Af Helge Vang Jacobsen
 | 
Kommunalordfører, Radikale Venstre

Baggrund skal ikke afgøre børns fremtid

”Det handler om at gøre de rigtige ting på det rigtige tidspunkt i barnets liv. Og det handler om at arbejde på tværs af institutioner og forvaltninger i den enkelte kommune, så det er barnets situation, der definerer indsatsen - og ikke omvendt.”

Børn af kriminelle har en større risiko for selv at ende i kriminalitet. Børn af kontanthjælpsmodtagere har en større risiko for selv at ende på kontanthjælp. Anbragte børn klarer sig langt dårligere senere i livet end andre børn. Det er for mig en af de største udfordringer for det danske velfærdssamfund. Vi må kæmpe for, at børns baggrund ikke skal afgøre deres fremtid.

Kommunerne spiller den helt afgørende rolle. Det handler om at have dygtige, engagerede og veluddannede sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, socialrådgivere, ungdomsvejledere, gadeplansmedarbejdere og så videre. Det handler om at gøre de rigtige ting på det rigtige tidspunkt i barnets liv. Og det handler om at arbejde på tværs af institutioner og forvaltninger i den enkelte kommune, så det er barnets situation, der definerer indsatsen - og ikke omvendt.

Vi skal blive bedre til at gøre mere af det, vi ved virker godt. Nogle indsatser er komplicerede og dyre - andre nemmere at gå til for kommunerne.

 ”Det handler om at gøre de rigtige ting på det rigtige tidspunkt i barnets liv. Og det handler om at arbejde på tværs af institutioner og forvaltninger i den enkelte kommune, så det er barnets situation, der definerer indsatsen - og ikke omvendt.”

En rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at måden, vi arbejder på i vores daginstitutioner, har en enorm betydning for børns udvikling. Og at der er bestemte måder, som gavner udsatte børn mere  end andre. Og skoleforskningen viser, at bestemte undervisningsformer hjælper børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem til at klare skolen bedre. Det er for eksempel tydelig klasserumsledelse fra kvalificerede lærere, og det er stærke fagteam i skolen. Senere efter folkeskolen handler det om at få en ungdomsuddannelse, og kvaliteten af kommunernes vejledning er her helt afgørende. Desuden er der gode erfaringer med mentorordninger overfor særlig udsatte unge.

Regeringens sociale 2020-mål handler blandt andet om, at udsatte børn skal klare sig bedre i skolen, flere udsatte børn og unge - 50 procent - skal have en ungdomsuddannelse, endnu færre teenagere skal begå kriminalitet, og at der skal være større kontinuitet i anbringelser. Mål gør det ikke alene, men det er vigtigt at sætte sig mål for, hvordan vi bryder med den sociale arv, så vi kan se, om indsatserne virker. Regeringen har med sin tillidsreform skabt større lokalt handlerum ved at sætte flere overordnede mål fremfor detaljerede regler om den konkrete opgaveløsning. Det gælder for eksempel for folkeskolereformen og beskæftigelsesreformen.

Dagtilbud af høj kvalitet og tilstrækkeligt med pædagoger har meget stor social betydning. På finansloven for 2015 har regeringen derfor afsat 1 milliard kroner over de næste fire år til at styrke dagtilbudsområdet udover det permanente løft på 500 millioner kroner om året, som blev givet med regeringens første finanslov. De nye midler udmøntes som en pulje, som kommunerne kan få andel i, hvis de forpligter sig til at bruge dem til mere personale på dagtilbudsområdet.

Hvis vi i stigende grad får brudt med den sociale arv, giver det først og fremmest en større frihed for den enkelte til selv at vælge, hvordan man vil leve sit eget liv og ikke være i livslang afhængighed af offentlig forsørgelse. Det giver også et mere bæredygtigt samfund rent økonomisk med mindre fattigdom, flere i uddannelse og flere på arbejdsmarkedet. :

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57