Politik fra rødderne
Peter Bogh

chefkonsulent & souschef, KLs konsulentvirkshed KLK
Marie Olund

Chefkonsulent, KLs Konsulentvirksomhed, KLK
Når økonomi, lovkrav og politiske visioner skal gå op i en højere enhed på det udfordrede specialiserede socialområde, kan systematisk brug af data være en stor hjælp. Billedet her stammer fra en demonstration på Københavns Rådhus.
Foto: Finn Frandsen, Ritzau Scanpix

Tal tæller for udsatte grupper, økonomi og fair behandling

Sammen med otte kommuner har KLs Konsulentvirksomhed, KLK, udviklet en model for bedre styring af det specialiserede socialområde.

Flere end halvdelen af landets kommuner har stigende udgifter på det specialiserede socialområde (udsatte børn og unge, udsatte voksne samt personer med handicap), og endnu flere oplever problemer med at inddrage socialområdet i den årlige prioritering af kommunens udgifter forårsaget af øget pres på priser og mængder.
Derfor er vi i KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) gået sammen med otte kommuner i et partnerskab om at udvikle en styringsmodel, der kort sagt går ud på, at der på det specialiserede socialområde er tre styringscentre. Det er ikke det samme som tre organisatoriske enheder. Det er nærmere tre logikker, der hver især har sit perspektiv på styringen af området. De tre styringscentre har hver for sig og sammen ansvaret for, at området kan styres.

De tre styringscentre er:
* Det strategisk-politiske
* Det økonomisk-finansielle
* Det socialfaglige
Traditionelt set har styring ofte et finansielt perspektiv, hvor styring af udgifterne er målet for god styring. Det er naturligvis stadig vigtigt. Men på det specialiserede socialområde kan styringen ikke alene klares med de traditionelle økonomiske redskaber. Der er brug for mere.

Balance mellem bundlinjerne
Det politiske styringscenter har til opgave at balancere mellem de to bundlinjer; den økonomiske og den socialpolitiske. Det er her, man kigger på, hvor mange penge kommunen har råd til at afsætte for at opnå et givet serviceniveau på det specialiserede socialområde inden for lovgivningens rammer.

I den politisk-strategiske styring fokuseres der på politikernes og topledelsens visioner for området. Hvilken retning og styring udstikker de? Der lægges vægt på, at kommunen har et tydeligt politisk styringsperspektiv som for eksempel rehabilitering eller minimal indgriben, og at politikerne har formuleret politikker og strategier for området. Samtidig skal disse oversættes til eksempelvis kvalitetsstandarder, som er anvendelige for styring af kommunens socialfaglige praksis.

Det finansielle styringscenter holder styr på pengene. Det er her, de økonomiske rammer omsættes til tydelige økonomiske mål. Disse nedbrydes så efterfølgende i priser og mængder. På den måde kommer der gennemsigtighed i forhold til, hvilke indsatser der gives, hvad de koster, og hvor mange borgere det handler om.

I praksis udløser de socialfaglige aktiviteter, der sker på det specialiserede socialområde, service til borgerne og det økonomiske forbrug. Det socialfaglige styringscenter har derfor til opgave at omsætte de politiske mål i konkret socialfaglig praksis inden for rammerne af serviceloven, det politisk vedtagne serviceniveau og budgettet.

Den socialfaglige styring handler blandt andet om, hvor systematisk, metodisk og ensartet socialrådgiverne og andre medarbejdere på området arbejder. Det afhænger også af, hvilke procedurer der er for kvalitetssikring af visitationer, vurdering af borgernes behov og de trufne afgørelser. Samtidig skal der selvfølgelig være styr på opfølgning af både de enkelte borgerforløb og udviklingen af hele området.

Kommuner kan lære af hinanden
De otte kommuner, der har deltaget i partnerskabet, er hver især blevet vurderet på 17 indikatorer fordelt på de tre styringsdimensioner. Kommunernes styring på de tre parametre blev vurderet til at ligge i det brede midterfelt fra acceptabel over fornuftig og til udmærket. Alle kommunerne havde noget, de var særligt gode til, og som andre kommuner kunne lære af. Alle de otte kommuner kunne også lære noget om styring af det specialiserede socialområde fra andre.

Når man sammenligner kommunerne på tværs, er der imidlertid særligt én ting, der springer i øjnene. Der er ingen af dem, der systematisk anvender data om mængder og enhedsomkostninger til planlægning, opfølgning og udvikling i alle de tre styringscentre.

Datastøttet ledelse set fra cockpittet
For at understøtte brug af data i styringen af socialområdet har vi i KLK sammen med de otte kommuner også udarbejdet et decideret styringscockpit. Det indeholder data om udgifter, mængder i form af helårsborgere samt enhedsudgifter. Disse er fordelt på de største af indsatsområderne som for eksempel længerevarende botilbud, midlertidige botilbud, bostøtte (§85 i eget hjem) med videre.

På den måde kan styringscockpittet bruges til at binde de tre styringscentre sammen ved, at de samme data går igen i prioritering, styring og udvikling af området. De foreløbige erfaringer med styringscockpittet viser, at:
• Data og nøgletal i styring og ledelse af det specialiserede voksenområde kan understøtte både den faglige udvikling, den strategiske retning og den økonomiske styring af området
• Datadrevet styring handler om at få et ensartet sprog om data mellem det socialfaglige og det økonomiske perspektiv på borgerne. Datasproget giver ikke svar, men anledning til at stille kvalificerede spørgsmål til både nuværende og fremtidig praksis.
• Systematisk brug af data om mængder og priser for de enkelte målgrupper og indsatstyper giver mulighed for at få præcis viden om, hvilke elementer i den socialfaglige praksis der har størst betydning for de økonomiske resultater
• Data om mængder og priser på et forholdsvist overordnet niveau som for eksempel de overordnede indsatsgrupper er et godt og realistisk udgangspunkt for opstilling af data.

En forklaring på udgiftspres
Styringscockpittet giver alene en overordnet viden om udviklingen på området. Det kan altså ikke erstatte konkret viden om faglig praksis eller økonomiske problemstillinger på mere detaljeret niveau. Det er dog vores erfaring i KLK, at det styrker dialogen om, hvordan området skal udvikles, og hvilken økonomi det kræver, hvis man bruger det samme cockpit med de samme data på tværs af organisationen og på alle niveauer.

For at understøtte kommunernes styring af området har KL og KLK søsat et udviklingsprojekt, der skal undersøge årsagerne til det udgifts- og aktivitetspres, som kommunerne oplever på området. Vi vil blandt andet skabe et datamæssigt grundlag for i højere grad at kunne forstå, hvad årsagerne til det generelle udgiftspres er. Herunder hvordan det spiller sammen med den enkelte kommunens egen styringspraksis.


It

Social & sundhed

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57