Politik fra rødderne

Af Rasmus Jønsson
 | 
...ofte er den, der bliver slået på, opmærksom på, at det kan give en gratis omgang i medie-karrusellen til ham, der slår, hvis angrebet bliver besvaret. Derfor skal slagene på de ’store’ være så præcise og hårde, at de ’store’ bliver nødt til at parere og slå tilbage i medierne. På den måde kan man få etableret en dagsorden, som kan være guld værd på valgdagen.
"...ofte er den, der bliver slået på, opmærksom på, at det kan give en gratis omgang i medie-karrusellen til ham, der slår, hvis angrebet bliver besvaret. Derfor skal slagene på de ’store’ være så præcise og hårde, at de ’store’ bliver nødt til at parere og slå tilbage i medierne. På den måde kan man få etableret en dagsorden, som kan være guld værd på valgdagen."
Foto: Hiroshi Watanabe, Ritzau Foto

7 veje til synlighed ved KV17

“...får man den rigtige synlighed, er chancerne for at skrabe det nødvendige antal personlige stemmer sammen rigtig gode.”

Synlighed bliver et helt afgørende parameter for de fleste kandidater, der stiller op til KV17. Vælgernes kendskab til de lokale politikere er ofte begrænset, derfor handler valgkampen i høj grad om at få skabt noget opmærksomhed om kandidaten.

Men kampen om opmærksomhed er hård. Medierne må prioritere begrænset plads, og vælgerne har et hurtigt mætningspunkt, når det handler om at indtage budskaber fra lokalpolitikere. Det betyder, at det kan være svært for politikerne at få skabt kontakt til vælgerne. Og omvendt; får man den rigtige synlighed, er chancerne for at skrabe det nødvendige antal personlige stemmer sammen rigtig gode.

Her kommer syv bud på, hvordan en kandidat til KV17 kan få synlighed i medierne:

 

1. Sig noget nyt  

Den nok meste effektive måde at få synlighed på er at komme med en politisk melding, der rummer noget nyt i forhold til byen eller regionen. Da medierne lever af at komme med nyheder, er chancen for at få mediemæssig afsmitning af sin ’nyhed’ stor. Dog forveksler mange lokalpolitikere trætte klicher om at ville gøre det bedre for dit og dat med rigtige nyheder. Et andet problem med denne model er, at det kan være svært at finde på nyheder, der enten ikke er for ligegyldige eller for gakkede, så de virker urealistiske. De fleste ’nyheder’ har også været prøvet af før, derfor kræver det ofte god fantasi at pakke gamle forslag ind i en ny indpakning, som medierne kan finde attraktiv. Men kan man komme med en helt ny vision eller tanke, som vælgerne finder troværdig og fatter sympati for, er der en masse synlighed af hente.

 

2. Kæmp for en lokal mærkesag   

Der er næsten altid en lokal mærkesag, som kan samle store dele af byens borgere. Det kan være kampen om at få en ny motorvej, bevarelse af en lokal togbane, kæmpe for at skolen ikke lukker eller at der ikke bliver bygget på et fredet område. Konkurrencen om at stå forrest i denne kamp er ofte hård, da mange politikere gerne vil fremstå som frontkæmpere for byens store mærkesag. Derfor skal der debatteres i døgndrift på de sociale medier, udformes papskilte til demonstrationer, skrives læserbreve ad libitum, og alle ledige pladser på krop, bolig og køretøj skal tages i brug til klistermærker, armbånd og andet merchandise, der signalerer, at man 100 procent kæmper for sagen. Men når man først har fået en plads i frontlinjen af kampen for den lokale mærkesag, er vejen til lokalmedierne banet.

 

3. Skru op for retorikken

Medierne elsker politikere, der giver den retorisk gas. Jo mere skinger, en politiker bliver, jo større chance er der for, at vedkommende kommer i medierne. Derfor kan der være god musik i at tilskære nogle hårde budskaber, som er designet med henblik på at give adgang til medierne. Faren ved denne model er, at der går så meget skrigeri i den, at det går ud over politikerens troværdighed. 

 

4. Slå på den store

Når danske fodboldspillere udgiver bøger, leder de med lys og lygte efter en vinkel, der kan inddrage Michael Laudrup. Lige meget hvor tynd historien er, kan en Laudrup-vinkel altid give mediemæssig omtale, når bogen udkommer. På samme måde kan en lokalpolitiker forsøge at tiltrække opmærksomhed ved at koble sig til de ’store’ politikere. Her er det oplagt at komme med et angreb på en politiker højt oppe i hierarkiet, da de vil ramme det konflikt-kriterium, som driver meget politisk journalistik. Det kan være angreb på borgmesteren eller en minister, der bruges som løftestang for at få omtale. Men ofte er den, der bliver slået på, opmærksom på, at det kan give en gratis omgang i medie-karrusellen til ham, der slår, hvis angrebet bliver besvaret. Derfor skal slagene på de ’store’ være så præcise og hårde, at de ’store’ bliver nødt til at parere og slå tilbage i medierne. På den måde kan man få etableret en dagsorden, som kan være guld værd på valgdagen.

 

5. Kæmp mod dine egne

I forlængelse af punkt fire er en stensikker vej til medierne at skabe konflikt med sine egne. Det kan gøres ved at melde mod partilinjen på en bestemt sag, kritisere partiformanden eller positionere sig anderledes end sine lokale partikolleger. At skændes med sine egne er en sikker måde at få synlighed på, og så har den model den sidegevinst, at der altid er god plads omkring en til arrangementer i partiforeningen.

 

6. Brug dig selv personligt

Medierne elsker den personlige historie, og det gælder også i den politiske dækning. Kan en politiker fortælle historier om sygdom, nedtur, svær opvækst, evne til at være mønsterbryder eller andre opsigtvækkende personlige fortællinger, er der gode muligheder for at få medieomtale. Udfordringen her er, at det personlige flytter fokus væk fra ens politiske projekt. Samtidig kræver det, at man er klar til at sælge ud af nogle ofte personlige og intime detaljer af ens privatliv.

 

7. Træk offerkortet

Bliver du svinet til på de sociale medier, overfuset i Brugsen, eller bliver din valgplakat revet ned, er chancen for at komme i medierne forøget gevaldigt. I valgkampene svømmer medierne over med historier, hvor politikere er ofre for ting, der på den ene eller anden måde kan kategoriseres som en trussel mod demokratiet. Har man reelt ikke været offer for udemokratiske overgreb, kan man forsøge at trække offerkortet i forhold til det kolde og kyniske magtspil, som politik har udviklet sig til, og som man på ingen måde selv er en del af.

-----

Rasmus Jønsson er journalist, politisk kommentator og ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet.

 

 

 

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57