Af Kasper Haagensen
 | 
Formand for Konservative i Lyngby-Taarbæ, Konservative

Anstændighed søges i Lyngby-Taarbæk

Borgerne i Lyngby-Taarbæk må sidde og krumme tæer, når Borgmester Søren P Rasmussen kommer med den ene uanstændige udtalelse efter den anden. Senest beskylder han Konservative på DKNYT for, at vi udelukkende skulle være gået ind i sagen om Dyrehavegaard, fordi den nuværende forpagter er Konservativ; intet er mere forkert.

Jeg bliver ked af det, når Borgmester Søren P Rasmussen prøver at gå efter manden og ikke bolden og vil gå så langt, at jeg vil kalde det for en utrolig uanstændig behandling fra en borgmester. Uanset hvem der er forpagter eller hvem som har søgt på udbuddet af Dyrehavegård, så fortjener man en anstændig behandling.

Desværre er anstændighed ikke det som man i Lyngby-Taarbæk har set meget af de sidste 3 år. Der har været sager som en pølsemand som uden videre blev opsagt, parkeringspladser som blev ryddet uden at man havde orienteret de nærlæggende butikker som er afhængige af at kunderne kan komme og handle, eller borgmesteren som prøvede at omgå en folketingsbeslutning om private fællesveje ved at indkalde kommunalbestyrelsen 4 timer inden lovforslaget skulle vedtages.

Så kære Borgmester Søren P Rasmussen, sagen om Dyrehavegaard har intet at gøre med, at forpagteren er medlem af Konservative, men det handler om en anstændig behandling af borgere, leverandører og samarbejdspartnere i Lyngby-Taarbæk kommune.

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57