Politik fra rødderne
Af Suzanne Moll
 | 
EU vil have flere mænd på barsel. Det kan måske motivere flere familier til at rette op på de skrantende fødselstal og ændre synet på barsel fra at være dyrt og besværligt til at blive et kompetencefremmende karriereskridt, håber Suzanne Moll.
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix (arkiv)

Barselsorlov bør styrke karrieren - ikke bremse den

Måden, vi ser barselsorlov på, skal forandres, så det er et karriereskridt og ikke noget, der forhindrer forfremmelse og lønstigninger.

   Det er jo meget moderne med paradigmeskift, og hvis vi vender indgroede forestillinger på hovedet, kan det ligefrem blive attraktivt for erhvervslivet at rekruttere mænd, der tilkendegiver at de gerne vil på barsel, når den tid kommer.

Danmark blev for nogle uger siden (igen) overhalet af et fremsynet Europa.
Det skete, da man vedtog to måneders barsel til mænd. Flere medlemmer af vores regering og fremtrædende socialdemokrater havde efterfølgende travlt med at lægge afstand til dette indgreb i den personlige frihed, men accepterede dog tingenes tilstand.

Til gengæld stod feminister i kø med deres glæde og tæppebombede sociale medier med begejstring. I dagene efter er rigtig mange mænd også kommet med glade tilkendegivelser.
Det er muligt, at algoritmerne spiller mig et puds, men helt uvidenskabeligt mener jeg, at EU er forud for de danske politikere, og at danskerne støtter dette tiltag. Europa har med dette lavet et gennembrud for både mænd og kvinder og opfyldt en ligestillingsdrøm. 

Forbudt område for lovgivere
Faktisk var forslaget med i Helle Thorning Schmidts regeringsgrundlag, men blev dengang opgivet. Så i Danmark er det kun venstrefløjspartierne, der kan se ideen i mænds lovpligtige ret til barsel. Hidtil har al orlov bygget på frivillighed; noget et par kunne aftale indbyrdes. Det er besynderligt og helt uforståeligt, at vi kan lovgive om så meget andet. Men når det gælder ligestilling, er standardsvaret, at  lovgivningen er på plads, og vi har ligestilling i Danmark.

Det til trods for at vi ikke har ligeløn, vi har et kønsopdelt arbejdsmarked og der er stadig makant færre kvinder end mænd i ledelse og bestyrelser.

Standardargumentet imod lovgivning er, at arbejdsmarkedets parter selv finder ud af den slags ved hjælp af vores aftalemodel. Ja fint nok, at mulighederne ligger i visse overenskomster. Men hvad med alle de arbejdspladser, der ikke har de muligheder?  Hvad med alle de små håndværksvirksomheder, hvor det ikke er kutyme, at mænd går på barsel? Nu får mændene et rygstød til at bede om barselsorlov, og arbejdsgiveren kan ikke sige nej med henvisning til arbejdspres eller, endnu værr; stikke til medarbejderens mandighed, fordi han ønsker at bruge tid med sin baby. 

Jeg er blevet EU-positiv
Et andet brugt argument imod at lovgive om barselsorlov er, at vi ikke skal blande os i de aftaler, forældre træffer med hinanden om rammerne for deres parforhold.

Men et skub i den rigtige retning kan være lige det, der skal til. Uden undtagelse har ihvert fald alle de mænd, jeg kender, elsket den tid, de har brugt med deres baby. Og al forskning viser, at der knyttes stærke bånd imellem børn og forældre i de første måneder af et menneskeliv. De relationer styrker det enkelte menneske senere i livet.

Med andre ord kan denne lovgivning være med til at sikre baby to trygge forældrerelationer.

I mange år var min indstilling til EU skeptisk, for ikke at sige fjendtlig. Men jeg er langsomt blevet klar over, at dette samarbejde, alle de absurde eksempler og langsommelighed i beslutningerne ufortalt, er det eneste rigtige. Og mange har gjort den rejse med mig, så der i dag er en historisk stor tilslutning til EU.

Langt fra alt er fryd og gammen, men når vi oplever øget forbrugerbeskyttelse og kæmpebøder til de tech giganter, der er ved at skabe monster-store forretninger med skattefordel, så bliver vi glade for at være medlem af en klub, der har et holdningsfælleskab. Og senest har EU altså gennemført denne landvinding, der er med til at understøtte ligestilling. 

Ligestilling øger lysten til børn
Flere politikere sagde på dagen, hvor nyheden kom frem, at loven er beregnet til at hjælpe folk i andre lande. Og der er ingen tvivl om, at vi i Skandinavien har skabt en struktur (med blandt andet institutionel børnepasning) der understøtter ambitionen om at begge forældre er på arbejdsmarkedet. Jeg har flere veninder i Sydeuropa, der aktivt har fravalgt at få børn, fordi de ikke ville kuldsejle deres karriere med tre til fire års fravær fra jobbet. Og fordi der ikke er børnepasningsmuligheder som hos os, er fødselstallene jo nærmest katastrofalt lave i lande som Italien og Spanien. 

Derfor bør vi alle fundamentalt ændre måden, vi opfatter barselsorlov på. I dag ses det som en bremse på karrieren, som blandt andet er med til at skabe uligeløn. Kvinder bliver i mange tilfælde overset og overhalet, hvis de tager flere måneder væk fra arbejdslivet. Det opfattes som besværligt og kostbart at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, fordi de med stor sandsynlighed på et tidspunkt kaster sig i barselssengen.

Paradigmeskift, tak
Og det er denne kultur, vi skal og må have ændret. Der fødes ikke for mange børn i den vestlige verden. Vi bør i stedet opfatte barsel som en karriereudviklende ”efteruddannelse”, hvor man lærer empati, logistik, planlægning og kommunikation på et plan, man ellers aldrig ville få mulighed for. Lige præcis de egenskaber bliver efterspurgt i moderne ledelse.

Det er jo meget moderne med paradigmeskift, og hvis vi vender indgroede forstillinger på hovedet, kan det ligefrem blive attraktivt for erhvervslivet at rekruttere mænd, der tilkendegiver at de gerne vil på barsel, når den tid kommer.

Det er jo heldigvis for længst blevet normalt at se mænd trille rundt med barnevognen. Og nu har EU givet de kommende forældre en hjælpende hånd.

Arbejdsmarked

Børn & unge

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57