Politik fra rødderne

Af Rasmus Jønsson
 | 

Øget behov for at tænke i effekt og troværdighed

"Flere politikere er tæt på at overtræde grænsen, så begavede og hyggelige backstage-indblik i personen bag politikeren bliver til ren kagemand med billedserier af rødvinstænder til fester, intimmiddage og ferieoplevelser. Billedserier, du aldrig vil have hængende på kontoret eller bruge til at understøtte presseomtale i nyhedsmedier, men som åbenbart godt kan bruges på de sociale medier."

Det er ellers sjældent, at der er positive historier i nyhedsmedierne fra den kommunale verden. Men i starten af det nye år havde Radioavisen en historie om, at den nye app ‘BorgerTip’ var en stor succes. En masse borgere havde brugt appen til at rapportere om huller i vejen, skrald på gaden eller andre problemer i det århusianske bybillede.

Historien illustrerer fint, hvor gode muligheder der ligger i en række af de nye kommunikationsformer, som de teknologiske fremskridt giver. Apps, sociale medier og andre nye kommunikationsplatforme kan skabe en langt stærkere kommunikation mellem kommunen og dens borgere.

Højere kompleksitet uden kancelli 

De nye kommunikationskanaler og -former giver for eksempel mulighed for en mere dialogorienteret kommunikation i stedet for den oppefra og ned-kommunikation, som ellers tit har præget kommunernes formidling til borgerne. Der er også bedre mulighed for en højere budskabskompleksitet i kommunikationen. For på de sociale medier er der plads til forklaringer og uddybninger, som det ‘gamle’ brev ikke kunne rumme.

 "Flere politikere er tæt på at overtræde grænsen, så begavede og hyggelige backstage-indblik i personen bag politikeren bliver til ren kagemand med billedserier af rødvinstænder til fester, intimmiddage og ferieoplevelser. Billedserier, du aldrig vil have hængende på kontoret eller bruge til at understøtte presseomtale i nyhedsmedier, men som åbenbart godt kan bruges på de sociale medier."

Den åbne dialog på de sociale medier gør det også muligt for borgerne at få viden om emner, uden de selv skal i kontakt med kommunen. Den direkte kommunikation fra kommunen til borgerne lægger også op til, at der kan laves formidling med en stærk fortælling. Der kan skrues op for patos og ned for logos, og på den måde har kommunerne mulighed for at give den mere gas på følelserne og mindre af det kedelige til hovedet.

Måske er det ligefrem slut med epoken, hvor det er i kommunernes kommunikation, der altid kan findes eksempler på kommunikation, der er fyldt med uforståeligheder, kancellisprog og andre kommunikative fodfejl. Men til trods for, at det vælter frem med en masse muligheder, der kan styrke formidlingen, er der stadig to grundlæggende overvejelser, som de kommunikationsansvarlige i landets kommuner skal gøre sig.

Man behøver ikke gøre det

Først og fremmest skal kommunerne gøre sig det helt klart, hvor og hvorfor man skal være til stede. Bare fordi man kan kommunikere via en kanal eller platform, er det ikke ensbetydende med, at man skal! I kommunikationsbranchen er der en vild begejstring over de sociale medier og de forskellige tekniske muligheder, der ligger i dem. Der er nærmest ikke grænser for, hvor meget pedal de mener man skal give den, når det handler om Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn, Pinterest og så videre.

Men træder man som myndighed ind på de medier, skal man være 100 procent til stede, både når det handler om form og indhold. Det nytter ikke noget, at en kommune har en masse profiler, som de bruger, når de har tid og lyst. Man stiller heller ikke en stand op på torvet med gamle pjecer, hvor man kun svarer hver 10. person, der henvender sig. Den teknologiske begejstring må ikke overskygge for, at der gøres basale overvejelser om, hvilke budskaber der skal formidles, hvem der er målgruppen, hvem internt der er kommunikationsansvarlig, og om der er ressourcer nok til at gøre det ordentligt?

Troværdighed – et nøgleord

Den anden grundlæggende overvejelse handler om troværdighed. De sociale medier giver unikke muligheder for at komme i øjenhøjde med borgerne, og det er jo som udgangspunkt positivt. Men kommunerne skal også passe på, at der ikke går for meget sjov og spas i den.

Flere politikere er tæt på at overtræde grænsen, så begavede og hyggelige backstage-indblik i personen bag politikeren bliver til ren kagemand med billedserier af rødvinstænder til fester, intimmiddage og ferieoplevelser. Billedserier, du aldrig vil have hængende på kontoret eller bruge til at understøtte presseomtale i nyhedsmedier, men som åbenbart godt kan bruges på de sociale medier. En del myndigheder ligger også lige på grænsen af det ”lovlige”. Der bliver lavet fiktive personer, der skal sætte fut i formidlingen, sjove twitt´s, der skal vise, at de skam er lige så almindelige som alle andre og bruger et hverdagssprog, der signalerer, at de er helt i sync med deres målgruppe.

Heldigvis er de fleste tilfælde stadig på den søde, hyggelige og sjove side, men vi er tæt på grænsen for, hvor langt ind i statsministerens privatliv vi skal med, hvor hverdagsagtigt,politiet skal skrive til os på Twitter, og hvor sjovt offentlige myndigheder skal svare på borgerhenvendelser.

Det må gerne udstråle seriøsitet, grundighed og omtanke, når vores myndigheder kommunikerer. Myndigheder skal være bevidste om, at de lever af troværdighed, og at man derfor skal holde en vis seriøsitet i kommunikationen. Selvom det kan være fristende at hoppe med på en løssluppen dialog og tage nogle hurtige point, har man som kommune et ansvar for at bevare og opbygge et troværdigt image. Så midt i begejstringen over de nye kommunikationsmuligheder er det stadig vigtigt, at kommunerne husker på, at bare fordi man kan komme i øjenhøjde i borgerne, behøver man ikke altid at gøre det!

Så god kommunekommunikation kræver stadig – og måske i højere grad end tidligere – fokus på effekt, formål og troværdighed!

Kommunikation


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57