Politik fra rødderne
Af Rasmus Jønsson
 | 
Borgerne tror fejlagtigt, at Kommunale byggeprojekter udsættes på grund af økonomi eller måske endda uvilje. Her er det de nye torvehaller i Odense, der præsenteres for politikerne.
Foto: Michael Bager, Jysk Fynske Medier, Ritzau Scanpix

'Anlægsloftet' trænger til en makeover  

Borgerne skal vide, at der findes et anlægsloft, som sætter grænser for, hvilke planer kommunen kan gøre til virkelighed lige nu, skriver Rasmus Jønsson.

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

   ... borgerne tror, at deres ønsker og behov kan realiseres ved at politikerne åbner kommunekassen og finder de nødvendige ressourcer. 'Hvor svært kan det være at få noget for vores skattekroner', lyder melodien.

Det er næsten en naturlov, at borgerne har en masse ønsker til deres lokalvalgte politikere. Der mangler næsten altid en fodboldbane, en vej, en cykelsti eller en svømmehal. Der er næsten også altid et krav om at forbedre forholdene for byens ældre, skoleelever eller for de helt små børn.

Presset kan politikerne mærke mange steder fra. Det kan være over køledisken, når borgerne møder deres folkevalgte i supermarkedet. Det kan også være via underskriftindsamlinger, demonstrationer eller krav igennem medierne. 

Det er næsten også en naturlov, at borgerne tror, at deres ønsker og behov kan realiseres ved at politikerne åbner kommunekassen og finder de nødvendige ressourcer. 'Hvor svært kan det være at få noget for vores skattekroner', lyder melodien.

Sandheden er dog, at det langt fra altid er et spørgsmål om at 'finde pengene', før politikerne handler på de lokale ønsker. For mange steder i det kommunale landskab er det rigtige svar: 'Vi har pengene, men vi har også et anlægsloft, der gør, at vi ikke kan sætte flere projekter i gang'. 


Stram styring
De kommunale politikere er nemlig underlagt en stram økonomistyring fra Finansministeriet. Helt banalt handler det om, hvor mange penge kommunerne må bruge om året. Den mere komplicerede forklaring er pakket ind i ord som 'budgetlov', 'anlægsloft' og 'serviceloft'. Ord der kræver en mindre doktorgrad i DJØF-sprog at finde rundt i, og som nok meget få danskere kan forklare indholdet af. 

At kommunerne er underlagt stram økonomistyring fra Finansministeriet, er der mange forskellige meninger om, og de bliver også jævnligt luftet i den offentlige debat. Men ser man bort fra den debat, er det et kæmpe problem, at så få danskere egentlig kender til den økonomiske virkelighed, som lokalpolitikerne er underlagt. Det er både et problem for de frustrerede borgere og for de politikere, der skal stå på mål for borgernes brok. Med andre ord er der tale om et stort kommunikationsproblem!  


Ikke bare flødeskum
I Københavns Kommune har politikerne for eksempel vedtaget anlæg for cirka 17 milliarder kroner. Men da anlægsloftet er på cirka tre milliarder om året, er der efterhånden lang ventetid på at få gjort de forskellige projekter til virkelighed. Faktisk skal man helt hen til 2026, før de besluttede projekter kan færdiggøres. Det skaber lange ventelister på at få gennemført vigtige beslutninger som for eksempel at styrke trafiksikkerheden, skabe bedre idrætsfaciliteter og få plads til alle de nye børn, der kommer til byen. 

Mange af de politiske projekter, der ligger i kø på grund af anlægsloftet, er ting, som borgerne forventer gennemført. Der er ikke bare tale om 'flødeskums-politik'. Derfor er det nogle stærke forventninger,  lokalpolitikerne bliver mødt af. Og med nogle af de store demografiske ændringer der sker – for eksempel  med flere ældre og et snarligt børneboom - bliver problematikken kun forstærket i fremtiden. 

Ikke mudderkastning men oplysning
Politikerne rundt om i landet har med andre ord brug for, at få skabt en langt stærkere fortælling om, at det ikke kun er dem, der er bremseklods, når det handler om at få gennemført borgernes forventninger og ønsker. Der er brug for at få udbredt fortællingen om, at der for eksempel findes et anlægsloft, som sætter nogle klare begrænsninger for, hvad kommunen årligt kan sætte i gang af nye anlægsprojekter. 

Kommunikationen omkring den stramme økonomistyring behøver ikke handle om at pege fingre og fortælle, hvor åndsvage politikerne på Christiansborg er, eller hvor magtfulde embedsmændene er i Finansministeriet. Tværtimod er der brug for saglig oplysning, der handler om den økonomiske virkelighed, politikerne er underlagt. 


En besværlig mission
Det er åbenlyst en kommunikationsudfordring af de mere vanskelige. For kompleksiteten i økonomistyringen er høj, og borgernes lyst til at lytte til en sådan information er lille. Men kommunerne bliver nødt til at kaste sig ud i denne svære mission. For vi lever i en politisk virkelighed, hvor det, der skal forsvares, skal kunne forklares! 

Formår kommunerne ikke at få skabt en større viden om de krav, der bliver stillet til dem fra Slotsholmen, bliver det kommunerne, der i sidste ende får tæskene. Men med de mange kommunikationskanaler, som kommunerne har til borgerne, burde det også være muligt at øge borgernes viden om de økonomiske spændetrøjer. Skal opgaven lykkes, er der dog brug for, at mange flere kaster sig ind i 'oplysningskampen', så det bliver til mere end et par debatindlæg hist og her. 

De tunge kommunalpolitiske aktører bliver nødt til at gennemføre noget, der ligner en koordineret kommunikationsindsats, og give den gas. For det dødsyge ord 'anlægsloft' har brug for en makeover, så flere danskere får en forståelse for et vigtigt element i den kommunalpolitiske virkelighed.   

Kommunikation

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57