Af Michael Kjærgård
 | 
Journalist på kommunen.dk og dknyt

Borgmestre og kandidater med kort og lang elastik

Forventning nummer 1 til en borgmesterkandidat er, at vedkommende vinder borgmesterposten.

I den verden, der efter sigende findes uden for politik, er KV17 først om meget lang tid, men indenfor politik er det lige om lidt. Udpegningen af spidskandidater er i fuld gang og har været det længe, men hvad kan man egentlig forvente af en borgmester, af et borgmesterparti, af en borgmesterkandidat og af politik i det hele taget?

For en borgmester er en af de helt grundlæggende forventninger, at han eller hun er interesseret i at være netop det. Og det er de da også, og derfor er normalbilledet, at siddende borgmestre gerne vil genvælges. Undtagelserne er, når man enten har været borgmester meget længe og/eller alderen eller helbredet begynder at være et selvstændigt argument for, at alting må have en ende.

Hvad angår det første, kan elastikken være kort eller lang. Rigtig kort og rigtig, rigtig lang.

For Christian Thygesen (V) i Faaborg-Midtfyn var den så kort - en enkelt periode - at hans parti nu betinger sig, at den, der vil være borgmesterkandidat til KV17, skal forpligte sig til mindst to perioder. Umiddelbart en rimelig forventning, idet det jo ellers bliver vanskeligt at indkassere borgmestereffekten.

I den modsatte ende af skalaen har Steen Dahlstrøm (S) i Middelfart holdt skansen siden 1986 og er dermed indehaver af den aktuelle rekord for længste borgmesterperiode: 30 år ved seneste årsskifte, og det kan blive til mere, omend der er et stykke vej til at passere den tidligere Brøndby-borgmester Kjeld Rasmussen, der lige nøjagtig ikke nåede at få 40 års jubilæet med, da han stoppede i 2005 som 79-årig. Dahlstrøm vil være 66 år ved KV17 og har endnu ikke besluttet, om han er frisk på en tørn mere.

Næste i det aktuelle anciennitetshierarki er Hans Toft (K), som har regeret Gentofte siden 1993 og vil være 70 år ved KV17. Han kom til i utide, da der var trekvart år tilbage af valgperioden op til KV93, og derfor sniger han sig lige ind foran hovedfeltet af borgmesterveteraner, der har haft posten siden 1994: Erik Nielsen (S), Rødovre, Henrik Zimino (S), Tårnby, og Johnny Søtrup (V), Esbjerg. De vil være henholdsvis 64 år, 67 år og 68 år ved KV17. Ingen af dem har indtil nu meldt ud, om de ønsker at fortsætte eller stoppe.

Det bringer os naturligt videre til næste spørgsmål: Hvad kan man forvente sig af et borgmesterparti?

Her er den mest grundlæggende forventning, at det vil bakke sin borgmester op, i særdeleshed til hverdag, men i høj grad også op til et valg. Om ikke andet så i det mindste offentligt, sådan at hvis et parti virkelig vil af med en siddende borgmester, så vil man forsøge at ordne det internt og diskret, så borgmesteren kan få lov at gå selv.

Det kræver selvfølgelig, at den vragede borgmester bøjer sig for sit partis vilje. Hvis ikke kan det gå som i Stevns, hvor borgmesterpartiet Venstre allerede midtvejs i Mogens Haugaard Nielsens første borgmesterperiode har fået nok af intern ballade i almindelighed og af Mogens Haugaard Nielsen i særdeleshed. Hans forgænger Poul Arne Nielsen var en af veteranerne fra 1994-hovedfeltet, men han stoppede ved KV13 efter 20 år. Efterfølgeren får næppe nogen lang karriere i borgmesterstolen, selvom han har meddelt at han vil kæmpe for sin genopstilling som borgmesterkandidat.

Hvilket bringer os frem til det tredje spørgsmål: Hvad kan man forvente af en borgmesterkandidat?

Det er det nemme spørgsmål. Forventning nummer 1 til en borgmesterkandidat er, at vedkommende vinder borgmesterposten. Hvis ikke i første forsøg, så i andet. Forventning nummer 2 er, at hvis det stadig ikke er lykkedes efter to runder, så skal kandidaten selv indse, at løbet er kørt, og lade andre komme til. Også her gælder det, at hvis man har svært ved at gøre det af egen drift, kan man få intern, diskret hjælp til at acceptere det uundgåelige.

Men selv to forsøg bliver det somme tider ikke engang til. Efter to forgæves forsøg som regionsrådsformandskandidat for Venstre ville Anne V. Kristensen skifte kampplads fra Region Midtjylland til Horsens Kommune, men byrådsmedlem Kristian Dyhr fik flere stemmer og blev valgt som borgmesterkandidat. Blot for straks efter at trække sig og udtræde af byrådet i utide, efterladende Anne V. Kristensen overspurtet af endnu et nuværende byrådsmedlem, Martin Ravn.

En antydning af, hvad svaret er på det sidste spørgsmål, som også er det, der favner det hele: Hvad kan man forvente sig af at gå ind i politik? Og svaret er: Alt eller intet. Og hvadsomhelst derimellem.

Politikerliv

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57