Politik fra rødderne
Af Torsten Gejl
 | 
social-, handicap- og indenrigsordfører, Alternativet
Det første borgerforslag, der fik 50.000 støtter, kunne i februar 2018 sendes videre til behandling og afstemning i Folketinget.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Borgere skal med til budgetforhandlingerne

"....Man øremærker en del af det kommunale budget til borgernes projekter og idéer. Borgerne kan så brainstorme sig frem til en lang række forslag, digitalt og på fysiske møder, hvorefter forslagene bearbejdes, vurderes, videreudvikles og sendes til afstemning...."

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

I Alternativet vil vi skabe rige liv for borgerne, rige liv i kommunerne. Og det får vi ikke af at bevæge os igennem livet uden berøring med hinanden i hvert vores hamsterhjul. Vi får det ved at være en del af noget større, ved at øve indflydelse på vore egne liv og være med til at skabe noget for hinanden og os selv.

Skal vi nå dertil, kræver det, at vi tager demokratiet alvorligt. Demokrati bør ikke være begrænset til et kryds på en stemmeseddel hvert fjerde år. Det er summen af alle de beslutninger, diskussioner, drømme og projekter, der fylder imellem valgene.

I Alternativet vil vi revitalisere demokratiet. Med indførelsen af borgerforslag har vi på nationalt plan taget det første vigtige skridt i retning af mere borgerinddragelse. Og på kommunalt plan breder idéen om borgerbudgetter sig lige så stille.
For os måtte det gerne gå meget hurtigere.

Borgere må byde ind på budgetter
Kender man ikke så meget til borgerbudgetter, går de kort fortalt ud på, at man øremærker en del af det kommunale budget til borgernes projekter og idéer. Borgerne kan så brainstorme sig frem til en lang række forslag, digitalt og på fysiske møder, hvorefter forslagene bearbejdes, vurderes, videreudvikles og sendes til afstemning. De mest populære forslag ender med at blive implementeret.

Borgerbudgetter så oprindeligt dagens lys i Porto Allegre i Brasilien i 1980’erne. Fænomenet findes i dag i tusindvis af byer og lokalområder verden over, blandt andet i Seoul, New York, Sevilla, Boston og ikke mindst Paris, der står bag et af det mest omfattende og ambitiøse borgerbudgetter, verden endnu har set. Her har man valgt at afsætte hele fem procent af byens samlede budget mellem 2015 og 2020 til demokratisk vedtagne projekter. Resultatet er indtil videre blandt andet skolehaver, bedre affaldssortering og iværksættersamarbejder mellem studerende og virksomheder.

Herhjemme var Kolding den første kommune til at kaste sig ud i borgerbudgetter. Siden har cirka 15 andre kommuner fulgt trop. Så der er bevægelse i tingene, men lang vej igen. Sikken et uforløst potentiale, der ligger og venter!

Omsorg for lokalsamfund
De mennesker, som lever og bor i kommunerne, ved hvor skoen trykker. Det er dem, der hver dag møder udfordringer eller positive oplevelser i dagligdagen, oplevelser, som danner grobund for idéer og tanker, der kan give netop deres lokalområde et skub i en ny retning. I Paris har man oplevet, at det i særlig grad er borgere fra mere belastede områder, der har deltaget i borgerbudgetterne.

Kort sagt: Jo større udfordringer des større demokratisk og innovativt potentiale. Det, synes jeg, giver virkelig meget håb, og det burde anspore rigtig mange kommuner til at gå den demokratiske og involverende vej.
Jeg har et brændende ønske om, at danskerne tager deres demokratiske autoritet tilbage, og at vi hjælper dem med at gøre det.
For deltagelse giver medejerskab, medejerskab giver ansvar og ansvar skaber større interesse eller "omsorg" om man vil for de lokalsamfund, vi alle er del af.

Kommunikation

Organisation & ledelse

Politikerliv

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57