedskæringer. 

Gratis offentlig transport i kommunerne vil få flere ind i bussen, og mindske den store klimaregning. Det er vigtigt, vi tænker på bedre grøn transport. Det har vi brug for. For klimaets skyld. 

Energi & forsyning

Indkøb

Klima

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57